Psykoterapien

Psykoterapien

Psykoterapi

Føler du………

Tomhed
Forladthed
Ensomhed
Mindreværd
Angst

. Har du problemer med………

At leve her og nu
Mellemmenneskelig kontakt
Konfliktløsning
At sætte grænser
At stå ved dig selv
At fastholde dine synspunkter
Tvangsmæssig adfærd og tanker

Terapien appellerer til klientens ansvarlighed for eget for liv. Integrerer fortid og fremtid med nutiden, så livet leves her og nu. Målet er at føle sig mere levende og nærværende. Der arbejdes med kontakt, dvs mødet mellem mennesker. At være til stede og opmærksom.Gennem omsorg, indlevelse og konfrontation styres mod selvstøtte. Følelser og kropsfornemmelser er adgangen til en større selvforståelse og beslutninger om ændringer af reaktionsmønstre.

Din krop påvirker dine følelser, dine følelser påvirker dine tanker, dine tanker påvirker dine følelser, dine følelser påvirker din krop!!

Afspændingsbehandling

Afspændingsbehandling giver dig mulighed for at mærke din krop og kroppens signaler tydeligere. Det betyder, at du bedre kan gennemskue uhensigtmæssige vaner og ændre dem. du kan herved opnå en bedre spændingsbalance og en bedre kropsholdning. Du vil opleve en sammenhæng mellem krop og psyke.

Du modtager tryk ( ofte blide tryk ) og stræk i musklerne, du er opmærksom på, hvordan du mærker og oplever behandlingen. Denne proces foregår i tæt sammenspil mellem dig og afspændingspædagogen.

SELVVÆRD

Han har et godt liv. Bor et et dejligt sted, er gift og har børn. Hans job er nogen gange rutinepræget, men også spændende og udviklende. Set udefra har han et velfungerende, måske ligefrem misundelsesværdigt liv. Alligevel har han ofte en følelse af ubehag: ” Jeg har det ikke godt, jeg føler mig utilstrækkelig, er ikke glad for mig selv. Jeg føler mig ofte trist og smådeprimeret. Det svinger meget, f.eks. bliver jeg glad, når jeg går en tur ved vandet eller i skoven, men er trist, når jeg har været til et arrangement på min søns skole eller i min datters børnehave.

Det handler om min selvfølelse. Den er ikke god. Jeg forventer ikke at være glad hele tiden, men jeg vil gerne af med min dårlige selvfølelse. Blive mindre trist. Jeg siger til mig selv, at jeg ikke har noget at være trist over, at jeg har et godt liv og er god nok som jeg er, men det virker ikke. Ubehaget og tristheden kommer alligevel. Det er også svært at snakke med nogen om det. Jeg synes, det er pinligt. Tænk at skulle indrømme, at jeg har mindreværdskomplekser!!”

MINDREVÆRDSFØLELSE:

” For mig er livet en stille kamp for ikke at blive overvældet af mindreværdsfølelse og sorg. Følelserne er der hele tiden, nedenunder mit smilende ydre og min glæde over kæresten og børnene. Der er ting i mit liv som bekymrer mig, gør mig utryg og forringer min livskvalitet, men det er mindreværdet og sorgen, der trænger sig på og gennemsyrer hele mit liv og min måde at forholde mig til mit arbejde, mine venner, min familie og lokalsamfundet på.

Hvor kommer det fra?

Selvom jeg får mit drømmejob, får min kæreste til at ændre sig, osv. osv. bliver jeg så lykkeligere? Nej, der er noget, jeg mangler: den basale tro på, at jeg har ret til at være her, at jeg er ok, at jeg er god til det, jeg laver, og at nogle mennesker holder af mig. Som det er, føler jeg en barriere mellem andre mennesker og mig selv.

Jeg føler mig svag, ydmyg og søgende, søgende eller rettere higende efter nærvær. Efter nærvær, der heler mine sår og får mig til at føle mig værdsat. Jeg søger den dybe kontakt, og samtidig er jeg bange for at blotte mig, vise min sårbarhed, for tænk hvis den anden foragter mig for det, så vil jeg igen føle mig mindreværdig. Jeg føler mig ensom, fordi jeg ikke tør dele mine tanker og følelser med andre.

Hvad fanden er det, der er foregået i mit barndomshjem, som jeg ikke kan huske?

Som fik mig til at frygte andres foragt og afvisning? Som får mig til stadig at føle mig som et lille barn, der krummer mig sammen for ikke at fylde noget og for samtidig at beskytte sig? Gør det mig lykkeligere at finde ud af det, får det min mindreværdsfølelse til at forsvinde? Det gør mig lykkeligere at turde vise mit indre, at udtale mine tanker overfor en person, jeg har tillid til ikke fordømmer mig.”

Ensomhed

” Jeg er ikke alene, jeg har mand og børn. Jeg arbejder med mennesker på forskellig vis, så jeg har daglig kontakt med mennesker. Men jeg føler mig ensom, det er en indre ensomhed. Jeg er alene med mine tanker, følelser og med min dyberegående faglighed. Jeg savner nogle at dele med. Savner en en gensidig forståelse på et dybere plan.

Min mand, mine børn og mine venner opfylder ikke dette behov hos mig. Jeg forventer det heller ikke. Jeg tror, der skal noget andet til. Men det svært for mig. Jeg har modstand mod at fortælle nogen om det, hvad de vil tænke, vil de forstå det, måske kender andre til det ? ( min mand siger, at han savner ´en, som han kan snakke dybtgående med om hans ideer ).

Måske stikker det dybere- jeg savner en tvilling = en der forstår mig 100%. Det findes jo ikke! Selv en mor forstår jo ikke sit spædbarn 100 %, selvom hun skal tolke alle barnets signaler så godt som muligt. Men jeg længes efter …….., Ja, jeg ved det ikke rigtigt, men jeg vil gerne finde ud af det. “

Behandlingsmuligheder

Hvis du eller nogen du kender oplever en eller flere af følgende, er det måske en god ide at kontakte en psykolog.

  •       Vanskeligheder i at omgås med andre
  •       Irritabilitet
  •       Tab af interesse for aktiviteter
  •       Angst/panik/nervøsitet
  •       Utilfredshed med arbejde
  •       Problemer med familien eller venner
  •       Ensomhed
  •       Utilstrækkelighedsfølelser
  •       Koncentrationsbesvær
  •       Sorg som følge af et betydeligt tab
  •       Besvær med tilpasning
  •       Ubeslutsomhed
  •       Arbejdsblokade
  •       Besvær med at komme over et traume
  •       Stress
  •       Kroniske smerter

Hvad kan vi tilbyde?

  •       Psykologsamtale, rådgivning, psykoterapi og behandling
  •       Gruppeterapi
  •       Coaching

Vores arbejdsmetoder

Vi arbejder ud fra forskellige terapeutiske tilgange, bl.a. eksistentiel terapi, psykodynamisk terapi, kognitiv terapi og mindfulness. Den terapeutiske tilgang udvælges til at passe bedst til dit behov/problematik og ønske.

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi

Den kognitive adfærdsterapi

Den kognitive adfærdsterapi har de seneste år etableret sig som en terapiform, hvis metoder anvendes både i det pædagogisk/psykologiske – og i det terapeutiske arbejde med børn, unge og voksne, der har vanskeligheder på det sociale og det  følelsesmæssige område.

De ældste af teorierne – den klassiske behaviorisme- stammer tilbage fra begyndelsen af år 1900. Udviklingen fra adfærdsterapi og til kognitiv adfærdsterapi / kognitiv terapi tog fart her i Danmark i 70 érne. Udgivelsen af Aaron T.Bechs bøger i 70´erne om relationerne mellem tanker, følelser og personlighed regnes for vendepunktet.

Herefter blev der nu i det terapeutiske arbejde fokuseret direkte på at ændre måden at tænke på i stedet for som tidligere, hvor man primært satsede på modificering af adfærd, som efterfølgende medførte ændringer i personens måde at tænke på.

Den Kognitive Adfærdsterapi arbejder ud fra:

  1. ændre omverdenen
  2. modificere reaktioner/adfærd
  3. omstrukturere tanker
  4. håndtere følelser

Grundlæggende elementer i den kognitive model:

at mennesket ved hjælp af sine tanker konstruerer sin egen virkelighed, som ikke behøver at være i overensstemmelse med de faktiske forhold. (man kan også sige, at det er ikke, hvad man oplever, men hvad man tænker om det, man oplever, der betyder noget). Al læring er et produkt af en udvælgelse og fortolkning af de signaler, man udsættes for. Lige såvel som man på andre af livets områder kan lave fejl … eks stavefejl… så kan man også komme til at fortolke forkert/ lave tankefejl.

– at menneskets tanker om “virkeligheden” (kognition) påvirker personens måde at handle på og de følelser som han/hun har.

– at disse tanker efterhånden kan udvikle sig til negative mønstre, som betyder, at personen altid fremhæver det negative ved en situation eller vende enhver situation / oplevelse til noget negativt.

– at disse tanker (kognitioner) er påvirkelige, og at noget centralt i den kognitive adfærdsterapi er, at personen bevidstgøres om de uhensigtsmæssige tankemønstre.

– at ændring i måden at tænke på er centralt i den kognitive adfærdsterapi. Man kan også sige, at man arbejder med at tænke alternative tanker til den automatiske negative tænkning.

Kilde: primært Clarck, D.A.,Steer, R.A.: Empirical Statur of Cognitive Model of Anxiety and depression, side 76,77 in Frontiers of Cognitive Therapy ed. Paul Salkowski, The Guildfordpress, New York 1996

Ny type hash giver kraftige psykoser

Ny type hash giver kraftige psykoser

Det er almen viden at et længerevarende forbrug af cannabis/hash kan lede til psykoser og andre psykiske og fysiske lidelser. Har man røget hash dagligt i en længere periode i sit liv, risikerer man at forårsage kroniske skader i hjernen som vil vare ved resten af livet.

Ny type hash

Nu er der kommet en ny type hash på markedet, nemlig syntetisk fremstillet THC. Stoffet kaldes Spice eller K2 over det meste af verden, i Norge kaldes det ofte for Jazz. Spice, ligner krydderurter som navnet også antyder og bliver altså fremstillet på illegale laboratorier verden over.

Kraftig rus

Den rus man opnår ved at ryge Spice, er ofte en del kraftigere end ved almindelig hash. Symptomerne og rus virkningerne er de samme som almindelig hash, men altså markant kraftigere, hvilket kan føre til endnu kraftigere psykoser og andre lidelser. Psykoser foranledet af Spice, kan forekomme allerede efter meget få indtag, hvilket gør stoffet ekstremt farligt.

Billigere end almindelig cannabis

Udover at Spice har en kraftigere virkning, så er det også billigere end almindelig hash. Det vil desværre også betyde at det meget hurtigt bliver udbredt. Er man i tvivl om en af ens nærmeste indtager Spice, kan man nu lave en test for det. Det er en Spice urintest som nu er udviklet og det er primært bekymrede forældre som anvender dem på deres børn når de er i tvivl. Spicetesten virker ligesom en almindelig narkotest og prisen er omtrent den samme. Spice kan modsat hash spores i kun få døgn. Resultatet på en spicetest kommer efter ganske få minutter og testen er utrolig nem at anvende. Sikkerheden på en sådan narkotest ligger på omkring 98-99%.

Coaching

Coaching

Personlig rådgivning – Coaching

Selvtillid er noget alle gerne vil have. Det afspejler sundhed, styrke, glæde og mening med livet. Såvel selvtillid som selvværd er baseret på din egen vurdering samt på de krav, du lærer at stille til andre. Selvtillid indebærer at du respekterer dine egne personlige rettigheder og samtidig respekterer andres.

Psykologen og samtaleterapien kan hjælpe dig med at finde skjulte ressourcer og få modet til at stole på egne kræfter og de muligheder der er i din verden. Det kræver indsigt og selvforståelse at finde de mønstre, der eventuelt er med til at låse os fast. Vi må lære at finde de adfærdsmønstre der hæmmer og hindrer os. Vi må lære hvordan vi selv kan gøre noget ved det og turde gøre det!

” Det er svært at være tapper – sagde Grislingen med et lille snøft når man bare er et Meget lille dyr. Ninka Ninus, som have meget travlt med at skrive, så op og sagde: “Det er netop fordi du er et meget lille dyr, at du bliver så nyttig for os i de begivenheder der forestår”.
(Fra Peter Plys)

En væsentlig side af coaching

En væsentlig side af coaching omfatter en psykologisk iagttagelse og mentale træningsmetoder. Det handler endvidere om at psykologen er inspirerende og motiverende i forhold til det, der skal opnås på arbejdspladsen såvel som på sportspladsen. Det gælder også i perioderne mellem konkurrencerne, i hverdagen på arbejdspladsen og også om at få enkelt individer til at fungere som et team. Kort sagt handler det om at skabe et frugtbart trænings-, arbejds- og konkurrencemiljø.

Coaching handler endelig også om at øge menneskers selvværd/tillid og hjælpe med at udvikle personligheden i bred forstand.

”Giv mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan
ændre, mod til at ændre det, jeg kan, og visdom til at
se forskellen”
(Marcus Arelius, 150 f. Kr.)

Stress & mobning

Stress & mobning

Det psykiske arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø er nu for alvor ved at være sat på dagsordenen. I arbejdsministeriets rapport (Psyko- sociale risikofaktorer i arbejdslivet: Arbejdsministeriet 1995) slås det det fast, at det er bydende nødvendigt, at der på alle niveauer – virksomhederne selv, Arbejdstilsynet, B.S.T., branchesikkerhedsrådene samt organisationerne på arbejdsmarkedet tages anderledes og mere gennemgribende fast om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, hvis udviklingen med at stigende antal psykiske arbejdsskader samt psykisk nedslidning skal vendes.

Rapporten er i god overensstemmelse med de mål, som fremgår af regeringens handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år 2005. Her opstilles en række visioner, som skal præge arbejdsindsatsen de nærmeste år- det psykiske område er nævnt som et selvstændigt område.

Dette betyder bl.a. at ledelse og medarbejdere i virksomheder, skoler og institutioner skal definere og skabe det, de forstår ved at godt psykisk arbejdsmiljø.

Hvorfor kan samtaleterapi hjælpe mod stress og mobning ?

Hvad er stress?

Vi taler tit i hverdagen om at vi er stressede. Både i vort arbejde og i familien. Vi er tilbøjelige til at benytte ordet stress, som var det en entydig betegnelse for noget, vi alle præcist ved, hvad er. Men det er meget vigtigt, at der ikke går inflation i ordet stress, så det bliver brugt for almindelig travlhed. For hermed kan begrebet miste sin alvorlige betydning. Stress defineres som den tilstand der opstår, når man udsættes for en belastning, som man ikke har evner eller ressourcer til at klare.

Stress ledsages af ulyst og anspændthed

Stress forveksles ofte med travlhed. Men almindelig travlhed giver ofte en følelse af lyst og glæde

Stress er ikke en sygdom, men en fysiologisk reaktion, som sættes i gang, når vi udsættes for mere end vi plejer, gennem længere tid.

Kortvarig stress kan være stimulerende og udviklende, mens langvarig stress kan med -føre sygdom.

Stress viser sig som:

Fysiske kendetegn: Hjertebanken, hovedpine, indre uro, ofte syg, svedeture, appetitløshed.

Psykiske kendetegn: Rastløshed, træthed, koncentrationsbesvær, evt. depression.

Kendetegn ved adfærd: nedsat præstationsevne, manglende engagement, vrede, søvnløshed, øget forbrug af diverse stimulanser, aggressivitet, ingen humoristisk sans.

Stress og nedsat livskvalitet er ikke i sig selv sygdomme, men kan være vigtige tegn på, at en sygdom er i anmarch, at der skal gøres noget ved situationen, eller at en sygdom er forkert behandlet.

Mobning

Hvad er mobning?

Mobbing er et dagligdags engelsk udtryk. Det betyder noget i retning af at ” overfalde i flok”, ”lave ballade eller vold sammen” fysisk som psykisk. På dansk er det blevet til mobning.

Næsten ethvert menneske har sine egne erfaringer fra situationer, hvor de selv eller andre ikke har ”passet” ind i gruppen. Gruppens, arbejdspladsens eller klassens arbejdsro er af en eller anden grund kommet ud af balance fulgt af aggressive forstyrrelser, som udgår fra eller centreres omkring et bestemt menneske.

Til slut opstår den situation der bedst kan beskrives med ”alle mod en”. Når ofret er brugt op, vender mobberne tilbage til ”lov og orden” og opløses igen til stort set omgængelige individer uden specielle særtræk! Men tilbage står ofret uden mulighed for at komme videre og ofte uden forståelse for hvorfor det skete og med mange sår på sjæl og legeme.

Individuel psykoterapi og samtaleterapi

Individuel psykoterapi og samtaleterapi

Ved du hvad psykoterapi og samtaleterapi er?

Ved du hvad psykoterapi og samtaleterapi er? Kender du nogen, der har gået i terapi? Hvad vil det sige at gå i terapi?

Psykoterapi og samtaleterapi i snævreste forstand behandling af psykiske lidelser ved hjælp af psykologiske metoder. Men nu til dags er det langtfra bare mennesker med psykiske lidelser, der går i terapi. For mange er det efterhånden også blevet en vej til personlig vækst og udvikling.

Selve ordet terapi er græsk og kan betyde pleje, mens ordet psyke drejer sig om ånd eller sjæl. Psykoterapi er derfor i videste forstand pleje af sjælen.

Generelt kan man sige at psykoterapi

Generelt kan man sige at psykoterapi handler om indsigt. Man skal i psykoterapi tilegne sig en ny oplevelse af problemerne, se dem i et nyt lys eller give dem ny mening. Man kan sammenligne det med at løsningen af løse et puslespil.. Nye indsigter i psykoterapi fremkommer gradvist, trin for trin, efterhånden som man opnår styrke til at erkende sit eget bidrag til problemerne.

Så kort sagt er psykoterapi en hjælp, et stykke værktøj- hvor du giver dig selv rum og tid til eftertanke. Gennem psykoterapi kan du lære dine tanker, følelser og handlinger at kende og sætte dit liv ind i en større sammenhæng.

Supervision

Supervision er en kontraktmæssig tidsbestemt, støttende, igangsættende og fagligt kontrollerende proces, hvor en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren fagfælle som er i gang med at uddanne sig eller sætte sig ind i et nyt område.

 Supervisionssamtalen kan opdeles i faser:

1) Hvad er problemet

2) Hvad er problemet i problemet

3) Kontrakten ” Find det realistisk mulige”

4) Undersøgelsen

5) Produktmarkering – Undersøgelsen er slut. ”Er vi der nu, var det det, du ville have”?

6) Markering er belæring. – ” Hvad har du lært af det her”?

7) Evaluering

Familierådgivning

Familierådgivning

De fleste bliver forældre uden særlige forudsætninger

De fleste bliver forældre uden særlige forudsætninger.  Vi går ud fra, at alle fra naturens hånd er udstyret med  evner til at tage os af vores børn (og andre), men er det nu helt rigtigt?

Det er og kan være svært at opdrage sine børn og gøre det godt og det vil alle forældre. Men nemt er det ikke.  Hvordan opdrager vi vores børn til at være ansvarsbevidste og selvstændige mennesker?

  • Lær børnene autencitet (oprigtig, sand, virkelig)
  • Hav tid og rum for kærlighed
  • Nyd dine børn
  • Anerkend børnenes værdighed
  • Giv ægte kærlighed
  • Accepter din værdighed som forælder
  • Vær tydelig, når det gælder indhold af grænser.

”Jeg taler helst med børn, Thi  om dem tør
man dog håbe, at de kan blive fornuftsvæsener.
Men de, der er blevet det – Herre Jemini”
 (Søren Kierkegaard)

Vi er alle forskellige og ofte er vi blevet opdraget forskelligt. Hvordan koordinerer vi så i fællesskab den opdragelse, vi tror, er bedst for vores børn?

En af metoderne er, at forældrene er enige om følgende:

  • At lytte til deres børn på en aktiv måde
  • At sende klare “jeg – budskaber”
  • At løse konflikter, så alle parter ”vinder”

At ville og at gerne ville
Det er slet ikke nok
at man gerne vil.

Der skal både lidt mer
Og lidt mindre til.
Ved begrebernes luner
Og ved ordenes spil
Er det mer – og først virkelig nok:
At  man vil!
( Piet Hein)

Læs mere om samtaleterapi her.

Idrætspsykologi

Idrætspsykologi

Den professionelle Idrætspsykologi

”Mennesket leger kun, når det i ordets fulde
betydning er menneske – og det er kun et fuldstændigt
menneske, når det leger”
(Friedrich Schiller 1759-1805)

Undskyldninger er der nok af også indenfor sportens verden. Men hvad handler undskyldninger egentlig om? Er det fordi man ikke er forberedt ordentligt, har dårlig samvittighed og dermed vil fralægge sig ansvaret? Er dårlig til at samarbejde og det er alle de andre på holdets skyld?  At man er en dårlig taber? Eller er undskyldningerne reelle nok? Hvornår er det vigtigt, at man tager et medansvar eller et personligt ansvar?

Dette illustrerer nogle af de problemstillinger, man kan bruge en idrætspsykolog til f.eks. sammen med træneren, idrætsudøveren/ idrætsudøverne.

Koncentration
Man siger at vi højst kan koncentrere os om et emne i ca. 4 sekunder

Effektiv koncentration kræver total opfattelse. Graden af koncentration reguleres stort set af dig selv, og ikke bare af de forstyrrelser, du er udsat for.

Få styr på forstyrrelser: Du skal være bevidst om en forstyrrelse, før du kan tage dig af den og komme til at styre den. Selve det at være klar over, at du bliver forstyrret, hjælper dig til at rette din opmærksomhed det rigtige sted hen.

Prøv at overvåge din adfærd ved at bedømme dine koncentrationsniveauer. Spørg dig selv: Er din opmærksomhed fokuseret eller har den tendens til at flakke? Opfatter du virkelig den information, du beskæftiger dig med, eller skimter du bare overfladen?

Det er ikke kun alt for let at læse sig gennem ord uden at opfatte, hvad de betyder. Det er ikke kun spild af tid, du går  også glip af de fordele, som den koncentrerede læsning ville give.

Vær sikker på, at du er helt klar over, hvad det er for en opgave, du er i gang med. Hvis du har gjort dit formål klart, kan du fokusere og opretholde din koncentration, og du kan reducere psykisk distraktion.

Hold dig til et emne ad gangen for at koncentrere din opmærksomhed. Fysiske forstyrrelser er lige så farlige som psykiske, men det er lettere at komme dem til livs.

Sørg for at dit arbejdsområde ikke er fyldt med rod og er fri for potentielt forstyrrende ting

Hvis du arbejder hjemme, skal du sørge for at reservere et bestemt område til den opgave, du arbejder med – på den måde bliver du også mindet om dens formål

Mobil og alm. telefon kan vise sig at være en alvorlig ødelægger af koncentrationsevnen. En telefonsvarer kan være en uvurderlig hjælp til koncentration forudsat at du ikke fristes til at kontrollere den efter hver opringning

Det gælder som med alt andet, at jo mere motiveret du er, jo mere vil du opnå. Hvis du organiserer både din hjerne og dit arbejde er du godt hjulpet med hensyn til at opnå det du vil.

Mental styrketræning

Nøglepunkter:
GENNEMTRÆNET OPLADNING ER DEN BASIS, HVORPÅ VI KAN BASERE MENTAL STYRKE I HVERDAGEN ELLER I SPORTEN.
HVIS MAN VIL VÆRE STÆRKERE, ER REGLERNE FÅ, MEN ENKLE: LÆR DIG SELV AT SKABE STÆRKE BØLGER AF OPLADNING I SAMME UDSTRÆKNING, SOM DU LAVER BØLGER AF STRESS.

Dit centrale nervesystem kan ikke “se” forskel på noget, som bliver levende beskrevet i billeder, og noget som virkelig sker. Mens man ikke direkte kan kontrollere sine følelser, kan man direkte styre sine tanker. Kontroller og styr retningen og indholdet af dine tanker, og du vil opdage, at du opnår betydelig kontrol over dine følelser. Vis udvendigt, hvad du ønsker at føle indvendigt.

Ved at se ud som du føler, forstærker du dine følelser. Hvis du ikke synes om dine nuværende følelser, skal du ændre dit ansigtsudtryk. Sørg for at udvikle din evne til at visualisere positive billeder ved at fylde dig selv med positive følelser. I næsten enhver situation vil evnen til at kunne grine ad det hele give dig kontrol over situationen.

Når formålet er mental styrketræning, er den ideelle længde af træningsperioden mellem tyve og tredive minutter. Uden tilstrækkelig føde, vand og søvn er vi alle tabere. Menneskelig succes er i enhver situation afhængig af den rigtige opladning.

FØDSELSDEPRESSION

FØDSELSDEPRESSION

Under graviditet føler en del kvinder sig triste

Under graviditet føler en del kvinder sig triste og deres stemningsleje er væsentligt under hvad de ellers oplever. Konflikter, for eksempel fra opvæksten, eller fra forholdet til folk der står dem nær, kan trænge sig på og det kan kræve stor psykisk energi.

Som en del af det at forberede sig til det nye moderskab, ønsker mange kvinder en psykologs hjælp til at bearbejde disse påtrængende konflikter og følelser. Det er min erfaring, at hjælp til udsatte kvinder, allerede i graviditetsfasen, kan forebygge en depression efter fødslen.

Efter en fødsel er mange kvinder psykisk følsomme

Efter en fødsel er mange kvinder psykisk følsomme og omkring 10% udvikler en fødsels-depression. En fødselsdepression kan hos nogle opstå umiddelbart efter fødslen, men det mest almindelige er at det sker 3-4 måneder efter.

Mange kvinder der udvikler en fødselsdepression får ikke den nødvendige hjælp, fordi deres symptomer simpelthen underkendes eller også forveksles med de normale stemningsudsving som de fleste kvinder oplever efter en fødsel. Det er derfor vigtigt, at kvinder, med en truende fødselsdepression, tilbydes hjælp fra en psykolog i tide, så hun undgår en negativ udvikling i forholdet til sit barn. Et af de mest almindelige symptomer på fødselsdepression er således at kvinden ikke magter at tage sig af sit barn.

Min basiserfaring med de problemer der kan opstå omkring fødsel og graviditet. Som psykolog har jeg, blandt andet gennem mit arbejde erfaring i arbejdet med gravide og med kvinder i det tidlige moderskab.

I sager der vedrører graviditet og fødsel, arbejder jeg primært med den såkaldte psyko-dynamiske terapi, men også med inspiration fra nyere forskning indenfor udviklingspsykologien.

STRESSBEHANDLING

Stress igennem længere tid er farlig

De fleste mennesker føler sig i perioder stressede. Det kan være på grund af et for stort arbejdspres eller der kan være problemer i familien som presser på. Forbigående stress er normalt. Er den stressede tilstand derimod vedvarende, er der grund til at standse op og tage din situation op til overvejelse. Stress som varer ved i måneder er farlig for dit helbred. Stress som ikke behandles kan føre til depression med betydelig forringet livskvalitet til følge.

Symptomer på stress udvikler sig som oftest langsomt

Symptomer på stress udvikler sig som oftest langsomt og derfor er mange ikke klar over, hvor alvorlig situationen kan være. Det første symptom på stress er som regel svigtende koncentrationsevne. Du føler at du overbelastes med informationer. Du får en følelse af, at du skal opfylde andres behov og at dine egne behov tilsidesættes. Du får svært ved at træffe beslutninger, alt går langsommere. Du får tendens til at trække dig tilbage i din egen verden og du mister måske kontakt til de kolleger eller familiemedlemmer som ellers stod dig nær. Du begynder at føle en udpræget træthed, manglende livskraft og mangel på engagement. Der kommer mærkbare fysiske symptomer: hovedpine, uro og muskelspændinger.

Hos de personer der lider af mærkbart stress

Hos de personer der lider af mærkbart stress er det min erfaring, at der næsten altid er problemer i parforholdet. Din partner er som regel den, der først mærker din belastede situation og sexlysten er for nedadgående eller næsten helt ophørt. På grund af de massive søvnproblemer, den megen rastløshed og uro vælger mange at dulme sig med alkohol.

Jeg har gode erfaringer med at tilbyde parterapi til personer der lider af stress. En engageret ægtefælles hjælp og støtte er en betydelig faktor i helbredelsen af din belastede og stressfyldte situation.