Personlighedsforstyrrelser

Hvad er en personlighedsforstyrrelse ?

Personlighedsforstyrrelse er ikke i sig selv en diagnose, men derimod den overordnede betegnelse for en række underdiagnoser med fælles træk. Diagnoserne er hver for sig udtryk for forskellige måder at forholde sig til omverdenen på.

At have en personlighedsforstyrrelse

At have en personlighedsforstyrrelse betyder at man befinder sig i et mellemrum imellem det at være velfungerende og det at være psykisk syg. Man har altså ikke en egentlig sindslidelse som f.eks. skizofreni, men man er derimod i et slags grænseområde imellem det normale og det at være sindslidende.

De enkelte underdiagnoser  indkapsler de symptomer og problemstillinger man oplever i hverdagen. Ofte optræder flere personlighedsforstyrrelser sammen, og det er sjældnere at man kun har en type.

De enkelte personlighedsforstyrreleses typer

De enkelte personlighedsforstyrreleses typer er meget forskellige. Er man f.eks. ængstelig-undvigende (også kaldet evasiv) så vil man typisk have problemer i sociale sammenhænge. Man føler angst ved tanken om at skulle være sammen med andre, måske især mennesker man ikke kender, forsamlinger eller potentielle kærester.

En anden underdiagnose er f.eks. borderline. Har man borderline vil man have en tendens til store følelsesmæssige udsving. Man opfatter ofte verden som sort/hvid, altså at ting enten er 100% positive eller negative. Ofte vil man skifte imellem disse opfattelser. Ens relationer til andre mennesker er ofte ustabile. Du kan læse mere om de enkelte underdiagnoser ved at vælge dem i menuen i venstre side

Fælles træk ved personlighedsforstyrrelser

Der er en række fællestræk ved alle personlighedsforstyrrelser. For alles vedkommende gælder det at man har svært ved at etablere og opretholde stabile ligeværdige relationer med andre mennesker. Det være sig f.eks. i forhold til at have et social liv generelt, altså venner, familie, kollegaer, kæreste osv.

Mange (ikke alle) med personlighedsforstyrrelser har udviklet forskellige, sommetider uheldige, måder at tackle den ofte store psykiske smerte på. Det ses f.eks. ofte at personer med personlighedsforstyrrelser lider af forskellige misbrugsproblemer.

Først og fremmest er det et voldsomt psykisk problem for den enkelte at have en personlighedsforstyrrelse, men samfundet som helhed vil også have stor gavn af at den enkelte får en bedre tilværelse og udvikler sine ressourcer.

Vi vil arbejde for at fremme forståelsen for personlighedsforstyrrelser i den brede offentlighed og hos myndighederne.

Det er ikke nødvendigvis sikkert at man selv er klar over at man har problemer, eller har viden om at man selv er årsagen til ens problemer. Personlighedsforstyrrelser er udtryk for problemer med den måde man opfatter og fortolker verden på.

Hvis vi vender tilbage til ængstelig-undvigende personlighedsforstyrrelse som eksempel, så kunne en person med denne diagnose have en grundlæggende opfattelse af at det at være sammen med andre mennesker med stor sandsynlighed vil føre til at man dummer sig og bliver til grin. Denne grundholdning vil sidde meget dybt og udløser angst for situationen. Angsten vil opleves så voldsom at personen forsøger at undgå at komme i den. Med andre ord forsøger personen at undgå sociale situationer. Dette er altså et eksempel på en problematisk grundholdning, og sådanne misfortolkninger findes i mange forskellige varianter i forhold til hver enkelt diagnose.

Behandling af Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser forsøges ofte behandlet med medicin, hvilket kan være en god idé for en periode. Nogle må forblive medicineret hele deres liv, men mange vil med tiden kunne undgå medicinsk behandling hvis de bliver psykoterapeutisk behandlet. Psykoterapi er samtalebehandling.

En af de behandlingsformer der har vist sig meget effektfuld ved personlighedsforstyrrelser er kognitiv adfærdsterapi. Det er en behandlingsform hvor klienten i samarbejde med terapeuten kigger på de grundholdninger og kerneantagelser der udløser de problemer man har. Der findes mange forskellige psykoterapeutiske retninger og det kan være meget individuelt hvad der virker for den enkelte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *