Stressforebyggelse

Stress er et stigende problem

Det er i dag et velkendt faktum, at stress er et stigende problem i danske organisationer. Det underbygges af en omfattende undersøgelse hvor 72 % af testpersonerne angiver, at de oplever stress blandt medarbejderne i høj eller i nogen grad som et voksende problem. Ifølge Bonke er 50 % af alle beskæftigede mænd og 60 % af kvinderne af og til eller meget ofte stressede pga. deres arbejde. Det er derfor en kendsgerning at ledelsen i større organisationer bør udarbejde en politik eller strategi for forebyggelse af stress på arbejdspladsen, men ikke desto mindre er der kun 47 % af danske virksomheder der har fokus på forebyggelse af stress.

Stress er observeret både som positiv og negativ stress

Stress er observeret både som positiv og negativ stress, hvor positiv stress er, når medarbejdere f.eks. yder ekstra præstationer under et stort pres, mens negativ stress har konsekvenser som f.eks. langtidssyge medarbejdere. I dette afsit vil der udelukkende blive omtalt stress som negativ stress. Den negative stress har for det enkelte individ konsekvenser som f.eks. mave-tarm sygdomme, hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, hudsygdomme og psykiske sygdomme som angst og depression.

Stress for det enkelte individ kan derfor medfører langvarig sygdom

Stress for det enkelte individ kan derfor medfører langvarig sygdom som derfor også påvirker organisationen i negativ retning. Ud over at medarbejderne kan blive sygemeldt, er det også almenkendt, at når medarbejdere er stressede øges risikoen for fejl. På baggrund af de betydningsfulde konsekvenser, vurderes det at forebyggelse af stress er en rentabel aktivitet i organisationer. På baggrund af dette vil der i dette afsnit blive set på hvorvidt NEO-PIR kan benyttes til stressforebyggelse.

Retestreliabilitet

Det har ikke været muligt at benytte retestreliabilitet i dette afsnit, idet det kræver adgang til at tage testen to gange, hvilket er økonomisk umedgørligt. Dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre, idet det er en god måde at teste reliabiliteten af en test på. Derfor vil der blive set på hvad man skal være opmærksom på ved brug af retestreliabilitet.

Går der for kort tid mellem testpersonen tager testen første og anden gang kan man risikere, at testpersonen kan huske de svar vedkommende har afgivet, og der fremkommer derved ikke valide resultater som reliabilitetsanalysen kan blive udarbejdet på baggrund af. Derimod går der for lang tid, kan der også risikeres at analyseværktøjet ikke kan benyttes, idet at de personlige træk er ændret, og derved kan det ikke vides om udsvingene mellem første og anden test skyldes en lav reliabilitet eller at testpersonen har forandret sig.

Facevaliditet

I denne analyse skal der overordnet ses på om NEO PI-R umiddelbart virker fornuftig i forhold til anvendelsesperspektivet, forebyggelse af stress.
Overordnet består NEO PI-R af fem brede personlighedstræk, og hver af disse består af seks facetter, som dækker hele et menneskes personlighed. Testen indeholder derfor i alt 30 personlighedstræk og derfor burde der være nogle af personlighedstrækkene der indikere om en testperson har eller er ved at få stress.

To af de brede personlighedstræk der tænkes at have en indikation om en testperson har stress eller ej er; Neuroticisme (bliver også kaldt Emotionelle Reaktioner i erhvervstesten) og Samvittighedsfuldhed. Dette skyldes at Emotionelle Reaktioner måler om en testperson har tendens til f.eks. at bekymre sig eller er tilbøjelig til at føle sig trist, hvilken er vigtigt når stress skal opspores idet at selv bekymringer om stress kan medfører samme konsekvens som stress.

Personlighedstrækket Samvittighedsfuldhed er også vigtigt i forbindelse med stress, idet individets forventninger til sig selv kan skabe stress. Umiddelbart kan NEO PI-R godt benyttes til forebyggelse af stress, da de to ovenstående personlighedstræk kan give en indikation om en person er i risikozonen for at blive stresset.

Indholdsvaliditet

Hvorvidt at NEO PI-R viser et repræsentativ del af fænomenet stress skal der ses nærmere på i dette afsnit og derfor vil stress kort blive skitseret. Stress opstår idet miljøet, f.eks. en organisation, forventer bedre resultater end individet har kapacitet og ressourcer til.

Sagt på anden vis opstår stress idet at forventningerne udefra overstiger kompetencerne hos individet. Idet at omgivelserne har store forventninger til individet, påvirker det derfor også individet til at være præstationsorienteret. Disse to afgørende faktorer, kompetence og præstationsorienteret kan aflæses af NEO PI-R test resultatet.

En tredje faktor som kan afsløre om et individ har eller er i risikozonen for at få stress er Neuroticisme, idet man ved Neuroticisme måler hvor følelsesmæssig ladet et individ er, og score en testperson lavt på denne faktor betyder det at vedkommende er emotionelt stabilt, dermed også er rolig, afslappet og i stand til at håndtere belastede situationer, uden at blive oprevet eller usikker. Det omvendte er derfor gældende, hvis en testperson score højt på Neuroticisme. Idet selv tanken om stress kan være lige så farlig som stress kan Neuroticisme være en faktor til at måle stress.

Grundet den ovenstående analyse udgør dele af NEO PI-R et repræsentativt udvalg af fænomenet stress.

Kriterievaliditet

Denne validitetstype refererer til om det testresultat stemmer overens med de ydre forhold man ønsker at måle. I forbindelse med udarbejdelse af dette afsnit har det ikke været muligt at vurdere kriterievaliditeten for NEO PI-R med anvendelsesperspektivet stress forebyggelse. Ikke desto mindre vil der blive redegjort for hvordan det skulle blive gjort i praksis.

Først skal der ses på samtidig kriterievaliditet, hvor der tages stilling til om hvorvidt testresultatet stemmer overens med de reelle forhold hos testpersonen. I praksis kunne det gøres ved først at spørge i en afdeling hvem der har den psykiske sygdom stress, og samtidig skal alle medarbejdere i afdelingen blive testet i NEO PI-R. I denne sammenhæng ville det skabe en god kriterievaliditet hvis de NEO PI-R resultater der vurderet til at have stress eller risiko for at have stress også har det. Viser det sig omvendt at testresultatet fra de medarbejdere der ikke har stress, peger på at de har stress, er testen ikke valid.

Ud over samtidig kriterievaliditet findes der også fremtidig kriterievaliditet, som adskiller sig fra samtidig kriterievaliditet, idet at der sammenlignes med fremtidigt data. Derfor kunne man kontakte de testpersoner om testresultatet angiver er i risikozonen for at få stress, og forhører sig om de også har tendens til at få stress, eller har konstant stress. Viser det sig at testpersonerne har stress, er testen valid.

Selvom at det ikke har været muligt at udarbejde en empirisk undersøgelse af kriterievaliditeten af NEO PI-R til stress forebyggelse, er det jf. ovenstående analyse ligetil, og derfor burde det undersøges, i tilfælde af at dette skal benyttes i praksis.

Begrebsvaliditet

Som førnævnt opstår stress idet, at omgivelserne stiller større krav til individets ressourcer og kapacitet, end individet reelt har tilgængelig. Som følge af det burde NEO PI-R kunne måle både individets ressourcer og kapaciteter, samtidig med at kunne måle kravene fra omgivelserne. NEO PI-R kan ikke måle kravet fra omgivelserne, hvilket derfor er en stor mangel, hvis testen skal benyttes til at forebygge stress.

Derimod er det også almenkendt blandt mennesker med lidt psykologisk kendskab at mennesker også har risiko for at få stress, hvis de ikke når vedkommendes egne ambitioner. Netop menneskers egne ambitioner afspejler det facet under samvittighedsfuldhed der hedder præstationsorientering i NEO PI-R.

På baggrund af ovenstående analyse af er begrebsvaliditeten i NEO PI-R til forebyggelse af stress ikke tilfredsstillende idet at testen ikke kan måle presset fra miljøet, men på den anden side kan man også i høj grad få stress af ikke at kunne opfylde egne ambitioner.

Konklusion

NEO PI-R kan umiddelbart godt benyttes til stress forebyggelse idet den psykometriske kvalitet, herunder reliabilitet og validitet er analyseret med henblik på formålet, og vurderes til acceptabel. Først og fremmest har det ikke været muligt i praksis at undersøge retestreliabilitet, men grundtanken er at testen tages igen efter et givent tidsinterval for således at se om test resultatet viser det samme.

Ud over reliabilitet er NEO PI-R valid til stress, idet at NEO PI-R vurderes til at være facevalid, fordi at to af de overordnede brede personlighedstræk som NEO PI-R måler kan indikere om en testperson har stress. De to brede personlighedstræk er samvittighedsfuldhed og Neuroticisme. NEO PI-R til stress også blevet analyseret for indholdsvaliditet, hvor tre facetter i testresultatet er vigtige indikatorer til hvorvidt en testperson er i risikozonen for at blive stresset og disse tre facetter er kompetence, præstationsorienteret og Neuroticisme.

Det var ikke muligt at analysere kriterievaliditeten i NEO PI-R, men det kan nemt testes idet mennesker med stress kan tage testen og se om testresultatet også afspejler virkeligheden. Det sidste validitetsværktøj som NEO PI-R bliver analyseret for er begrebsvaliditet, hvor det konstateres at de vigtigste begreber inden for hvordan stress opstår, er inkluderet i testresultatet, selvom presset fra miljøet ikke kan måles. Det konkluderes, selvom at testen ikke kan måle presset fra miljøet, at den er valid.

Summa summarum

Summa summarum vurderes det, at den psykometriske kvalitet af NEO PI-R til stress forebyggelse er acceptabel. Organisationer som allerede benytter NEO PI-R kan derfor i forbindelse med at medarbejderne allerede har taget testen se på om de score; lav følelse af kompetence, høj præstationsorienteret og høj Neuroticisme. Forekommer de førnævnte tendenser i testresultatet er der risiko for stress. Derudover er det vigtigt som testbruger at udvælge sin test med omhu, at der ikke træffes beslutninger udelukkende på en test og at testen kun benyttes til det som den er udarbejdet til.

Vi vurderer af samtaleterapi er vejen ud af stort set alle psykologiske traumer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *