At stille de rette spørgsmål

Hvor tit stiller du dig selv eksistentielle spørgsmål omkring dit liv?

De fleste mennesker lever i en verden, hvor de går med skyklapper på. De går på arbejde, kommer hjem og igen går på arbejde uden at være bevidste om, hvad de vil med livet, og hvorfor de lever i et rotteræs-liv. De beklager sig over bagateller og har dårlige relationer til andre mennesker. Hvis du føler dig som en af dem, som jeg nævner, så vil jeg give dig nogle værktøjer til at få et liv, hvor det, du gør, giver mening.

Det er vigtigt, at du, når du står op hver dag, stiller dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er jeg her?
  • Hvad er meningen med mig?
  • Hvad vil jeg gøre i dag, hvis det er den sidste dag i mit liv?
  • Hvad vil gøre mig glad i dag?
  • Hvad er min intention med mit liv i dag?
  • Hvordan kan jeg gøre andre glade?
  • Kan jeg gøre en forskel i dag i andres liv?

    Du kan sikkert selv komme med mange flere spørgsmål.

    Du vil nok spørge mig, hvorfor det er vigtigt at stille de spørgsmål. Jo, det er vigtigt, fordi disse spørgsmål får dig til at blive bevidst om din underbevidsthed og være til stede i nuet.
    Det vil give dig en bedre livskvalitet, fordi du bliver bevidst om, hvad du vil med dit liv og din dag. Du vil ikke længere gå rundt som en zombie for at klare livet.

    Når du stiller dig selv disse spørgsmål, vil du ikke længere længes efter mere og mere.
    Du har nok i det, du allerede har. Derfor vil du med stor sikkerhed gøre dit allerbedste, hvad enten det handler om dit arbejde eller dine relationer til andre mennesker.

Én kommentar til “At stille de rette spørgsmål”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.