Børn og stress

Børn og stress – Hvad er stress?

Der findes 2 former for stress, det man kalder positiv stress og negativ stress. For voksne kan stress tit komme som periode stress, i tilfælde af en deadline på arbejdet. De ved der kommer en deadline snart og de skal skynde sig til med at blive færdige med det emne de behandler, efter deadline kommer der en periode uden pres på hvor de har mulighed for at ”slappe af”.

Børn og stress – For børn kan samme periode stress opstå, f.eks. ved dagene op til en eksamen hvor de skal være sikker på at de har læst alt op og er klar til at gå op til eksamen og forsvare rapporter de har skrevet. For yngre børn er det svære at overkomme stress problemet da de meget ofte er underlagt betingelser som deres forældre stiller.

Se video om psykolog der taler om børn og stress her:

Positiv stress:

Ofte bliver stress betegnet som en negativ ting, men faktisk er det vigtigt kroppen kan blive stresset, da det betyder at kroppen kan yde mere end som så, i ekstrem presset situationer. Hvis man kommer ud for meget vanskelige situationer så som terror angrebet d. 11 september 2001, jordskælv, flodbølger mm.

Ved sådanne situationer frigives der forskellige hormoner i kroppen der gør det muligt for kroppen at yde et større fysisk arbejde. I disse situationer udelukker man unødvendige tanker fra hjernen, og derved kan man bruge alt koncentrationen på at yde ekstra. Derudover bliver hjernen i stand til at kunne klare store informations mængder hurtigt og man kan nemmere forholde sig til hvad det er man bliver nød til at gøre for at komme vider i den pågældende situation.

Situationer som flodbølger mm. Påvirker også blodets cirkulation hvilket resultere i immunforsvaret fungere bedre og eventuelle sår man har påtaget sig under ulykken læges lagt hurtigere end normalt, dette vare ved helt om til 3-5 dage efter en egentlige ulykke fandt sted.

Negativ stress:

Negativ stress er en påvirkning over længere tid, f.eks. hvis et barn kommer ud fra en ulykke, eller en sygdom der er vedvarende, kan belastningen for barnet være så stor at barnets ressourcer ikke kan dække det behov der stilles, hvilket med det samme sætter gang i barnets stressreaktioner, det er meget forskelligt for hvordan børn reagere, nogen for stressreaktioner langt hurtigere end andre, dette gælder også voksne.

Dette skyldes blandt andet, barnets medfødte robusthed, nogen fødes med stor robusthed og gå-på-mod, og kan takle mange af sådanne problemer mens andre er mere sarte, og måske har brug for mere omsorg og opbakning, fra dets omgivelser, hjemmet, skolen og sports aktiviteter.

Hvordan mærkes stressen på kroppen:

Ved positiv stress skærpes:

  • Opmærksomheden
  • Koncentrationen
  • Hukommelsen

Ved negativ stress ses:

  • Opmærksomhedsproblemer
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesproblemer

Symptomer:

Alle børn oplever i løbet af deres barndom at have perioder hvor de ikke rigtigt trives optimalt og hvor de i perioder kan reagere mere følsomt overfor de udfordringer i de møder i hverdagen, eks. i skolen, når familien får et barn mere eller man måske skal flytte. Hvis det blot er i en kort periode er der ikke grund til den store bekymring, ofte går det over af sig selv når barnet oplever at de voksne støtter og viser omsorg.

Hvis det barnet kæmper med derimod fylder meget følelelsmæssigt ( eks. i casen hvor Amalie kommer i klemme imellem sine forældre) og der ikke er nogle voksne personer der kan støtte og hjælpe, kan symptomerne på belastningen blive langvarige og langt mere alvorlige.

Ofte er nogle af de første symptomer på at der er noget barnet slås med i hverdagen, at det ændre adfærd og får store humørsvingninger.
Mange børn oplever også at have svært ved at koncentrere sig, i skolen og syntes at blive mere glemsomme i det hele taget. Overskuddet til at være sammen med andre bliver også påvirket og barnet begynder at trække sig socialt. Børn kan på samme måde som voksne opleve at føle sig meget triste og udkørte, og magter derved ikke det de plejer at kunne.

De typiske symptomer på adfærdsændringer for børn med stress kan være følgende:

  • ·  Ændret adfærd
  • ·  Tristhed
  • ·  Irritabel/opfarende
  • ·  Opmærksomhedskrævende
  • ·  Indre og ydre uro
  • ·  Manglende koncentration
  • ·  Manglende overblik / glemsomhed
  • ·  Trækker sig socialt
  • ·  Overansvarlige børn
  • ·  Tvangstanker eller handlinger

Desværre er der mange af disse børn der efterfølgende får fysiske symptomer, som yderligere belaster deres trivsel og udvikling i hverdagen. De fysiske symptomer veksler ofte i karakter og styrke. Det er også muligt at visse symptomer kan optræder samtidigt eller afløse hinanden. Barnet vil ofte gøre opmærksom på tilbagevendende smerter, såsom hoved og mavepine mange gange om dagen, specielt på tidspunkter hvor barnet oplever at der stilles krav til det.

Her er der vigtigt som forældre at forholde sig til problemet og forsøge at finde årsagen til hvad det er der piner barnet da disse smerter som regel er meget pinefulde. Ud over smerter i hoved og mave kan de fysiske symptomer også være at barnets søvn og spisemønster kan ændre sig, eks. kan børn have de samme problemer med at falde i søvn som voksne.

De fysiske stresssymptomer hos et barn kan være:

  • ·  Manglende fysisk energi og overskud
  • ·  Mavepine
  • ·  Hovedpine
  • ·  Afføringsproblemer
  • ·  Ændret spisemønster / søvnmønster
  • ·  Ledsmerter
  • ·  Kvalme
  • ·  Nervøse trækninger
  • ·  Forværring i kroniske sygdomme
  • ·  Nedsat immunforsvar

    Årsag:

    Der kan være mange årsager til at børn får stress. Disse årsager kan komme både fra hjemmet og fra skolen.
    Årsagerne i hjemmet kan være at forældrene har for store forventninger til barnet. Dette kan børnene nemlig meget let mærke, og vil prøve på at leve op til forventningerne. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan barnet føle sig utilstrækkelig, og det kan føre til stress. En ældre storebror at leve op til kan også være en svær ting, da barnet let kan komme til at tro at det har en masse det skal leve op til. Den årsag som man dog ser mest til, er hvis forældrene bliver skilt, og være er det hvis forældrene ikke er på talefod sammen, efter skilsmissen. Barnet kan meget let komme til at tro at det her skylden for skilsmissen, og vil komme til at tage problemet på sine egne skuldre, ved at gå og tænke over hvordan det kan køre det godt igen. Det er også meget stressende når man skal til at bo to steder.

    I skolen er det primært lektierne der kan stresse, og især hvis man først er kommet bagud, da man så skal lave dobbelt så meget, for at komme op og være med igen. Det kan også give barnet problemer hvis der er problemer med vennerne, enten at barnet bliver mobbet, eller generelt har problemer med at få venner.

Evt. konsekvenser af stress hos børn?

Konsekvenserne fra langvarig stress kan både have fysiske og psykiske store omkostninger for børn.
De fysiske konsekvenser har en af pionererne inden for forskningen i børn og stress svensk læge ”Peter Währborg” undersøgt grundigt igennem de sidste mange år. Stresshormonet cortisol som bliver meget forhøjet ved langvarig stressbelastning og som bliver i kroppen hvis barnet ikke får hjælp til at stresse af og få hjælp til problemerne, kan forårsage alvorlige sygdomme hos børn senere hen, citat: ” Mønstret til livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2 og overvægt er grundlagt tidligt i livet. Og i dag ved vi, at voksne, der som børn har levet med negativt stress, har en øget risiko for at udvikle disse livsstilssygdomme. Hos 20% af svenske børn finder vi en forhøjet forekomst at stresshormonet cortisol samt fysiske symptomer der kan være stressrelaterede, siger ”Peter Währborg” i Kristeligt Dagblad d.22/4-2006. (Børn og stress)

På det følelsesmæssige område, er konsekvenserne også store bla. at barnet reagere ved at ændre adfærd, og med et manglende følelsesmæssigt overskud. Det kan betyde noget i forhold til barnets sociale kontakter til kammerater. Ensomhed og følelsen af ikke at være god nok, er noget af det der stresser børn allermest. Hvis der bliver stillet krav fraomgivelsernes side som det føler det ikke kan leve op til eller hvis det selv stiller for store forventninger til egen kunnen kan konsekvenserne blive at barnet føler sig utilstrækkelig og mislykket.

Dette resultere i et meget nedtrykt barn, hvis selvværd påvirkes negativt
Hvis man ser på Amalie fra casen, kom hun til at skulle påtage sig et ansvar for forældrene og deres uvenskab som hun slet ikke var gammel nok til og det pressede hende Det måtte være de voksne ,der skulle snakke problemet igennem sammen, og finde ud af hvad der skulle gøres for at Amalies situation ikke blev værre.

Hvis (de)forældrene ikke havde gjort noget kunne det være gået meget værre for Amalie, hun kunne bla. være blevet depressiv eller måske være holdt op med at spise.

Hvad kan man gøre for at forebygge stress?

Der er flere måder man som forældre kan forebygge stress hos børn på. Først og fremmest ved at stille krav og forventninger som passer til barnets udviklingsniveau og alder. Man skal dog huske at være opmærksom på at børn vil gøre meget for at kunne samarbejde med de voksne, hvilket kan resultere i at børnene til tider bliver belastet af de forventninger og krav de møder og som de endnu ikke følelsesmæssigt er klar til at leve op til.

Hvis forventningerne er for store til barnet bliver det svært og i stedet for at det bliver en udfordring der kan hjælpe barnet til at opleve at det kan noget, kan det blive en belastning der over en periode vil fremprovokere negativ stress. Dette kan påvirke barnets følelse af at slå til, der igen kan påvirke barnets selvværd og troen på sig selv.

Børn har brug for at vide at de har voksne at betro sig til, og hente hjælp hos, så de kan føle at de kan overkomme de problemer og udfordringer de kan møde i hverdagen. Barnet har brug for de voksne til at skabe tryghed og sikkerhed i barndommen.
Børn er som udgangspunkt meget loyale, hvilket betyder at de tit bliver ensomme og alene med de følelser og bekymringer der presser dem, specielt som i Amalies situation hvor konfliktniveauet er meget højt, mellem forældrene. Det er de følelser der knytter sig til situationen med forældrenes problemer der stresser og belaster hende.

Børn har brug for at de voksne tager ansvaret for situationerne og lader være med at involvere børnene i konflikter og problemer som hører de voksnes liv til. Det betyder ikke at børn ikke skal involveres og høres, men det skal tilpasses deres udvikling for at være meningsfyldt og brugbart for barnet. (Børn og stress)

Lyt til det barnet siger er svært også når det måske handler om noget man selv er en del af Vær opmærksom på de børn og voksne barnet er sammen med i skolen, klubben mm. Måske de har lagt mærke til noget man selv ikke har set.
Vær opmærksom på familiens eget liv, er de voksne stresset, kan de have en tendens til at de overser de små signaler og symptomer der viser sig hos barnet, når det får det svært.

Stol på det du ser og oplever med dit barn, ens intuition slår sjældent fejl.

5 gode råd til at forebygge stress blandt børn

  1. Stol på dine egne observationer og intuition som voksen omkring dit barn.
  2. du kan som forældre gøre en forskel og hjælpe dit barn, uanset alder, også teenagebørn har brug for forældrenes nærhed.
  3. husk at lytte til barnets egen opfattelse af sin dag, og anerkend barnets reaktioner, selv uhensigtsmæssige, handlinger er ikke tilfældige og umotiverede, barnet har en grund til at handle som det gør
  4. viser et barn tegn på begyndende mikstrivsel, så inddrag andre forældre, bedsteforældre, lærere og pædagoger, brug barnets netværk som ressource, der kan være med til at finde løsningen på problemet
  5. bevar den positive forventning til dit barn. Det vil sige: hold fokus på de situationer, hvor barnet fungerer godt, undgå at svælge i det der hvor det hele tiden går galt. (Børn og stress)

Samtaleterapi er altid et godt sted at starte ved stress