Frygt og angst

frygt og angst

Frygt og angst

Hvordan reagerer et menneske under frygt/angst?

Hvorfor reagerer et menneske som det gør, påvirket af frygt/angst?

Hvordan reagerer mennesket på frygt og angst som en gruppe?

  • Angstlidelser

    Angst er en følelsestilstand, som hører sammen med friheden. Vi føler angst når vi i den grad har den frihed som vi har. Angsten kan derfor både være god og dårlig, da vi i situationer, hvor vi føler angst, kan presse os selv til ting vi ellers ikke ville være i stand til vha. adrenalinen i kroppen. Angsten kan være rigtig ubehagelig, hvis den er så stærk at den påvirker vores liv i hverdagen.

    Angsten ledsager eller overlapper oftest depressionen, hvor angsten er en ubehagelig følelse rettet mod fremtiden, hvor derimod depressioner er rettet mod fortiden.

    Angsten har følgende komponenter

    1. Den følelsesmæssige komponent
    2. Den kognitive komponent
    3. Kropslige forandringer
    4. Adfærd

    Hvordan reagerer mennesket på frygt og angst som en gruppe?

    Folk forbinder ofte frygt og angst som en og samme ting, men vi vil gøre klart at frygten har en genstand, mens angsten er genstandsløs. Vi kan alle have en frygt for en eller anden ting f.eks. slanger, edderkopper osv., men angsten er meget svært at placere på en genstand, man kan hellere sige at det er angsten for en hændelse der kan opstå i det næste sekund, altså fornemmelse for fare.

    Angstsymptomer

    Tilstedeværelse af et bestemt antal symptomer skaber angstlidelser.

    A. Pludselig angst eller panikanfald

    1. Hjertebanken eller hurtig puls
    2. Sveden
    3. Rysten
    4. Mundtørhed
    1. Kvælningsfornemmelser
    2. Trykken eller smerte i brystet

    B. Vedvarende ængstelige forventninger eller bekymringer

    15. Muskelspænding eller -smerte

    16. Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af

    17. Psykisk anspændthedsfølelses

    18. Følelse af synkebesvær

    20. Koncentrationsbesvær

    21. Irritabilitet

    1. Kvalme eller uro i maven
    2. Svimmelhed eller ørhed

    10. Uvirkelighedsfølelse

    12. Dødsangst

    13. Varme- eller kuldefornemmelser i kroppen

    14. Dødheds- eller sovende/”prikkende” fornemmelser i dele af kroppen

    22. Indsovningsbesvær

    Kønsforskelle

    Efter en undersøgelse i USA, så har man observeret at dobbelt så mange kvinde end mænd lider af angst. Dette kan være fordi at kvinderne vender deres problemer indad, mens mændene er meget bedre til at gribe til handling. Opdragelsen af han- og hunkøn er også ofte meget forskellige og kan derfor have en indflydelse. Arv og miljø spiller en vigtig rolle i dette sammenhæng. Folk med alkoholproblemer har ofte en angst, som de prøver at dække over, ved at bruge alkoholen som medicinering.

    Årsager til angstlidelser

    Årsagerne til angstlidelser er opdelt eller kombineret af følgende tre punkter:  Indlæring

    •   Omsorgssvigt, eller overbeskyttelse
    • Kognitiv teori

      Kognitiv teori lægger vægt på hvilken tanker et menneske særlig gør sig omkring visse begivenheder. Det er ikke selve situationen, men mere den særlig fortolkningen af situationen som farlig. En af de mest udbredte kognitive angstteorier kaldes en vurderingsteori, fordi kognitive vurderinger antages at spille den helt centrale rolle for angsten opstående. Der kan skelnes med to forskellige hovedtyper af kognitive vurderinger.

      •   Sekundær vurdering omhandler, hvad man kan gøre for at undgå den pågældende trussel.Den kognitive angstteori, som har haft indflydelse inden for klinisk psykologi, er udviklet af den amerikanske psykiater Aaron T. Beck. Hans teori vægter på fejlfortolkning eller kognitive forvrængninger som en central årsag til angstlidelser. Unormal angst opstår, hvis et menneske overvurderer ens egne muligheder for selv at kunne klare situationen.  Traumatiske oplevelser i barndommen

        Panikangst (angst for angsten)

        Udløsningsfaktoren kan være at man har fået øget opmærksomhed da man som mindre blev syg, eller at forældrene var bekymrede over deres eget eller andres helbred under sygdom. Mobning kan også have sin del af skylden, eller hvor forældrene har været forbillede men forældrene har gået meget op i hvad andre tænker om dem.

        Stress

        Under stressede faser i livet vil det være muligt at udvikle angst, i forbindelse med at blive voksen, en uddannelse på en skole osv., hvor mobning, små drillerier og høje forventninger har fyldt og præget ens liv.

        Evolutionære trusler

        Nedarve evolutionære trusler, ligger i vores instinkter, at frygte det vi ved vi skal være bange for, dette gælder for eksempel: dyr, mørke, det at være alene, højder, vand m.m. ting som kan være farligt, især for de små. Det at være bange for kritik kan også være en god ting i vores udvikling, da man med kritik indordner sig ”flokken”. Forberedte angstprogrammer er en del af vores biologiske udrustning, som stammer fra et relativt tidligt tidspunkt i vores udviklingshistorie.

        Angstens biologi

        Angst er en medfødt forsvarsmekanisme. Den er opstået tidligt i vores evolution, hos mennesket er den udviklet sig til at være en kompliceret psyko-biologisk reaktion. Formålet er at advare og fremtidig fare, og at få kroppen til at bekæmpe eller undgå den.

        De tre angstformer

        1. Den første er en aktiv kamp-/flugtadfærd ved helt tætte og akutte trusler, det kan f.eks. være smerte, kvælning eller et angribende rovdyr. Vores reaktion på disse trusler vil enten være at kæmpe eller flygte. Symptomer der for denne største del skyldes det autonome/uvilkårlige nervesystem, symptomernes funktion er at forberede organismen på en lynhurtig måde og med bedst effekt at kunne klare faren.

        2. Den anden er en passiv såkaldt, anspændt adfærdsmæssigt hæmmet tilstand, som ved de mere fjerne og indirekte tegn på trusler, eller hvis der er tale om nye og ukendte omgivelser, får os til at forholde os helt stille og rolige, vi spænder i musklerne og holder alle sanser åbne for at opfange faresignaler.

        3. Den tredje er en ængstelig undersøgelsesadfærd, som opstår i områder hvor vi tidligere har været udsat for en trussel, den opstår fordi vi skal afgøre om der stadig er en trussel.

        Angst og hjernemekanismer

        De tre angstformer knytter sig til forskellige hjernesnit, disse er opstået i forskellige tidspunkter i evolutionskæden.

        Hjernen har ifølge McLeans model 3 hovedfaser

        1. Krybdyrhjernen, dens funktioner svarer nogenlunde til hjernestammer med dens biologiske reflekser, det er herunder at kamp/flugt angsten stammer fra.
        2. Den gamle pattedyrhjerne, dens funktion er vores simple indlæring, og svarer til de subkortiale kerner i storhjernen. Det er her anspændte adfærdsmæssigt hæmmet angst kommer fra.

        3. Den nye pattedyrhjerne, som også kalder kulturhjernen, svarer til neocortex, og varetager de mere avancerede kognitive funktioner. Den nervøse undersøgelsesadfærds angst, som kræver en højere kognitiv aktivitet pga. vores forestillinger om mulige trusler, hører til her.

        Psykoanalyse

        Angst spiller en stor rolle i psykoanalysens teori. Freud omtalte i 1917 angst som et ”knudepunkt”, men i 1926 opfattede Freud angsten som et primært signal, hvilket viser hen til ubehagelige, traumatiske oplevelser.

        Ubevidste farekilder stammende fra det’et eller over jeg’et.

        Freud forstillede sig en typisk rækkefølge af angstformer i barndommen, bl.a. separations- eller adskillelsesangst, som optræder omkring 8 måneders alderen, kastrationsangst hos drenge i ødipalfasen omkring tre- til femårsalderen og den efterfølgende samvittighedsangst i forbindelse med overjeg-dannelsen.

        Psykoanalysen omhandler forholdet mellem angst og forsvarsmekanismer, samt det forhold, at traumatiske barndomsoplevelser kan gøre mennesker sårbare overfor udviklingen af psykiske lidelser, herunder angsttilstande.

        Angst for ydre, bevidste genstande eller begivenheder (realangst) og (neurotisk) angst for indre

        Eksistentialisme

        Eksistentialismen opstod først i mellemkrigstiden, hvilket gjorder at en af dens forgangsmænd, Søren Kierkegaard, skrev en bog om angst i 1844. I denne bog skriver han at angstens genstand, er intet konkret. Kierkegaard sammenlignede angsten ved svimlen foran en afgrund, der på samme tid drager og afskrækker.

        Angsten knytter sig til frihedens muligheder, hvilket vil sige at man selv vælger i synteser mellem legemlige og åndelige behov. Andre filosoffer som Heidegger og Sartra har videreudviklet Kierkegaards teori. De mener at angst og frihed hører sammen. ”Hvis vi prøver at undslippe angsten ved at gå i dagligdagens trivialiteter, fører det til selvbedrag og et forfladiget liv”. Angsten er en påmindelse til den enkelte person om at påtage sig sit autentiske projekt i forhold til livets muligheder.

        Adfærds- eller indlæringsteori

        Angstteori inden for den adfærdsteoretiske tradition er Mowrers såkaldte tofaktorteori, som går ud på at, angstens fysiologiske og oplevelsesmæssige aspekter indlæres ved klassisk betingning. Men hvorimod angstens adfærdsmæssige aspekter indlæres ved operant betingning.

        Klassisk betingning af angst tager man udgangspunkt i ubetinget stimulus eller påvirkningen for angst fx smerter, hvilket udløser en ubetinget, altså medfødt angstreaktion.

        Mowers tofaktorteori ” Operant betingning” vedrører det forhold til dyr eller mennesker vil indlære adfærd, der tjener til at undgår kontakten med både ubetinget og stimuli for angst. Primær vurdering drejer sig om, hvorvidt en given situation indebærer en trussel mod menneskets velbefindende i form af mulige fysiske eller psykiske skader

        Behandlingsmetoder til angstlidelser

        De bedste resultater er ikke opnået med psykoanalytisk psykoterapi, men de er opnået med kognitiv og adfærdsmæssige metoder.

        Adfærdsterapi

        Personer der lider af fobier og tvangshandlinger kan behandles med den adfærdsterapeutisk metode eksponering, dvs. man udsætter personen for de genstande eller de situationer som personen frygter uden grund. Ved man udsætter personen for en gentagen eksponering af ufarlige situationer svækkes angsten langsomt, og personen finder ud af at det faktisk ikke er så farligt. En eksponeringsøvelse kan være meget ubehagelig, men nødvendigt hvis man vil slippe for sine forbiere.

        Kognitiv terapi

        Et centralt led i kognitiv behandling er at opspore, undersøge og realitetskorrigere negative tankemønstre. Man arbejder også med kerneantagelser også kaldet selvskemaer eller bare skemaer, dvs. med personernes grundlæggende selvbillede og antagelser om andre, som er en central del af den pågældendes identitet. I nogle tilfælde spiller disse kerneantagelser en meget vigtig rolle i opretholdelsen af angsttilstanden.

        Længerevarende psykoterapi

        Personer der har oplevet en kraftig grad af svigt eller mangel på omsorg i barndommen, kan have behovet for længerevarende psykoterapi. Hvor man gennemarbejder problemer med livslang negativ selvfølelse og mangel på tillid til andre mennesker. Denne terapi kan foregå ud fra forskellige teoretiske retningslinjer, almindelige psykoanalytiske principper såsom udforskning og gennemarbejdning af barndommen.

        Medicin

        Angst kan dæmpes med medicin, den klassiske er de såkaldte benzoidiazepiner f.eks. Stesolid, Tafil eller Alopax. De giver en hurtig angstdæmpende virkning uden bivirkninger, men når man stopper med at tage medicinen vender angsten som regel tilbage. Pillerne benzoidiazepiner kan virke sløvende og på længere sigt kan man blive afhængig og af visse personer føre til et misbrug. Så pillerne bør anvendes med omhug og kun til kortvarige behandlinger af angst. Derefter har vi antidepressiv også kaldet lykkebiller f.eks. Cipramil, Fontex eller Zoloft, de er ikke vanedannende på samme måde som benzoidiazepiner. De kan til gengæld være svære at holde op med at tage, fordi når man stopper med at tage lykkepillerne vender angsten tilbage. Ved svære tilfælde af angst er det en god ide at bruge psykoterapi og medicin.

        Selvhjælpsstrategier

        Det er vigtigt at man snakker med sine pårørende, familie og venner om sine angstlidelser. Man kan også prøve sammen med en pårørende, at udsætte sig selv for den frygtende situation. Man bør blive i situationen ind til angsten begynder at dale, flygter man fra situationen så skal man hurtigst muligt prøve at vende tilbage.

        Præsentation af egen psykologisk undersøgelse

        Vores undersøgelse omfatter om man bliver angst ved at gå på en kirkegård, efter mørkets frembrud. Vi har lavet undersøgelsen på to måder:

        Hvordan vi reagere på angst som en gruppe

        Hvordan vi reagere på angst som et enkelt individ

        Vi har før undersøgelsen gik i gang, filmet vores forventninger hver især for forsøget. I filmen ses det at vi har delte meninger, at nogle af os ville blive bange, men at en stor del af gruppen ikke umiddelbart mente de ville blive påvirket, hverken som en gruppe, eller som et enkelt individ. Da vi nogle dage efter så kom ud på kirkegården vist det sig at der kun var to som blev påvirket af angst. Stina følte meget stort ubehag ved at være på kirkegården, og ville helst væk – hvilket er meget karakteristisk for symptomerne for angst. Lisbeth havde ikke angst ved at gå på kirkegården, dog da en gren hev fat i hendes hår, var det hendes angst for flagremuse som trådte i kraft. Kenneth, Julia og Mia følte ikke noget synderligt ved at befinde sig på kirkegården.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *