Hele barnets udvikling

Hele barnets udvikling

Begrebsdefinitioner:

  • –  sproglig udvikling: udvikling af sprog, som er et system af tegn som anvendes til at udtrykke begreber, følelser, tanker o.l. vha. tale- og skriftsprog, billedsprog, blindeskrift, dans, drama, kropssprog, kemiens og matematikkens formelsprog, tegnsprog mv.
  • –  Motorisk udvikling: udvikling af legemsbevægelser som at gribe, krybe, gå osv. El. af bevægelser, som muliggør indlæring af at cykle, løbe på skøjter, skrive på tastatur osv.
  • –  Psykisk udvikling: udvikling fra undfangelse til alderdom.
  • –  Leg: Aktivitet der er tilfredsstillende i sig selv, dvs. aktivitet for aktivitetens egen skyld; hartalrige funktioner i barnets udvikling: udvikler fantasi og færdigheder, fremmer socialationsprocessen bla. Via efterligninger (identifikation) og gennem indsigt i handlingsforløb, understøtter dannelse af læremotivationer.

    Barnet en helhed:

    Barnet kan imidlertid blive overforvaltet, dvs. det f.eks. styres for autoritært- eller det kan blive underforvaltet, dvs. det ikke får mulighed for et forpligtende og indfølende samspil. Herved vil et eller flere områder overudvikles eller overkompenseres, og det bliver næsten altid på bekostning af andre områder. Er barnet f.eks. angst for at miste kærlighed, dvs. at det ikke oplever den tryghed fra den voksne, som er nødvendig, så vil dets erobringslyst på andre områder blive ringe eller gå helt i stå, dvs. at den kropslige kunnen og erkendelsen ikke udvikles normalt.

    Psykisk udvikling:

    Mennesket har en hjerne, som via perceptionen, dvs. sansepåvirkningerne og bearbejdningen heraf, og så at sige i samarbejde med selvreguleringen og selvbestemmelsen, bliver sædet for dets bevidsthed, sprog, styring af læringsprocesserne, koordinering af krop og organer mv., altså den psykiske mulighed for at være medstyrende i udviklingen af sig selv og af sine omgivelser. I bevidstheden, som består af både en egentlig bevidst del og en mere ubevidst del, registreres alle oplevelser og erfaringer af enhver art, dvs. såvel sansemæssig, bevægelsesmæssigt, kropslig, sproglig, intellektuel, følelsesmæssig som motivmæssig art. Dette er grundlaget for den psykiske udvikling og dermed for personlighedsdannelsen.

    Hvis barnets selvregulerende udspil til omgivelserne mødes af mangel på indfølende omsorg, respekt, forståelse eller muligheder mv., vil dets selvregulering delvis eller helt sættes ud af sin naturlige funktion, hvorved dets udvikling vil lide skade. Barnet kan f.eks. miste motivationen for f.eks. at rejse sig op, hvor mange nye erfaringer og megen ny læring kan opnås. Den fysiske krop vil altid afspejle den psykiske tilstand. Ændres den psykiske tilstand, giver det sig fysiske udslag og omvendt.

    Den Sansemotoriske udvikling:

    Skema over hvor et barn bør være i grovmotorikken i 12-15 måneders alderen:

    1: Står alene.
    2: Sætter sig på gulvet med et bump fra stående stilling.
    3: Går alene. Bredsporet, frontalt (=uden rotation) og med let bøjede knæ og hofter.
    4: Rejser sig fra rygliggende gennem bugliggende og firstående til stående. Uden støtte.
    5: Står på knæene uden støtte af hænderne.

    Barnet oplever alt gennem sine sanser. Udviklingen af bevidste nuancerede bevægelser forudsætter et samspil mellem storhjernen og de enkelte muskelgrupper. Et samspil, der er helt afhængig af, at nervesystemet har opnået en vis modenhed for at impulserne kan sendes fra hjernen og ud i kroppen (motoriske nervebaner) og fra kroppen og ind til hjernen (sensoriske nervebaner). Foruden disse fysiske faktorer er den sansemotoriske udvikling også afhængig af samspilsbestemte faktorer.

    Motivation= nysgerrighed er drivkræften, som får barnet til at opsøge sanseindtryk og bruge de bevægelser, som er nødvendige for dette, f.eks. dreje hovedet efter lyd, række ud efter det, det ser. For barnet håndterer og handler med alt, hvad der kommer indenfor dets rækkevidde. Herved opnår det en opøvelse og en finjustering af de sansemotoriske færdigheder, f.eks. at kunne hælde uden at spilde, at kunne putte en nøgle i et nøglehul. Samtidig fører handlinger til nye sanseindtryk. Hver gang barnet kan sætte en sansepåvirkning i relation til en tidligere sanseoplevelse og kan reagere relevant i forhold til, opstår der en ny erfaring, en læring. Denne læring fører til ny motivation, så en ny handling, nye sanseindtryk, ny læring.

    Den sansemotoriske udvikling er helt dominerende i barnets første år, og derfor afgørende for barnets hele udvikling. Styringen af de finere muskler i strube, tunge og læber er forudsætningen for, at de nuancerede lyde, som talen består af, kan formes. Krydsmønsteret er centralt for menneskets bevægemåde og hele funktionsmåde. Dette ses bl.a. i barnets krybe- og kravlebevægelser, samt senere i gangmønsteret. Krydsmønsteret har betydning for hele kroppens energiforsyning og dermed for helbredstilstande, for taleudvikling og andre former for indlæring.

    Barnet må undersøge alt. Det må handle. F.eks. lukke døre op og i, selv spise, hælde mm. Det har stor betydning for personlighedsudviklingen, da man er noget, når man kan noget.

    Sproglig udvikling:

    Især i de første tre år udvikler sproget sig rimelig hastigt fra pludrelyde til sproglyde, fra etordssætninger til normale enkle sætninger. De udvikler også evnen til præcist at meddele deres meninger, opfattelser og give nuancerede udtryk for deres følelser og deres krav.
    I kommunikation bruges sproglige midler til at nå målet at få andre til at forstå ens hensigt. Derfor betragtes de enkelte ytringer i kommunikation som talehandlinger.

    Der er tre grundtyper af talehandlinger: regulative, informative og ekspressive talehandlinger.
    De tre typers forformer udvikler sig i løbet af det første leveår til tegn, dvs. de er meget lig det udviklede sprog. Hovedrysten, som tegn på nægtelse (regulativt), pegning fra en udstrækning af armen til en stadig mere sikker, objektrettet og fælles opmærsomhedsskabende bevægelse (informativt), og smil, latter og smeteudbrud (ekspressivt).

    Den sproglige og kommunikative udvikling, må for barnets vedkommende betragtes som førende til det mål, at barnet med de sproglige midler, det tilegner sig i de forskellige kommunikationssituationer, bliver i stand til kritisk at undersøge, tilegne sig og indvinde viden, retfærdigt at regulere andre og lade sig regulere, og kunne acceptere andres følelser og selv dækkende give udtryk for følelser. Det selvforvaltende barn. Vil barnet få store psykiske problemer, resultere det ofte i at den sproglige udvikling går i stå.

    Leg og udvikling:

    Leg er en laden-som-om-proces, en væren i nu’et- der indfrier noget af fortiden og har betydning for fremtiden. I spædbarnsalderen er barnets leg præget af funktionslegen. Hermed menes at barnet er optaget af eksperimenterende at undersøge sin krop og de ganske nære genstande for at kunne forstå sig selv og sig selv i forhold til omverdenen.

    I vuggestuealderen er legen præget af genstandslege, dvs. af den nysgerrighed barnet har over for alle de genstande, der omgiver det i omverdenen. Barnet leger med tingene for at mestre dem, for at opdage hvad de kan og ikke kan, hvad de kan bruges til eller hvad de ikke kan bruges til. Barnets formål hermed er især selv at kunne mestre noget. De begynder også i denne alder at lave parallel-lege. Dvs. de inspirerer hinanden ved at udvikle samme leg, men ved siden af hinanden. Igennem leg udvikler barnet sig kropsligt, socialt, sine følelser, sin intellekt, sprog, fantasi og kreativitet. Det hele barn udvikles.

    Legens formål er at barnet igennem legen kan skabe modelsituationer af vigtige emner eller dele af dets liv, som det kan forholde sig frit eksperimenterende og planlæggende i forhold til. De emner kan barnet så nå til en forståelse af ved at gentage og bearbejde dem. Igennem laden-som-om-processen i rollelegene kan barnet bearbejde vigtige problemområder til forståelse, såsom sit eget legeme, sin kønsidentitet og kønsrolle, lære at bruge genstande, lære arbejdsroller, sociale sammenhænge mv. herved har legen betydning nu og for dets senere voksen-tilværelse.

    Barnet kan også gennem leg bearbejde de ulystbetonede og måske angstskabende oplevelser, det nødvendigvis vil få, og herved afreagere og få afløb for sine indestængte følelser og frustrationer. Legen er et middel til at bearbejde alle de indtryk, problemer og modsætninger mv., som barnet vil møde. Barnet kan gentage legene, variere dem, udvide dem med flere detaljer osv., og herved opbygge færdigheder og forståelse af sig selv og af sin omverden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *