Skilsmisseramt?

Skilsmisseramt? Så tilgiv dig selv…

Skilsmisseramt? Så øv dig på at tilgive dig selv. Skilsmisserne har meldt sin ankomst i vores nære og perifere vennekreds. Hos nogle er kærligheden ophørt, hos andre er lidenskaben forsvundet. Hvornår er nok så nok? Hvornår skal parforholdets vakkelvorne fundament repareres på ny? Skal man i stedet tage konsekvensen og rive det ned? Jeg kender ikke svaret men jeg har et stort ønske om, at vi mennesker bliver bedre til at tilgive os selv ved svære beslutninger som fx skilsmisse.

At turde tilvælge kærlighed

Jeg husker tydligt en nyskilt mor, jeg mødte til en fødselsdag. Den dårlige samvittighed skinnede ud af hende mens hun fortalte at hun lavede pandekager til sine børn hver morgen, fordi hun havde dårlig samvittighed over skilsmissen. Hun var gået fra børnenes far, da der ikke længere var kærlighed tilbage i forholdet. Det er helt naturligt, at vi mennesker forsøger at kompensere, når vi opdager, at vores beslutning har påført andre smerte. Særligt vores børn, kan vi næsten ikke holde ud at se i smerte. Så gør vi alt, hvad der står i vores magt, for at prøve at fratage dem smerten. Fratage dem læring.  For der er læring til alle i en skilsmisseproces også børnene, selvom det også er hårdt og smertefuldt. Det er sundere for børn at vokse op blandt forældre der trives, end i iskolde og negative vibrationer. Derfor roste jeg hende den fraskilte kvinde – ikke for “pandekageofringen”, men for at have lyttet til sig selv, og turde gå med kærligheden, uanset at det havde nogle konsekvenser for familielivet.

Jeg har kendt min mand siden 2002, og hver dag er en ny dag i vores samliv – nogle er udfordrende andre eminente. Ser i, hvor end vi tør indrømme det, er vores parforhold til låns og de kommer altid uden garantibevis. Uagtet at vi måske ender med at være gift i 70 år, så er et parforhold en indgået kontrakt, der ændres ved skilsmisse, død eller manglende kærlighed. Er kærligheden ikke længere til stede i forholdet, og kan den ikke genskabes, så har man egentlig ikke et andet valg, end at sige tak for nu. Derfor kan det for nogle  være nødvendigt at gå, i håb om at kunne få mulighed for at opleve kærligheden på ny. På den måde viser man sine børn, at det er vigtigt at gå med kærligheden, både når den er der, og når den ikke er. For alternativet er værre. Det resulterer nemlig i et liv levet uden kærlighed, og det bliver man syg af.

Du er ansvarlig for din lykke

Kan man gøre noget, for at pleje kærligheden og følelsen af lykke? Ja bestemt. Vi er alle kærlige væsener, der fortjener at være lykkelige – med eller uden en eller flere livspartnere. Vi er alle sammen ansvarlige for vores egen lykke. Ikke andres. Vi har ansvaret for at fylde vores egen “kop” med de ingredienser, vi hver især har behov for. I bestræbelsen på det gode familieliv og i tosomhedens tegn, kan vi nemt glemme, hvad det er, der giver os individuel energi. Derfor tog jeg i denne uge en fridag fra familielivet og tilbragte de skønneste timer i fantastisk selskab på Vejlefjord kur og spa.

Har du husket af fylde din kop op? Hvad drømmer du om at fylde den med? Hvordan ville din verden se ud, hvis du kunne betragte din skilsmisse som en ophørt kontrakt? Ville du lettere kunne slippe dramaet, smerten og den dårlige samvittighed? Vi kan ændre titel fra mand til eks mand, og minimere den tid der anvendes sammen, men relationen vil forsætte i en ny “kontrakt”. For alle vores relationer er evige i en eller anden forstand.

Så kære sjæl, tilgiv dig selv og anerkend dit mod for at gå med kærligheden. Så behøver du heller ikke lave pandekager til dine børn hver dag resten af livet!

Én kommentar til “Skilsmisseramt?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.