At kende sin bedste tid

Kender du din bedste tid? Er du klar over hvornår på dagen du er mest effektiv? Hvornår på dagen du har mest energi?

Det er vigtigt viden at have kendskab til på hvilken tid på dagen du har mest energi så du kan tilrettelægge dine mest energikrævende opgaver i dine top-timer. Det er uanset om det er arbejdsopgaver eller private opgaver.

Der er stor forskel på din effektivitet og dit energiniveau hen over dag. Du kan med stor fordel udnytte de forskellige tidspunkter i forhold til de opgaver du skal have løst.

Jeg løser altid mine største og mest energikrævende opgaver om formiddagen. Det er der jeg har mest energi og er bedst til at fordybe mig. Eftermiddagen derimod – den sørger jeg for at fylde med opgaver som jeg kan løse som “venstre-hånds-arbejde”. Altså opgaver som jeg ikke skal bruge særlig meget energi på. Eller hvor min koncentration ikke behøver være optimal.

Mine opgaver kan både være arbejdsmæssige opgaver eller private opgaver. Min tilgang til opgaverne er fuldstændig den samme. Det kræver det samme af mig. Så min dag bliver planlagt ens uanset om dagens hovedopgave er at skrive en stor og omfattende rapport eller male en stue.

Jeg planlægger det altid således at jeg kan arbejde uforstyrret i mine top-timer. Jeg giver ikke nogen lov til at afbryde mig med fx småsnak.

Som regel hænger dine top-timer sammen med om du er A- eller B-menneske. A-mennesker har deres top-timer i morgen og formiddagstimerne. B-mennesker har deres top-timer i eftermiddag og aftentimerne.

Med din ny vundne viden er du bevidst omkring dine top-timer og kan planlægge din dag så udbyttet bliver størst. Det vil helt sikkert komme dig til gode i forhold til din effektivitet.

♥ Invitation: hvornår er din bedste tid? Hvilke typer af opgaver kan du med fordel lægge i dine top-timer?

Læs mere her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.