Dine overbevisninger skaber din identitet – sådan lærer du at styre dem!

Dine overbevisninger skaber din identitet – sådan lærer du at styre dem!

“Begrænsende overbevisninger er dybe, negative mentale konklusioner, der hæmmer vores oplevelse af at leve fuldt og helt”

I dag vil jeg dele noget med dig, som jeg synes er enormt vigtigt. Jeg kan slet ikke lægge nok vægt på, hvor vigtigt det her emne er. Helt seriøst. Nu hvor jeg tænker over det, så ville jeg, hvis du spurgte “Hvad er DET vigtigste emne at tænke over, hvis jeg ønsker at finde ud af, hvorfor jeg tænker, som jeg gør?” øjeblikkeligt svare “Begrænsende overbevisninger”.

Jeg har allieret mig med Christel Sonne Rasmussen, en dygtig terapeut og underviser inden for bl.a. selvværd og selvtillid for at komme i dybden med det her emne. Jeg giver dig de vigtigste pointer fra mit interview med hende, som jeg selv lærte kolossalt meget af.

Så hvis du ikke har fået fyldt kaffekoppen op, er det tid til at gøre det nu, og så ellers bare læne dig tilbage og suge til dig af viden. Det her er et meget spændende emne, som, ifølge Christel, er nøglen til at finde ud af, hvordan du kan leve fuldt ud. Hendes hjemmeside finder du forresten lige her.

Som en lille bonus har jeg samlet 15 positive overbevisninger i bunden af artiklen, som kan gøre en positiv forskel for den måde, du tænker på – hver dag!

“Begrænsende overbevisninger er dybe, negative mentale konklusioner, der hæmmer vores oplevelse af at leve fuldt og helt” – Christel Sonne Rasmussen.

I dag vil jeg dele noget med dig, som jeg synes er enormt vigtigt. Jeg kan slet ikke lægge nok vægt på, hvor vigtigt det her emne er. Helt seriøst. Nu hvor jeg tænker over det, så ville jeg, hvis du spurgte “Hvad er DET vigtigste emne at tænke over, hvis jeg ønsker at finde ud af, hvorfor jeg tænker, som jeg gør?” øjeblikkeligt svare “Begrænsende overbevisninger”.

Jeg har allieret mig med Christel Sonne Rasmussen, en dygtig terapeut og underviser inden for bl.a. selvværd og selvtillid for at komme i dybden med det her emne. Jeg giver dig de vigtigste pointer fra mit interview med hende, som jeg selv lærte kolossalt meget af.

Så hvis du ikke har fået fyldt kaffekoppen op, er det tid til at gøre det nu, og så ellers bare læne dig tilbage og suge til dig af viden. Det her er et meget spændende emne, som, ifølge Christel, er nøglen til at finde ud af, hvordan du kan leve fuldt ud. Hendes hjemmeside finder du forresten lige her.

Som en lille bonus har jeg samlet 15 positive overbevisninger i bunden af artiklen, som kan gøre en positiv forskel for den måde, du tænker på – hver dag!

For at implementere den nye overbevisning skal du bekræfte den, så tit du kan. Det gør du ved at sige den nye overbevisning inde i hovedet, lige så snart du kan mærke, at den begrænsende overbevisning trænger sig på. På den måde får du, med tiden, erstattet den begrænsende overbevisning med en positiv overbevisning, der er meget bedre for din tankegang og identitet.

“Hvor lang tid tager det at komme af med en begrænsende overbevisning?” 

Christel: Det er umuligt at sige, hvor lang tid det tager. Det afhænger af den enkeltes indsats og motivation for at bryde en overbevisning og ændre den til en mere frugtbar af slagsen.

Det vil vanligvis være nødvendigt at opleve mindst tre gange, at overbevisningen ikke passer længere. Altså må vi opleve, at det ikke passer, at man er dum mere end én gang, før man tvivler mere på det og dernæst stoler på, at  ”jeg er en person, der ved meget og er kun dum, hvis jeg dummer mig”.

“Hvad plejer du at gøre, når du får en klient ind, som ønsker hjælp med det her?”

Christel: Alle mine klienter har begrænsende overbevisninger. Jeg lærer folk at skifte kurs, rent mentalt – at blive opmærksomme på, at når den negative tanke og stemning rammer, så er det muligt at sige stop og i stedet skabe et nyt mentalt fokus. Det betyder blandt andet, at man kan bygge et nyt og bedre mentalt selvbillede op og tale mere venligt og støttende til sig selv, i den indre dialog.

“Hvis du kunne give ét godt råd til folk, som kæmper med begrænsende overbevisninger, hvad skulle det så være?”

Christel: Mit bedste råd er: Kig dig omkring og vælg en person, som du synes virker inspirerende. En som tydeligvis ikke plages af begrænsende overbevisninger. Når du registrerer, at du igen igen er  stødt ind i din egen mur, så skift fokus og overvej: hvad ville min ”mentale mentor” tænke og gøre i denne situation.

“Har du selv kæmpet med dem?”

Christel: Jeg har ikke kæmpet med dem. Jeg har arbejdet med dem. Og jeg bliver vel ved med det. Udvikling foregår i lag eller spring, og det er jo tit responsen fra andre, der viser, at den gamle overbevisning da vist er ved at skulle på museum.

Eksempelvis: “Der er ingen, der kan lide mig”–overbevisningen er meget klassisk. Hvis jeg betragter mit netværk og den varme og ros, mennesker møder mig med, må jeg konkludere, at den er usand.

Afsluttende tanker – hvad har jeg fået ud af interviewet?

Begrænsende overbevisninger er altså det, som – oftest ubevidst – former mange af vores tanker og deraf vores identitet. De kan være lagret over mange mange år, i det dybeste af hjernen.

Det jeg får med fra Christel, er, at vi skal udfordre vores negative overbevisninger. Vi skal spørge os selv, helt afslappet: “Er det jeg tænker virkelig sandt?”. I mange af tilfældene er svaret nej. Samtidig betoner hun, hvor vigtigt det er at være opmærksom – at være tilstede – for hvordan skal vi ellers identificere vores negative overbevisninger?

Det er mit dybeste ønske, at ingen af os skal leve med begrænsende overbevisninger, som oftest ikke engang er sande! Det håber jeg, at den her artikel kan være med til at ændre.

15 positive overbevisninger, som kan hjælpe dig i hverdagen

  1. Det er ikke mit job at gøre alle mennesker glade.
  2. En fejl er ikke en fejl – det er en mulighed for at lære.
  3. Al begyndelse er svær. Når der er noget, jeg ikke kan finde ud af, er det bare et tegn på, at jeg er i gang med at lære noget nyt.
  4. Hvis jeg ikke spørger, får jeg aldrig svar.
  5. Alle skal have min tillid, medmindre de viser mig grund til at tvivle på dem.
  6. Mine drømme er mulige at opnå.
  7. Ved at blive succesfuld kan jeg være med til at forme verden på en positiv måde.
  8. Det er aldrig for sent at prøve – alder er bare et tal.
  9. Jeg har selv ansvar for mit liv.
  10. Fortiden er den jeg var, nutiden er den jeg er, og fremtiden er den, jeg kan blive.11. Det er okay at have “off days”.12. Alt tid tæller og jeg skal forsøge at få det bedste ud af det.13. Jeg har to valg i dag: Enten kan jeg være positiv, eller også kan jeg være negativ.

    14. De handlinger jeg gør, har indflydelse på mit liv og på den jeg bliver.

    15. Jeg behøver ikke andres accept.

    Kender du til nogen positive overbevisninger, som du gerne vil dele? Hvad synes du om artiklen? Lad mig endelig vide hvad du synes – det varmer!

Mindfulness-seminar part 2 – “Sluk Emhætten” og få mere overskud!

Mindfulness-seminar part 2 – “Sluk Emhætten” og få mere overskud!

1. SÅDAN SLIPPER DU AF MED STRESS

For at bryde med de dårlige vaner, der forårsager stress, skal du blive i stand til mærke efter i kroppen. Du skal være i stand til at undgå at komme helt derud, hvor du netop bliver stresset. Det er der en meget god grund til; når vi bliver stressede, så lukker hjernen ned for den evne, vi har til at mærke kroppen, fordi vi skal have ’overnaturlige kræfter’. Det er jo meget heldigt, hvis vi fx bliver jagtet af en vild bjørn – men meget upraktisk, når vi så skal prøve at vende tilbage til en normaltilstand.

Hvordan gør jeg det?
Åndedrættet er enormt godt til at få os tilbage til ‘os selv’. Når vi fokuserer på vores åndedræt, så aktiverer vi nemlig insula (en del af hjernen). Insula har bl.a. at gøre med vores bevidsthed og egenbevidsthed. Når den aktiveres, kan vi igen mærke efter i vores krop og komme langt væk fra den negative stress-følelse.

Rikke Østergaard fortalte om en meget simpel øvelse til at få fokus på kroppen via åndedrættet. Øvelsen handler kort sagt om at fokusere på, hvad der foregår inden i en. Du skal hele tiden have fokus på åndedrættet – det er svært i starten, men bare tving dig selv til at vende tilbage til åndedrættet, når du opdager, at du er på afveje. Øvelsen er MEGET simpel:

  1. Luk øjnene så du kan koncentrere dig og ikke bliver distraheret udefra.
  2. Fokuser nu på dit åndedræt. Tænk på intet andet end dit åndedræt. Du kan fx sige til dig selv: “ånder ind, ånder ud” i takt med, at du ånder ind og ud.
  3. Gør det i 1-2 minutter.
  4. Done.

Den her meget simple øvelse aktiverer din bevidsthed. Du bliver i stand til rent faktisk at mærke og tænke på, at du har en krop og et sind. Prøv lige at stop op et øjeblik og overvej, hvor sjældent vi tænker over det. For det meste driver vi bare væk på autopilot.

Samtidig træner du faktisk din insula-del i hjernen, når du laver øvelsen. Det er ligesom en muskel, der rent fysisk bliver stærkere. Med tiden vil du få et bedre fokus og en meget bedre evne til at mærke efter i dig selv. Det er en super let måde til at sætte en stopper for stress!

Rikke Østergaard anbefalede at lave øvelsen engang imellem, fx når man føler sig helt bombet, og har brug for at genfinde roen. Efterhånden kan du tilføje længere tid af gangen, og måske endda begynde at søge andre grene af mindfulness / meditationsbranchen? Jeg er fan. Forresten er Calm-appen fremragende til netop det formål! Læs mere i ‘relateret’ herunder.

2. SÆT DINE FORVENTNINGER NED!

Det her var et helt fantastisk råd, som jeg selv har taget til mig allerede! SÆT DINE FORVENTNINGER NED! Det er så vigtigt at tænke over det her.

Rikke Østergaard kom med eksempler, hvor hun tog udgangspunkt i studerendes dagligdag, fordi seminaret foregik på CBS. Jeg fortæller om Rikke’s eksempler, men du kan sagtens relatere dem til din egen hverdag, hvis den er anderledes.

Hvordan sætter jeg mine forventninger ned?
Hvis du har en masse læsestof for, og du simpelthen ikke kan nå det hele, fx pga. studiejob, skal du ikke dunke dig selv oven i hovedet. Det gør kun tingene værre. Prøv i stedet at læg en plan for hvordan du når så meget som muligt. Det kan fx være: “Jeg skal læse halvdelen, og så må jeg være ekstra opmærksom til forelæsningen.”

På den måde får du en mere positiv oplevelse, fordi du rent faktisk opnår det, du sætter dig for. Situationen bliver også meget mere overskuelig og på den måde er det ikke heeeelt så hårdt at komme i gang. Samtidig – og det her er en vigtig pointe – så undgår du den negative oplevelse af ikke at føle, at du har præsteret nok. Det her er en killer-pointe – jeg har selv kæmpet enormt meget med en følelse af dårlig samvittighed på mit studie, og hånden på hjertet – det er bare ikke til nogen gavn.

Udover det, så oplever mange af os nok også, at vi har gode dage og dårlige dage. Hvis du alligevel ikke kan mere i dag, så sig til dig selv: “Jeg KAN ikke mere i dag og jeg skal lade være med at have dårlig samvittighed over det”. Tag i stedet en fridag og nyd det. Hver gang den dårlige samvittighed kommer, så flyt fokus og tænk: “Jamen jeg gav mig selv lov til at have en fridag – jeg går i gang kl. 08 i morgen.”

Når du sætter dine forventninger ned, får du måske endda gjort endnu mere – og det bliver formentlig af bedre kvalitet. Dårlig samvittighed forøger nemlig cortisol-niveauet (stresshormonet), og det er med til at gøre det sværere for dig at fokusere.

OPSUMMERENDE TANKER

Det som jeg tager med fra Rikke Østergaards seminar er i høj grad, at vi skal have mere ud af livet, mens det foregår. Vi skal være bedre til at være tilstede her og nu – og vi skal være bedre til ikke at bekymre os så meget!

Meditation og mindfulness handler i bund og grund om at være tilstede i nuet. Forhåbentlig mediterer vi alle i løbet af dagen. Der er ikke noget fancy over det. Målet er jo heller ikke, at vi skal være tilstede hele tiden. Det er bare vigtigt, engang imellem, lige at mærke efter, hvordan du rent faktisk har det og at komme ned på jorden igen.

En anden nøglepointe er, at vi selv skal have overskud af energi, før vi kan give energi ud til andre. Tænk over situationen i et fly, der er ved at styrte ned: Du skal selv først tage iltmasken på, og så derefter redde de andre. Du kan ikke redde nogen, hvis du selv er død.

Det kan lyde som et råd om at være egoistisk, men det her er en positiv egoisme. Du skal være et godt eksempel for andre og ikke prøve at redde alle, så du selv brænder ud. Pas på dig selv og vær i stand til at sige nej, velvidende at det er okay at skulle genoplade batterierne, før du kan være ansvarlig for andre mennesker. Find din egen indre balance, så du kan være balancen hos andre.

Mindfulness-seminar part 1/2 – sådan håndterer du stress

Hvad skal vi bruge stress til?

Først og fremmest: hvorfor er vores krop og sind indrettet på den måde, at vi får stress? Det virker ulogisk, når det nu er så dårlig en følelse for mange af os. Men der er faktisk en ganske logisk årsag fra naturens side af – stress skærper nemlig vores fokus for en kort stund! Når en potentielt ‘farlig’ situation opstår i vores liv, så udleder vores hjerne stress-hormonet cortisol i vores krop, og det gør bl.a., at vi føler os stærkere og mere udholdende.

Den her ‘farlige’ situation kan være mange forskellige ting (og er selvfølgelig anderledes fra det, der var farlige situationer før i tiden med vilde dyr osv.):

  • En eksamenssituation
  • For meget arbejde
  • Dårlige kollegaer
  • Følelsen af at være bagud på dine generelle gøremål

Der er mange ting, der stresser os efterhånden! Men stress er også, til en vis grad, nødvendigt – det er det, der får os til at performe ekstraordinært – men kun for et øjeblik! Efterhånden lever vi i konstant stress, hvor vores cortisol-niveau hele tiden er forhøjet. Når vi begynder at bekymre os om, hvorvidt vi får den lønforhøjelse næste år, eller om at vi ikke lige nåede at læse 30 sider i den nye bog i dag, begynder det at være et liv i konstant stress. Konstant stress er ikke positivt for os – no shit sherlock, men alligevel vigtigt lige at nævne.

Hvad kan jeg gøre ved det?
Vi kan vende stress til noget positivt, men det kræver, at vi er bevidste om det. Hvis du er meget stresset i fx eksamensperioder, er det godt at dyrke motion, eller måske bare gå en tur. Kroppen og hjernen er designet til at være aktiv! Der er større chance for at finde på noget kreativt, når vi er aktive. Du siger faktisk til din hjerne: “Bare rolig, der er ikke nogen fare i den her eksamen – jeg har tid og overskud til andre ting”.

Hvordan er vores hjerne bygget op?

Nu bliver det lidt nørdet – men for den ekstra nysgerrige læser, som er interesseret i, hvordan vores hjerne er bygget op, vil jeg lige kort nævne, hvorfor vi tænker, som vi tænker. Vores hjerne består af tre overordnede dele: reptilhjernen, det limbiske system og vores neocortex.

  1. Reptilhjernen – (overlevelse): Hos denne del af hjernen har vi en intelligens svarende til en havskildpaddes. Den sørger for alt, der handler om overlevelse. Vi er faktisk i høj grad styret af vores reptilhjerne. Det er fx faktorer som formering af racen, mad, sove og “er der fare på færde”. Reptilhjernen styrer også vores fokus – når vi er stressede, fokuserer vi kun på at overleve. Derfor kan vi let overse noget, som vi normalt ville have set og samtidig glemme hurtigere – det kender du måske.

2. Limbiske system – (følelser): Vores limbiske system gør, at vi passer på det, vi elsker. Det gør, at vi får en tilknytning til noget/nogen. Et godt eksempel er ens børn. Det limbiske system styrer følelser, vores humør osv. I arbejdslivet har vi faktisk i høj grad brug for det limbiske system i balance, fordi vi skal sørge for at passe på vores medmennesker. Det er især vigtigt for ledere – empati er et nøgleord i den her kontekst!

3. Neocortex – (logik): Denne del styrer vores rationelle tænkning, og gør at vi kan tænke frem og tilbage. Det styrer også vores hukommelse og logik. Når vi får for meget cortisol (stress), skader det vores hukommelse.

Det var lidt nørde-snak om hjernens opbygning. Det er meget sjovt at tænke på, at det hele er styret i forskellige dele af hjernen. Og faktisk er hjernen som en muskel – vi kan træne de forskellige centre, så de bliver endnu bedre og virker mere til vores fordel – lidt ligesom i et fitnesscenter, hvor man træner sine muskler større. Det dykker vi nærmere ned i, i næste del af serien om mindfulness!

Hvornår kommer anden del og hvad kan jeg forvente?

Det var altså første del af serien om mindfulness-seminaret med Rikke Østergaard. Stay tuned for anden del, der kommer i løbet af næste uge! Part to kommer til at handle om, hvordan vi bryder med de vaner, som gør, at vi er så modtagelige for stress. Samtidig vil den indeholde pointer til, hvordan du får mere energi – hver dag!

Anden del kommer også til at indeholde en let øvelse til at træne din tilstedeværelse i nuet og til at skærpe dit fokus! Øvelsen kan du lave hver dag, lige hvor det skulle være og kræver ikke spor.

Få, når du giver: Hvad kan vi lære af The Go-Giver?

Få, når du giver: Hvad kan vi lære af The Go-Giver?

Jeg er lige blevet færdig med at læse The Go-Giver, og jeg sidder med to tommelfingre pegende langt opad! Hvis der er et ledigt spot på læselisten i 2017, er den en oplagt kandidat. Sidder du og tænker ”Jamen, hvad handler den om?” kan du være helt rolig og læse videre.

Hvad handler bogen om?

Få mere, når du giver mere! Det er hovedpointen i den fantastiske fortælling fra Bob Burg og John David Mann. Bogen er bygget op omkring Joe, en ambitiøs ung mand på vej mod stjernerne. Skæbnen vil, at Joe møder en mystisk, enormt succesfuld, herre, som indvilliger Joe i hans forretningshemmeligheder – og det er herfra, at bogen tager fart.

Med fare for at ødelægge for meget af spændingen for dig, vil jeg ikke fortælle så meget mere om selve handlingen, men dreje over på hovedpointerne i fortællingen. Jeg vil dog lige nævne de fem love om stratosfærisk succes, som bogen er bygget op omkring:

  1. Dit sande værd bestemmes af, hvor meget mere du giver i værdi end det, du tager betaling for.
  2. Din indkomst bestemmes af, hvor mange mennesker du betjener, og af hvor godt du betjener dem.
  3. Din indflydelse bestemmes af, i hvor stor grad du sætter andre folks interesser over dine egne.
  4. Den mest værdifulde gave, du kan give andre, er dig selv.
  5. Nøglen til at være en effektiv giver er at være åben for at modtage.

Sådan får du succes, ifølge The Go-Giver

At forsøge at få succes udelukkende med det formål at tjene penge, dur ikke. Man skal være en Go-Giver i stedet for en Go-Getter, og ændre tankegang fra ”hvad får jeg ud af det” til ”hvordan kan jeg hjælpe andre”. The Go-Giver giver et super fint billede af pointen med metaforen; du kan ikke få varme fra bålet, uden at lægge noget på det først.

En hovedingrediens i gryderetten ’succes’ er altså, at vi først skal fokusere på det, vi giver, før vi fokuserer på det, vi får. Og det giver god mening! Hvis vi tænker over at skabe værdi for andre mennesker, vil vi automatisk få værdi fra andre mennesker. At give uden at fokusere på at få, er positivt, uanset om målet er at skabe en virksomhed, blive bedre på jobbet eller bare helt generelt at blive en bedre udgave af dig selv.

Forestil dig fx, at du pludselig en mandag morgen møder på jobbet med den lækreste hjemmebagte kage, og deler ud til hele afdelingen. Hvordan tror du, at den gerning vil modtages? Hvad tror du, at den gerning vil gøre for folks opfattelse af, hvordan du er? Hvordan tror du, at du selv vil føle bagefter?

Kan man bare give i en uendelighed?

Men hvordan kan vi bare give give og give, hvis folk ikke giver noget igen? Risikerer vi ikke at blive udnyttet af grådige rovdyr, der bare rager til sig? Det punkt vender bogen selvfølgelig også. Her er pointen, at man ”får det, man forventer”. Hvis man fokuserer på, at folk er griske og egennyttemaksimerende, så er det netop, hvad folk er. Det er fokusloven, der vendes her – det du fokuserer på, får du mere af.

Men jeg mener, at man kan være en smuuule kritisk over for den her pointe, og at man må overveje situationen på et tidspunkt. Man kan ikke bare give give og give til uendelig tid. Der er nogle forhold, der lige skal være på plads – fx er taknemmelighed hos personen, man giver til en vigtig faktor. I hvert fald for mit vedkommende.

På den anden side, får man selv så utroligt meget igen ved at give – så måske er det i virkeligheden slet ikke vigtigt, om man får noget som helst igen? Det er en spændende diskussion, som jeg er sikker på, der er mange holdninger til. Bogens holdning er i hvert fald klar: bare giv, og så skal resten nok komme af sig selv. Og ved I hvad? … Jeg er meget meget enig langt hen ad vejen!

Skal jeg læse bogen?

Ja, jeg vil helt klart anbefale The Go-Giver! Den er meget letlæselig og er ikke særlig lang, så den kan sagtens læses på kort tid. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, og den har faktisk præget den måde, som jeg tænker på i dag. Super god bog, som også kunne være en oplagt gavemulighed til en fra din familie, venner eller kæresten – men der er selvfølgelig fare for, at de opfatter det som et hint til, at de skal lære at give mere 🙂

JEG MEDITEREDE I 30 DAGE – SE, HVAD JEG FIK UD AF DET

JEG MEDITEREDE I 30 DAGE – SE, HVAD JEG FIK UD AF DET

“Hvorfor vil du dog meditere i 30 dage? – bliver det ikke helt vildt svært?” sagde en fra mit studie, mens han kiggede på mig med det ene øjenbryn hævet højt. For at være ærlig, så tænkte jeg i det øjeblik, at det eneste svære ved projektet ville være at huske at få det gjort. Jeg var en mand på en mission – en 30-day-challenge mission.

HVORFOR VILLE JEG MEDITERE I 30 DAGE?

Jeg lyttede til Matt Cutts TED-talk om 30-day-challenges i december.

Den video inspirerede mig til at komme i gang. At prøve noget nyt hver dag i 30 dage, trak i mig som en magnet. Samtidig så ved jeg, at det tager et stykke tid – 21 dage mener flere eksperter – før, man har inkorporeret nye adfærdsmønstre til at blive en vane. Så måtte 30 dage jo være perfekt, tænkte jeg – lad os gøre meditation til en vane!

HVAD GJORDE 30 DAGES MEDITATION VED MIG?

De første par dage havde jeg helt ufatteligt svært ved at koncentrere mig om meditationen. Mit sind vandrede væk fra åndedrættet hele tiden. Tanker som “Hmm, hvad kunne jeg godt tænke mig at spise senere” og “Husk nu at aflevere bøger inden torsdag” fløj lystigt ind og ud af min hjerne. Ligesom mine tidligere forsøg med meditation, var det ikke en succesoplevelse.

Heldigvis havde jeg en fast deadline på 30 dage. Jeg kunne ikke give op. Mine venner ville jo grine af mig, og 500 kr. er mange penge (du forstår senere). Jeg måtte nok bare se frem til at have 30 dage med svævende tanker.

Men nej. Sådan skulle det heldigvis ikke gå. Allerede efter 10 dage, skete der en forandring. Jeg begyndte at se frem til de 5-13 minutter, hvor jeg skulle sidde og slappe af. Hvor jeg bare skulle nyde ikke at tænke på alt muligt. Jeg blev bedre til at styre mine tanker og vende tilbage til åndedrættet, når jeg opdagede, at de var et heeeelt andet sted. Det var med til at gøre de gyldne minutter, hvor jeg sad med lukkede øjne og legede vaskeægte munk, meget bedre.

Prøv at tænk over det: hvornår har du sidst ikke lavet eller tænkt på noget? Jeg snakker ikke om at se tv, eller at læse en bog. Jeg snakker om at bruge tid, hvor du bare slapper af og kobler helt fra. Hvor du får tid til at mærke efter i dig selv. For mig handler meditation ikke om slet ikke at tænke på noget – det handler om at fokusere på nuet og på at være tilstede. Det gør vi alt for sjældent i vores travle hverdag.

Efter 3 uger – de famøse 21 dage – var det hele en leg. Jeg skulle ikke bruge energi på at tænke “husk nu, at du skal meditere senere”. Det skete egentlig bare af sig selv.

Samtidig oplevede jeg en anden øjenåbner. Et aha-øjeblik, om du vil. Jeg oplevede, hvor meget jeg egentlig tænker hele tiden. Hvor afhængig min hjerne er af at gøre eller opleve noget hele tiden. Det at sidde stille i 10 minutter og ikke lave noget er åbenbart blevet utroligt svært. Vores kultur lægger i høj grad op til, at vi skal være på hele tiden – og vi kan være på hele tiden. Det er også fint, til en vis grad – så længe vi stadig er i stand til at “slukke emhætten” og komme helt ned på jorden igen, en gang imellem.

For mig har 30 dages meditation betydet et større fokus. Jeg er blevet bedre til at fokusere på en enkelt ting ad gangen og på de ting jeg skal have lavet. Og når jeg tænker over det, så er vores evne til at fokusere måske det vigtigste i vores liv. Vores fokus er det, der driver vores energi i den rigtige retning. Hvis vi bliver ved med at gå og gøre en masse forskelligt, lytte til alt hvad vi hører eller klikke på alle de links, vi ser, opnår vi ingenting.

Jeg er virkelig overrasket over, hvordan meditation forbedrede min fokusevne. Tankens kraft – måske. Placebo-effekten – måske. Men ikke desto mindre har det virket.

HVORDAN KLAREDE JEG DET? 

Nu skal det ikke lyde som om, at det var lige så svært som at gennemføre Tour de France på en trehjulet cykel. Men ikke desto mindre er der nogle metoder, som hjalp mig med at gennemføre projektet.

Først og fremmest var det et mål, som jeg virkelig gerne ville opnå. Jeg har mediteret on and off i et års tid, men aldrig med nogen form for fast struktur. At meditere har været noget, jeg skulle tvinge mig selv til, og ofte glemte jeg det egentlig bare.

Derfor var 30-dages-udfordringen perfekt for mig. Det var en metode til at få struktur på det hele. Jeg fik et krystalklart mål – mediter i 30 dage, bom.

LIVSÆNDRENDE RÅD, DU KAN LÆRE AF ALKYMISTEN

Alkymisten er en magisk historie om den andalusiske fårehyrde

Alkymisten er en magisk historie om den andalusiske fårehyrde, Santiago, som er på jagt efter den ultimative skat. Undervejs prøver han at lære at lytte til sit hjerte og følge sine drømme, men der er masser af prøvelser på vejen mod skatten.

Det er så sjælden en fornøjelse at opleve en bog som Alkymisten. Du må simpelthen ikke snyde dig selv for en rejse væk fra kolde Danmark og ind i bogens eksotiske univers. Bogen rummer en historie, der får dig til at tro på, at alt er muligt, så længe du virkelig vil det.

Jeg har tænkt mig at lave den her anmeldelse på en lidt anderledes måde. I stedet for at skrive en lang beskrivelse af handlingen, fortæller jeg om de 4 vigtigste lektioner, vi kan lære af Alkymisten. Og det har faktisk været svært for mig at lave den her artikel, for der er så mange guldkorn at vælge imellem! Men begrænsningens kunst er jo også velset, så jeg har gjort et forsøg.

1. DIN LIVSBANE ER DET VIGTIGSTE I DIT LIV

Du skal følge dit hjerte. Du skal følge din mission i livet. Din passion. Alkymistens hovedperson, Santiago, møder på et tidspunkt en smuk pige i en oase midt i ørkenen. Det er kærlighed ved første blik, og Santiago vil gøre hende til hans kone. Han vil stoppe sin søgen efter den skat, han har ledt så længe efter. Men han er i syv sind. Skal han virkelig lade hans drøm slippe væk i sandet? Han søger råd hos den kloge alkymist, som fortæller om fremtiden:

Du vil blive rådgiver for oasen. Du vil få guld. Du vil blive gift med Fátima og I vil leve lykkeligt det første år.

Det næste år vil du komme i tanke om skatten. Du vil forsøge at ignorere tankerne.

Det tredje år vil tegnene fortsætte med at tale om din skat og din livsbane. Nat efter nat vil du vandre rundt i oasen, og Fátima vil være en ulykkelig hustru, fordi hun var årsag til, at din søgen blev afbrudt. Men du vil vise hende kærlighed. Hun har aldrig bedt dig blive, for en ørkenens kvinde forstår at vente på sin mand.

Du kunne have gået videre, kunne have stolet mere på din kærlighed til Fátima. For det, som holdt dig i oasen, var selve din angst for aldrig mere at vende tilbage.

Kort fortalt er det ikke ægte kærlighed, hvis det forhindrer dig i at nå dine mål. Når du ligger i din seng om mange år fra nu af vil det, du tænker tilbage på med størst fortrydelse ikke være de ting, du gjorde. Det vil være det, du ikke gjorde.

DET KAN VÆRE SVÆRT AT FØLGE DIN LIVSBANE, MEN BELØNNINGEN ER STOR

Når du vælger at følge sin livsbane, bliver du udsat for utallige udfordringer og tilbagefald. Når det hele er allermest imod dig, vil du have lyst til at give op. Ligesom vores kære hovedperson, Santiago, har en gang imellem.

Men hvis du prøver at vende den om, så er du bare et skridt tættere på målet, når du overkommer en forhindring. Tættere på din skat. Tænk på det på den her måde: uden udfordringerne ville
målet slet ikke være tiltalende. Så det handler om at være taknemmelig for både det gode og det dårlige, og så ellers bare blive ved og ved.

Det her med vedholdenhed er noget, som jeg selv kæmper med en gang imellem. Der er fx perioder, hvor jeg slet ikke, er motiveret til at læse til studiet. For mig hjælper det dog at tænke på, at det er vedholdenheden, der gør forskellen i sidste ende. Der er ingen HR-chefer, der er nået dertil hvor de er i dag uden at have været konsistente i deres jagt.

REJSEN ER VIGTIGERE END MÅLET

Der er så mange af os, der udelukkende fokuserer på målet, og desværre glemmer selve rejsen. Den her er jeg også selv skyldig i en gang imellem! “Hvis jeg bare lige havde …” og “Når jeg nu får det der, så …”.

De tanker er typiske, men de er – i bedste fald – ligegyldige for dig, fordi det er her og nu, der tæller. I værste fald er de med til at gøre dig ulykkelig, fordi du udsætter din glæde til den dag, du når målet – hvilket ikke engang er sikkert. Derfor er det ekstra vigtigt at nyde processen. Det er i processen al læringen, udviklingen og spændingen ligger, men det kan være svært at se, når du har øjnene stift rettet mod målet.

Hvis du læser Alkymisten, vil du virkelig forstå det her punkt til sidst i bogen. Jeg tør godt love dig, at du bliver overrasket over, hvordan den ender – og jeg tør godt love dig, at du forstår, hvad jeg mener med, at rejsen er det vigtigste.

VI ER ALLE ALKYMISTER, DER KAN BYGGE VORES EGET LIV

Lige meget hvad din baggrund er, og lige meget hvor du er lige nu, så kan du altid ændre dit liv. Alkymisten beskriver alkymi som en form for magi, og det er egentlig også en magisk proces, når du bliver i stand til at bygge dit liv op præcis, som du har lyst til.

Og hvornår bliver du så i stand til det? Jo, det gør du bl.a. når du indser, at det eneste der står imellem dig og din drøm, er din frygt for at fejle.

Opsummering

De fire livsråd fra Alkymisten er:

  1. Din livsbane er det vigtigste i dit liv
  2. Succes er aldrig en tilfældighed. Det vil være svært at følge din livsbane, men belønningen er ligeledes stor
  3. Rejsen er vigtigere end målet
  4. Vi er alle alkymister, der kan bygge vores eget liv

Meditation – min personlige ven og livline

Meditation er min livline. Min livline til at finde ro i min krop og i mit sind. Min egen lille mentale disciplin hvor jeg søger ind i en dybere tilstand af ro og dybere  bevidsthed.

Mit udbytte af meditation er stort. Jeg ved at meditation påvirker mig positivt. Det hjælper mig med at få eller opretholde min krop i balance. Hjælper mig med at få færre af de dage hvor “jeg går ved siden af mig selv”. Det giver mig en indre ro og afslapper min krop. Meditation hjælper mig med at fokusere på det vigtigste. Hjælper mig med at bevare mit fokus på mig. Jeg føler mig altid “sund” og på “veltilpas” efter en meditation.

Jeg har nu mediteret så længe at jeg næsten altid kan mærke hvilke type meditation jeg har brug for. Ofte tager jeg to meditationer efter hinanden fx. først en kropsscanning og derefter en meditation som er bygget op omkring taknemlighed. I perioder kan meditationerne være de samme – gang på gang. Dag efter dag. Og i andre perioder flyver jeg lidt rundt mellem de forskellige meditationer som jeg har.

Mit udbytte af meditation er så stort at jeg for længe siden besluttede at skabe et særligt sted i mit hjem til meditation. Et sted så jeg altid kan komme til at meditere. Stedet er et ganske særligt sted som indgyder følelsen af ro, balance og tryghed.

Har du prøvet at meditere? Hvis ikke så kommer der en gratis guidede meditation på bloggen i morgen. Jeg vil anbefale dig at prøve den. Det er rren nydelse for krop og sjæl.

Se mine tidligere indlæg om meditation. Meditation er noget der interesserer mig meget – så der vil hele tiden komme nyt til om emnet.

Læs også:

At kende sin bedste tid

Kender du din bedste tid? Er du klar over hvornår på dagen du er mest effektiv? Hvornår på dagen du har mest energi?

Det er vigtigt viden at have kendskab til på hvilken tid på dagen du har mest energi så du kan tilrettelægge dine mest energikrævende opgaver i dine top-timer. Det er uanset om det er arbejdsopgaver eller private opgaver.

Der er stor forskel på din effektivitet og dit energiniveau hen over dag. Du kan med stor fordel udnytte de forskellige tidspunkter i forhold til de opgaver du skal have løst.

Jeg løser altid mine største og mest energikrævende opgaver om formiddagen. Det er der jeg har mest energi og er bedst til at fordybe mig. Eftermiddagen derimod – den sørger jeg for at fylde med opgaver som jeg kan løse som “venstre-hånds-arbejde”. Altså opgaver som jeg ikke skal bruge særlig meget energi på. Eller hvor min koncentration ikke behøver være optimal.

Mine opgaver kan både være arbejdsmæssige opgaver eller private opgaver. Min tilgang til opgaverne er fuldstændig den samme. Det kræver det samme af mig. Så min dag bliver planlagt ens uanset om dagens hovedopgave er at skrive en stor og omfattende rapport eller male en stue.

Jeg planlægger det altid således at jeg kan arbejde uforstyrret i mine top-timer. Jeg giver ikke nogen lov til at afbryde mig med fx småsnak.

Som regel hænger dine top-timer sammen med om du er A- eller B-menneske. A-mennesker har deres top-timer i morgen og formiddagstimerne. B-mennesker har deres top-timer i eftermiddag og aftentimerne.

Med din ny vundne viden er du bevidst omkring dine top-timer og kan planlægge din dag så udbyttet bliver størst. Det vil helt sikkert komme dig til gode i forhold til din effektivitet.

♥ Invitation: hvornår er din bedste tid? Hvilke typer af opgaver kan du med fordel lægge i dine top-timer?

Læs mere her:

Kærlighed er den største følelse

Når du føler kærlighed vil din kærlighedstilstand bringe godhed ind i dit liv. Når du har det godt tiltrækker du med stor kraft flere gode ting.

Det er en kombination af tanke og kærlighed som danner loven om tiltrækning. Loven om tiltrækning har også været omtalt som kærlighedens lov.

Jo større kærlighed du føler og udsender, jo større er den kraft, du gør brug af. Det er umuligt at have det dårligt og samtidig have gode og kærlige tanker. Du kan ikke skade en anden med dine tanker. Du kan kun skade dig selv. Hvis du tænker kærlige tanker, hvem vil så få gavn af det? Det vil du!

En af mine gode egenskaber er at jeg altid tænker godt om andre mennesker. Næsten uanset om de fortjener det eller ej. Det giver mig en positiv tilgang til samvær med andre. Andre mennesker som jeg selv har valgt at omgås eller som jeg er tvunget til at omgås (fx arbejdskolleger). Dette påvirker min trivsel i en meget positivt retning.

Jeg kommer til at tænke på en episode i mit liv. For mange år siden blev jeg tildelt nogle særlige opgaver på mit job. Dette medførte at jeg var en del væk fra min afdeling. Mine to nærmeste kolleger havde meget svært ved at acceptere min nye rolle. De var så forsmået at jeg blev indkaldt til et møde hvor de ville vide hvordan jeg kunne tillade mig at sige ja til de nye opgaver uden at have spurgt dem først. Og nu fik jeg garanteret også mere i løn end dem. Og så videre. Nej – jeg havde ikke spurgt dem. Jeg havde (selvfølgelig) aftalt det med min chef. Faktisk havde jeg sagt ja til opgaven på min chefs opfordring. De dage jeg sad i min gamle afdeling var der tit dårlig stemning. Jeg vidste at jeg blev bagtalt og dolket i ryggen så snart der var mulighed for det. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at være den “gamle” Dorthe. Hende der er venlig og hjælpsom. Hende der tror det bedste om mennesker. Hende der fortæller private ting og deler private glæder med mine kolleger. Selv om jeg vidste at det ville give bagslag. Jeg blev ikke påvirket af stemningen eller deres negativitet – for jeg var fyldt op med alt det gode. Jeg var fyldt med glæden ved de nye udfordringer og glæden ved at jeg fik lov til at udvikle mig. For det var det jeg (ubevidst) valgte at fokusere på. Det var det der fyldte i mig. Kærligheden til de nye udfordringer.

Set i bakspejlet så har mit sind været fyldt med alt det gode så det kunne overskygge alt det negative jeg var omgivet af. Det er da fantastisk at det kan lade sig gøre.

⊗ Invitation: Tænker du kærlige tanker? Er du bevidst om det når du tænker negative tanker?

Mindre tid til hvile og søvn

Giver du dig god tid til at hvile? Eller acceptere du vores samfunds krav til konstant aktivitet og tilgængelighed? Jeg synes vi skal værne om vores menneskelige behov for hvile og søvn.

Vores rum for hvile og søvn bliver hele tiden udfordret. Vores samfund er præget af uafladelig aktivitet. Mange forretninger har åbnet til sent hver aften. Der er tv hele døgnet. Der er øget krav til vores tilgængelighed. Vi er konstant online via mobil, tablet eller computer.

Jeg ser en kedelig (og foruroligende) tendens. En tendens om at travlhed er et tegn på styrke. En tendens om kun at få lidt søvn er et tegn for styrke.

En gennemsnitlig voksen har brug for 7-8 timers søvn i døgnet. Det tilsvarende tal for teenagere og børn er henholdsvis 9-10 timers søvn og 10-11 timers søvn pr. døgn. Tilstrækkelig søvn er vigtig for genopbygning af vores krop og hjerne. Der er tusindevis af processer i gang når vi sover som genopbygger vores psykologi og fysiologi. Søvnen kan derfor ikke reduceres uden at det går ud over vores helbred og overskud.

Jeg bliver hurtigt påvirket hvis jeg ikke får søvn og hvile nok. Mit overskud og mit aktivitetsniveau bliver mindre. Min irritation og min træthed bliver større.

Jeg sørger altid for at få søvn nok om natten. Jeg har heldigvis et godt sovehjerte. Og har let ved at falde i søvn og få en god søvn. Jeg sørger også for at få tilstrækkelig med hvile i løbet af dagen. Hvile som enten kan være at sidde med benene i sofaen i ro og mag. Hvile via meditation eller afspænding. Eller hvile i mit hoved for kontant stimulans af tv, computer og mobil.

Indrømmet det giver nogen gange lidt negative vibrationer i min familie og omgangskreds at jeg er bevidst om mit behov for hvile. Særlig den med at jeg bliver forstyrret (i mit hoved) af et konstant kørende tv som baggrundsstøj. Og jeg bliver også klandret for at jeg ikke altid tager min mobiltelefon med det samme.

Det er ikke let at forstå for andre at jeg har et andet behov for hvile end dem.  Jeg er bevidst om at min krop og mit hoved har brug for hvile. Og jeg har brug for selv at bestemme hvornår jeg vil forstyrres. Og af hvem. Jeg nægter at være tilgængelig 24/7.

♥ Invitation: Giver du dig god tid til hvile og søvn? Er du bevidst om hvilken larm der stimulerer dig negativt?

Læs mere her: