Når vi snubler over ensomheden i jagten på lykken

Når ensomenhedens klamme hånd hager sig fat i os

Når ensomenhedens klamme hånd hager sig fat i os, gør det ondt. Det er smertefuldt, fordi den udfordrer os på vores evige jagt efter lykken. Det er basis for mennesker at føle os forbundet. Føle at vi er en del af noget, og at vores tilstedeværelse gør en forskel. Gør vi ikke det, kommer vi let til at føle os ensomme.

I går blev jeg ramt at den der altoverskyggende ensomhedsfølelse. En følelses af ikke at høre til. Det er egentlig underligt, for jeg var omgivet af dem, jeg elsker højt. Så ensomheden kan ramme os uanset civilstatus, om vi er single eller i et forhold, alene eller i andres selskab. Følelsen af ensomhed opstår, når vi ikke tager vare på egne følelser og behov. Når vi udsætter os selv for overfladiske relationer og samtaler, hvor vi ikke kan mærke hinanden, og hvor ligegyldig konversation præger debatten fremfor at tale om det, vi virkelig har på hjertet. Har du oplevet det? Jeg kan godt afsløre, at det er sket for mig nogle gange.

Martinus har studeret og berettet om kosmiske ensomhed – hvis du er til vise ord pakket ind i komplicerede sætninger, så kan du Google emnet. Jeg foretrækker Pixiebogs udgaven, og har derfor oversat lidt af hans filosofi om kosmisk ensomhed og modernisere emnet, så det passer til min verdensopfattelse her på falderebet af 2015. Roden af ensomhed er ifølge Martinus et udfald af dårlig kommunikation på det følelsesmæssige plan. Den opstår, når vi føler os alene med vores livsopfattelse – når vi føler, at andre ikke deler vores livsopfattelse. Mangel på næstekærlighed fastholder os i denne ensomhed. Næstekærlighed er at udvise oprigtig interesse for dem vi møder, at udvise tolerance for andres forskelligheder, tilgive og at give noget af os selv til hinanden. Gør du det? Møder du andre med en oprigtig interesse for dem?

Ensomheden minder os om, at intet her i verden er vigtigere end andre levende væsener og vores relation til dem. Følelsen af ensomheden er derfor basis for udviklingen af næstekærlighed og at etablere denne ”du-og-jeg-er-et-oplevelse”, som vi alle mere eller mindre bevidst søger. Modpolen til ensomheden – modgiften om du vil – er lykke og følelsen af samhørighed.

Min modgift og direkte vej til lykke, er min daglige meditation. Betyder det så, at jeg mediterede i går da jeg blev ramt? Øh..nej.

Så kære sjæl – søg lykken i dig selv. Jeg er ret overbevist om, at krukken med guld ikke findes for enden af regnebuen men er placeret inde i dig. Så vær stille. Mærk og forbind dig til din egen lykke. Jeg vil prøve at være mere nærværende til de kommende julearrangementer. At dele mere ud af mig og åbne op for at tale om svære ting, for på den måde at vise næstekærlighed for mine nærmeste. Jeg håber, at du får en skøn og nærværende jul med dem, du elsker. Og lad nu vær med at slå dig selv oven i hovedet, hvis ensomheden skulle snige sig ind. Ik?

læs også:

3 kommentarer til “Når vi snubler over ensomheden i jagten på lykken”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.