STRESSCOACHING

Hvad er stresscoaching?

Stresscoaching er et coachingforløb specielt til mennesker med stress. Jeg hjælper dig til at få mere overskud, både fysisk og psykisk og til at få din hverdag til at hænge sammen og vende tilbage til et velfungerende liv.

Stresscoaching er coaching med henblik på, at afhjælpe eller forebygge stress. Hvis du har stress, mister du tit overblikket og bliver handlingslammet. Derfor kan det være svært selv at opdage faresignalerne på, at du har stress. Det er ofte andre der gør dig opmærksom på, at du er stresset. Når du er stresset, har du brug for at få hjælp til at få overblik eller genvinde evnen til at handle og komme af med stressen.

Det er altid bedst at starte en stresscoaching, før stressen bliver alvorlig. Men det er også muligt at starte en stresscoaching efter en sygemelding. Mit mål er at hjælpe dig tilbage på arbejdet.

Jeg kan både arbejde på sammen med dig at ændre omstændighederne, og på at du lærer at tackle omstændighederne, så de ikke får lov til at stresse dig. Stresscoaching er for dig, der ellers er psykisk sund, men blot er blevet for stresset, med hvad det indebærer.

Forebyg stress på arbejdspladsen

Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det gælder også stress. Alvorlig stress har en række konsekvenser. Det kan have store omkostninger for såvel virksomheden som medarbejderne.

Stress er et vilkår de fleste arbejdspladser. Den må blot ikke udvikle sig til alvorlig stress. At lukke øjnene for stress, gør det kun værre. En åben dialog om stress reducerer stress i virksomheden.

Stressproblematikken

Stressproblematikken er mere reglen end undtagelsen på danske arbejdspladser. Det er således ikke et spørgsmål, OM der er stress, men hvor MEGET stress, der er. Stress er som regel et vilkår. Kunsten er, at den ikke må få lov til at vokse sig stor, så den påvirker arbejdsindsatsen og livskvaliteten for medarbejderne. Jo tidligere man sætter ind, og jo bedre man er til at sætte ind, jo lettere er det at håndtere.

En effektiv indsats mod stress kræver en indsats på alle niveauer i en virksomhed, såvel organisatorisk, ledelsesmæssigt, kollegialt og individuelt.

Måske oplever I, at en eller flere medarbejdere er på vej til at blive alvorligt stressede eller ligefrem er sygemeldt med stress. I så fald er en hurtig og målrettet indsats vigtig. Stress kommer ofte snigende og kan ramme alle, hvis omstændighederne er til det.

Selv de allerstærkeste personer, som ingen troede kunne blive stressede, kan opleve et stresssammenbrud.