Er du syg?

Vores viden om den uundgåelige død er det, der giver mening, nødvendighed og skønhed til hver eneste dag af vores liv. Den tvinger os til at tage stilling til meningen med vores eksistens.

At stå over for døden, er ofte den katalysator, der sætter mennesker i stand til at række ud efter det de ønsker.

Bliver man syg er der naturligvis mange årsager. Bl.a. spiler arv og miljø ind.

Men i dagens moderne samfund, er der mange af os, som beskæftiger os med noget der ikke er i overensstemmelse med vores sjæl ( vores livsopgave). Det kan være bevidst eller ubevidst, og et frø til ubalance og sygdom bliver sået. Måske har du haft en lang række af andre symptomer som du har overhørt, måske er en alvorlig sygdom sidste udkald til at finde jeget – dig igen.

Ud fra den betragtning, at der kunne ligge en (ubevidst) hensigt bag sygdommen, må vi anerkende det paradoks, at sygdom kan indeholde kimen til helingsprocessen.

En sygdom kan tjene som vejviser, eller den kan bringe dig tilbage til en ny start fra udgangspunktet. Sygdommen kan være med til at hele – og bringe en ny mening ind i dit liv.

Det er tilrådeligt at nærme sig enhver sygdom også fra den psykologiske side, fordi det kan være yderst vigtigt for helingsprocessen.

Alt hvad du tænker bliver til en slags billede i din bevidsthed, som så igen påvirker fysiologiske processer i din krop, som puls, muskelspænding, spyt sekretion, blodsukker, åndedræt m.m.

Vi er vores helbred, og det skabes gennem vores bevidsthed, sanserne, tankerne og følelserne.

Sygdom opstår når vi fjerner os fra sjælen, vores dybeste væsen. Der opstår disharmoni og energitab.

Så har du en sygdom, kan den være skabt af dine tanker. Ved at ændre dine tanker, kan sygdomme og alle andre hindringer og problemer forsvinde.

At blive helbredt er en aktiv indre proces, som indebærer, at du undersøger dine attituder, vaner, erindringer og din måde at vurdere og tænke  på.

At blive helbredt betyder også, at du må  acceptere, at det er nødvendigt med forandringer i dit liv, og dette kræver en større eller mindre kraftanstrengelse.

De fleste af os tror, at kraft og magt ligger i penge, autoritet, titler, skønhed, den rigtige vægt, den rigtige adresse o.s.v. Alt sammen er symboler på kraft og magt. Vores forhold til disse symboler påvirker vores helbred. Det er vigtigt at du finder ud af hvad der virkelig giver dig kraft og at du følger de budskaber du får fra din krop og intuition.

Ud over, at du kan have brug for støtte i en svær situation, hvor du måske sidder i sorg, chok eller føler dit liv er et kaos, har du mulighed for sammen med mig, at arbejde med din sygdom, ud fra ovenstående vinkel.

Det er dig, der kan vælge den livsstil og behandlingsform, der er den rigtige for dig. Træf de valg der forekommer dig rigtige, det er dig der er eksperten i dit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *