AFSPÆNDINGSBEHANDLING

AFSPÆNDINGSBEHANDLING

AFSPÆNDINGSBEHANDLING

En del mennesker henvender sig på grund af lidelser, der er akut opståede eller er følgevirkninger af sygdom og skader; for eksempel gigt, muskelsmerter, ledsmerter, hovedpine m.m.

Andre søger behandling for at opnå øget velvære og energi.

Afspændingsbehandling er velegnet ved forskellige lidelser som f. eks.:

  • Hovedpine
  • Spændinger og smerter i skuldre og nakke
  • Stress og stressrelaterede symptomer
  • Søvnproblemer
  • Musearm
  • Krampetendenser og uro i benene
  • Tantepukkelsyndromer
  • Graviditetsgener

Sådan foregår en afspændingsbehandling

Behandlingen tager udgangspunkt i en samtale om, hvorfor du har henvendt dig, og hvilke forventninger du har til forløbet.

Ved hjælp af blide stræk, tryk og rolige greb løsner jeg herefter dine overspændte muskler og giver impulser til de underspændte. Jeg behandler uden på dit løstsiddende tøj.

Du får vejledning i hensigtsmæssig brug af kroppen og bliver i stand til at mærke, hvilke bevægelser og stillinger, der gavner din krop.

Afslutningsvis får du instruktion i enkle øvelser, som er tilpasset dig og din situation, og vejledning i hensigtsmæssig brug af kroppen.

Der er god tid til, at krop og sind kan komme ind i en afspændt tilstand.

Sådan hjælper afspændingsbehandlingen

Behandlingen regulerer spændingsforholdet i musklerne og mindsker dermed smerter i muskler og led. Du får en øget kropsbevidsthed, hvilket giver dig en bedre indsigt i dine handle- og funktionsmønstre. Denne indsigt giver dig mulighed for at indlære gode kropsvaner og forstå, hvordan kroppen reagerer i forskellige situationer og under forskellige belastninger.

Behandlingen regulerer spændingstilstande i musklerne, afhjælper stress og giver kropsligt velvære.

Du hjælpes til at forstå sammenhængen mellem dine fysiske og psykiske gener, så du lærer at forebygge symptomerne.

Smerter og spændinger

Når det gør ondt, bruger man kroppen anderledes for at undgå smerter. Ofte er det dog på en uhensigtsmæssig måde, der i det lange løb giver endnu flere smerter. Med andre ord: en rigtig ond spiral. Afspændingspædagogik kan bryde denne onde cirkel.

Spændinger og smerter et sted kommer ofte på grund af ubalance et andet sted i kroppen. Myoser og spændinger opstår, når svage muskler sender andre muskler på konstant overarbejde. Derfor får du hver gang behandling af hele kroppen og får instruktion i enkle øvelser, der understøtter en bedre kropsholdning. Du lærer at lytte til signalerne fra din krop, bruge den mere hensigtsmæssigt og på den måde forebygge overbelastning og slid.

Stress og udbrændthed

Vi lever i en tid og kultur, hvor alt for mange mennesker har stress. Det er naturligt og ikke problematisk at have perioder i livet, hvor tempoet er lidt højere end ellers. Når den stressede periode er overstået, vil kroppen finde tilbage til sit naturlige leje. Problemet opstår, når stressen bliver kronisk, fordi der ikke er en naturlig vekselvirkning mellem aktivitet og hvile. Kroppen er derfor i forhøjet alarmberedskab hele tiden. Dette fører til mange forskellige kropslige reaktioner, som blandt andet træthed, koncentrationsbesvær, glemsomhed, smerter og forhøjet blodtryk. På sigt kan det også medføre psykiske symptomer, som blandt andet nedtrykthed, triste tanker og belastningsdepression.

Afspændingsbehandling er meget velegnet til at sænke spændings- og stressniveauet i kroppen og afhjælpe følgerne af stress og udbrændthed. Ydermere bidrager behandlingen til at erkende stresssignalerne fra kroppen. Det giver dig mulighed for at reagere på dem – og så er stresshåndteringen allerede igang.

Søvnproblemer

Er du en af den halve million danskere, der lider af søvnproblemer, kan du have glæde af afspændingsbehandling. For lidt søvn giver symptomer som for eksempel glemsomhed, træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet og vægtstigning.

Behandlingen giver dig den kropslige hvile og sætter nervesystemet i et lavere gear. Til slut giver jeg dig nogle øvelser og teknikker, du kan anvende lige inden sengetid for at opnå en god søvn.

Afspænding for gravide

Kroppen er på ekstra arbejde under graviditeten. En del gravide har hævede fødder og hænder, er ekstra trætte og har uro i benene ved aftenstid. Afspændingsbehandling giver velvære og energi i den gravide krop, og du får endvidere instruktion i øvelser, der kan afhjælpe dine gener.

Der kan også være en del spekulationer i forbindelse med at skifte status til forælder. Der er derfor også tid til at tale om det, du går og spekulerer over i forbindelse med din graviditet.

Velvære

Man kan også søge afspændingsbehandling for blot at opnå øget velvære i kroppen. Når muskelspændinger formindskes og nervesystemet afbalanceres oplever man, at der er ro i hele systemet. Det kan minde om den tilstand man er i, når man er på vej ind i søvnen, og den aktive dagsbevidsthed bliver sat ud af kraft.

En velværebehandling giver dig en mulighed for at blive genopladet i den travle hverdag. Nærmest som et karbad – bare uden vand.

Spiseforstyrrelser

Definitionen på en spiseforstyrrelse

Når badevægten bestemmer, om man får en god eller en dårlig dag. Når spisningen foregår som forsvar, flugt eller overlevelsesstrategi i stedet for blot som et fysisk behov. Når man spiser eller sulter sig for at undgå at tage stilling til følelser som vrede, sorg, angst, glæde, spænding o.l., er der tale om en spiseforstyrrelse.

Man kan sige, når forholdet til mad, krop og vægt bliver så problematisk, at det forhindrer én i at leve et normalt liv, så har man udviklet en spiseforstyrrelse. At have en spiseforstyrrelse betyder, at forholdet til maden er det styrende i ens liv. D.v.s at det man spiser eller ikke spiser, hvordan man ser ud, og hvor meget man vejer, overskygger interessen for og glæden ved andre ting, såsom venner, familie, kæreste, uddannelse, arbejde, fritidsinteresser, fester o.s.v.

I forskellige situationer bruges maden til at dulme problemer og ikke mindst følelser. Spiseforstyrrelsen bliver en iscenesættelse af en indre konflikt. I stedet for at sætte fokus på de påtrængende indre spændinger som vreden, magtesløsheden, håbløsheden, skyldfølelsen, fortvivlelsen og den indre angst, bliver maden / fedtet det ”farlige” eller problemet. Det bliver således en afledning fra de virkelig problemer. Nogle får et madmisbrug og fylder sin tomhed ud med mad. Andre sulter sig.

Man er afhængig af spiseforstyrrelsen, som alkoholikeren er af flasken. Det kræver psykologisk / psykoterapeutisk behandling.

Der er beskrevet syv spiseforstyrrelser:
Anoreksi, bulimi, motionsbulimi, megareksi, nattespisning, ortoreksi og  psykisk betinget overspisning

Anoreksi (Anorexia nervosa)
Denne spiseforstyrrelse kaldes også spisevægring og er kendetegnet ved manglende lyst til at spise. Anorektikere spiser meget lidt, så de taber sig ned under 50 – 75 % af normalvægten, i mange tilfælde så meget, at det bliver direkte livstruende. Patienterne har et forvrænget kropsbillede, der gør, at de ser sig selv som overvægtige på trods af, at de ligner hungerramte etiopiere. Anorektikere kan også kendes på, at de ofte ved  meget om kost og ernæring.

Bulimi (Bulimia nervosa)
Mennesker, der lider af bulimi, kaster op efter de har spist store mængder mad. Nogle bulimikere supplerer opkastningen med brug af afføringsmidler i form af piller og te. Ædeflip forekommer hyppigt. Nogle har en kombination af anoreksi og bulimi

Motionsbulimi
Denne afart af bulimi er karakteristisk ved, at man ikke kaster op efter at have spist. Derimod bruger man overdreven motionsdyrkelse til at kompensere for, at man ikke kan styre mad mængderne og spisningen. Et ædeflip bliver derfor ofte efterfulgt af en lang løbetur eller en dobbelt aerobictime i motionscentret.

Megareksi
Denne tilstand er den omvendte af anoreksi. De fleste anorektikere er piger, mens de fleste megarektikere er mænd. Megarektikere har en fanatisk trang til at være større, mens anorektikere har fanatisk trang til at være mindre. Unge fyre, der begynder på vægttræning eller styrkeløft, er i risiko for at udvikle megareksi. En stor og stærk krop kan kompensere for svagheder på andre områder, der helst skal skjules.

Nattespiser
Personer der har denne spiseforstyrrelse, spiser normalt i løbet af dagen, men om aftenen og om natten bliver de overvældet af en voldsom trang til at spise. Nattespisning øger risikoen for overvægt.
Mange spiseforstyrrelser bliver synlige i og omkring teenageårene. 29% af piger i 14 – 24 års alderen har problemer, der grænser til en spiseforstyrrelse.

Ortoreksi
Personer med denne spiseforstyrrelse, er besat af madens kvalitet. De plukker diverse kostråd ud, kombinerer dem, og ender med  en diæt der kan give alvorlige ernæringsproblemer. Ortoretiker bliver høje af at spise ekstremt ”sundt”, og kan finde på at straffe sig selv hvis det ikke har været  sundt nok.

Overspisere
Tvangsspisning / overspisning  er karakteriseret ved anfald af ædeflip, hvor personen mister selvkontrollen og føler lyst til at spise store mængder mad. Et ædeflip bliver ofte fulgt af træthed og dårlig samvittighed. Overspisning kan betragtes som en alvorlig grad af trøstespisning.

Overspiserne kaster ikke op efter ædelflippene, derfor bliver de ofte overvægtige og kan have vægtstigninger på 20-50 kg i løbet af et år. Det er vanskeligt at ændre kostvaner og opnå vægttab, da spisningen i stor udstrækning er styret af følelserne.
Symptomerne er bl.a. at:

  • man spiser hurtigere end normalt
  • man spiser store mængder mad uden at være fysisk sulten
  • man spiser til man er ubehageligt mæt
  • man spiser alene, fordi man skammer sig over hvad man spiser
  • man føler skyld, væmmelse eller bliver deprimeret efter overspisning.

Mange prøver at løse problemet med diverse slankekure.

Andre veksler mellem perioder med overspisning og perioder med strenge slankekure og fastekure der gør, at de måske holder en normalvægt eller endda bliver lettere undervægtige. Sidst nævnte har meget svært ved at finde ud af, om de overhovedet har en spiseforstyrrelse og hvilken “kategori” de tilhører.

Fællestræk for alle kategorier kan være tvangsmotionering, misbrug af afføringsmidler helt op til 30 – 40 stykker pr. uge, slankepiller, brækmidler, faste eller misbrug af f.eks. alkohol, stoffer eller nervemedicin.

Alle former for spiseforstyrrelser forekommer i alle aldre og alle miljøer. For nogle fortsætter spiseforstyrrelsen hele livet. Både piger, drenge og mænd kan have en spiseforstyrrelse, men den langt overvejende del er kvinder ( ca. 90% )

Psykiske kendetegn for alle spiseforstyrrelserne kan være følgende:

  • forsøger at være vellidt, afholdt, god nok, tynd nok
  • problemer med at sige fra og til
  • perfektionisme
  • bange for at ”verden” opdager, hvordan man virkelig er bag facaden
  • tager alverdens byrder på sig
  • stort behov for kontrol
  • benægtelse af at have problemer
  • konstant skyldfølelse eller dårlig samvittighed
  • oplevelse af kroppen som følelsesløs / skammer sig over kroppen
  • bryder sig ikke om at mærke følelser
  • savner kærlighed og accept

Når du rydder op i ovennævnte, vil dit behov for en spiseforstyrrelse langsomt forsvinde.

Genvind livskvaliteten gennem terapi

De fleste af os kommer før eller siden ud for en krise af stærk følelsesmæssig karakter

De fleste af os kommer før eller siden ud for en krise af stærk følelsesmæssig karakter. De fleste af disse kriser har vi heldigvis selv ressourcer til at arbejde os ud af. Men vi kan få brug for et andet menneskes hjælp til at bearbejde visse kriser.

Individuel terapi

Når du ønsker individuel terapi, kan der være mange årsager eller grunde. Men ens for de fleste, er en følelse af psykisk ubehag, som giver sig udslag i forskellige påtrængende følelser som uro, rastløshed, vrede, tomhed, sorg, nervøsitet, angst, ensomhed eller nedtrykthed. Mange har spændinger i kroppen, er trætte eller har psykosomatiske symptomer eller alvorlige sygdomme, og nogle får et misbrug af  mad, alkohol, m.m.

Psykiske problemer er meddelelser

Psykiske problemer er meddelelser, der indeholder betydningsfulde budskaber, som jeg kan hjælpe dig med at afdække, så du kan få en forståelse af dig selv og dine reaktioner, finde dine ressourcer, tage ansvar og træffe nogle andre valg.

Min terapi bygger på ligeværd, tillid og respekt for dig som person

Min terapi bygger på ligeværd, tillid og respekt for dig som person. I det terapeutiske forløb, tager vi udgangspunkt i din situation og din oplevelse af problemet. Udover samtalen anvendes en bred vifte af terapeutiske processer afhængig af problemets art og dig som person. Jeg har naturligvis tavshedspligt.

Jeg udfører individuel terapi, gruppeterapi, underviser og holder foredrag.

Par-coaching

Par-coaching hjælper jer til at sætte ord på det som er svært imellem jer

Par-coaching hjælper jer til at sætte ord på det som er svært imellem jer og giver jer inspiration til at se parforholdet fra nye og friske synsvinkler.

Er f.eks. jalousi, skænderier, uenighed om børn og børneopdragelse, livsstil og prioriteringer på negativ vis tilbagevendende temaer i jeres forhold, kan det være hensigtsmæssigt at få professionel hjælp til at løse op for situationen.

Ofte kan par-problemer relateres til den måde parterne taler med hinanden på

Ofte kan par-problemer relateres til den måde parterne taler med hinanden på. Måske taler man forbi hinanden eller oplevet at den anden ikke rigtig lytter til, hvad der bliver sagt, måske føler man sig slet ikke set og forstået af sin partner.
Her kan par terapi coaching hjælpe med at finde nye mere hensigtsmæssige og konstruktive måder at kommunikere på.

En coach kan hjælpe jer til at blive bevidst om gamle vaner og mønstre, som har forhindret jer i at få jeres parforhold til at fungere..

Par-coaching handler om sammen med jer

      • At afdække jeres fælles og individuelle værdisæt.
      • At få klarhed på hvad der knytter jer sammen og hvad der skiller jer ad.
      • At udskifte jeres gamle mønstre med nye.
      • At sikre jer nye alternativer.

Par-coaching er ikke terapi, men et særdeles effektivt værktøj, der har fokus på nutiden og fremtiden.

Forløbet består som udgangspunkt af fællessessioner, men kan udbygges med individuelle sessioner hvis det ønskes.

Er I i tvivl om, hvorvidt jeres forhold kan have gavn af en coach, er I velkommen til at kontakte mig.

PARTNERVOLD

Vold gør ondt, også på den, der udøver vold

  • Du mister kærligheden fra andre
  • Du mister din selvrespekt
  • Vold påvirker din rolle som FAR
  • Du kan få hjælp til at håndtere din aggressivitet og finde alternative løsninger

Den, der udsættes for vold lider skade

  • Det går ud over dit selvværd og din identitet
  • Det skaber frygt og stress
  • Din rolle som MOR påvirkes
  • Du kan få hjælp til at håndtere din situation og få bearbejdet de traumatiske oplevelser samt opbygget dit selvværd

Vidne til vold

At være vidne til vold er lige så skadeligt som selv at blive slået. Børn, der oplever vold i familien påvirkes i deres psykosociale udvikling

  • Børn ser og hører mere, end du tror
  • Børn har brug for hjælp

KÆRESTEVOLD

Partnervold er ikke noget, der kun foregår mellem voksne. I det seneste år er der kommet mere fokus på unge i voldelige forhold, hvilket hidtil har været et overset problem. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed i 2008 om “Unge og kærestevold i Danmark”, viser at omkring 28.000 unge kvinder og 12.000 unge mænd mellem 16-24 år hvert år udsættes for kærestevold.

Kærestevold er et vidt begreb, der dækker over både den psykiske vold, som fx mobning, chikane, trusler, og forskellige former for fysisk og seksuel vold.

Unge i voldelige forhold har mange gange svært ved at fortælle det til nogen. Der er derfor iværksat forskellige tiltag for at hjælpe og forebygge kærestevold.

HVAD ER VOLD?

Vold er en af mange måder at reagere på

Vold kan være fysisk, psykisk, materiel eller seksuel

Vold er et forsøg på at mestre afmagt og kan udvikle sig til et varigt mønster

Vold løser ingen problemer

Vold skaber problemer

Vold i familien er desværre et omfattende problem og stadig omgærdet af et vist tabu, selv om der i de senere år er kommet mere fokus på problemet.

Vold i hjemmet forekommer i alle sociale lag – den er ofte skjult. Der findes betydeligt mere vold indenfor hjemmets fire vægge end noget andet sted.

Vold og kærlighed hører sammen, men vold og kærlighed passer ikke sammen.

Vold dræber kærligheden, vold skaber afstand, vold gør det trygge utrygt.

Det er parakdoksalt, at familien og nære forhold på mange måder er det, der skal repræsentere tryghed i et menneskes liv, en tryghed, der for mange kan blive det mest utrygge af alt. VOLD KAN VÆRE FARLIGT.

I langt de fleste tilfælde er manden den udøvende part, men volden bliver hele familiens problem.

Volden er et symptom på, at noget er/har været galt i personens liv, men også et problem, idet den har nogle konsekvenser både for den, der udsættes for volden og den, der er vidne til volden (børn).

Volden forsvinder ikke af sig selv, tværtimod eskalerer den, hvis ikke der gøres noget.

For at stoppe volden må den gøres synlig, og ansvaret må placeres hos den, der slår. Usynliggørelse opretholder volden.

Alle de mænd, jeg har haft i behandling, udtrykker skamfølelse over at have slået deres partner. De er ulykkelige, for det er ikke det, de ønsker, men de kender ikke til andre muligheder. Men du kan lære at finde andre løsninger.

Det er ikke dig, men det, du gør, der er problemet.

Stressbegrebet har mange forskellige betydninger

Stressbegrebet har mange forskellige betydninger

Stressbegrebet har mange forskellige betydninger, og der er stor variation med hensyn til, hvad der menes med begrebet stress.

I daglig tale bruges begrebet lidt i flæng, lige fra “at være stresset” = at have travlt, til “at gå ned med stress” = at være fysisk/psykisk syg.

Det engelske ord stress betyder belastning eller pres med henvisning til ydre faktorer i det fysiske eller sociale miljø, f.eks. arbejdspres, konflikter eller sammenhæng mellem arbejds- og privatsfæren.

Det kan ytre sig som irritabilitet og træthed, mere eller mindre konstant ulystfølelse og anspændthed ofte med depressiv eller aggressiv tilsnit. En ophobning af belastninger og pres over tid kan føre til en kronisk stresstilstand.

Men også indre faktorer, som f.eks. store krav og forventninger til én selv, kan resultere i en stresstilstand.

Der foregår til stadighed en omfattende forskning i stress, som i dag overordnet kan sammenfattes i et helhedsorienteret bio-psykosocialt stressbegreb.

Der er stor individuel forskel på, hvordan vi reagerer på pres og belastninger. Stressforskningen peger på, at evnen til at klare stress bl.a. hænger sammen med oplevelsen af at have ressourcer og kontrol over sit liv, positivt selvværd, social støtte fra gode venner og familie samt evnen til at slappe af i vanskelige perioder.

I behandlingsarbejdet er det dog ikke kun et spørgsmål om at lære at håndtere eller mestre stress, men også om at finde årsagen, dvs. de faktorer, som udløser stress-reaktionen og så vidt muligt mindske eller fjerne disse.

Etiske regler

Mine etiske regler omfatter som følger:

    • Jeg arbejder kun med raske og velfungerende klienter.
    • Jeg arbejder alene med psykisk sundhed på områder inden for personlig udvikling, der giver raske mennesker en øget livskvalitet.
    • Jeg indgår ikke i klientforhold, hvor klienten er under medicinering eller i terapi-behandling overhovedet.
    • Jeg støtter klientens eget ønske om udvikling, og respekten for klienten går forud for mine egne interesser.
    • Jeg udnytter ikke min funktion, hverken til fordel for mig selv eller på måder, der kan være til skade for klienten.
    • Jeg har tavshedspligt om alle forhold vedrørende klienten, herunder om hvorvidt der foreligger et klientforhold.
    • Jeg er ikke undergivet tavshedspligt, hvis det kan være til fare eller skade for en af parterne eller andre.
    • Jeg kan ikke indhente eller udlevere oplysninger om en klient uden dennes samtykke.
    • Jeg opbevarer kun notater, journalføring m.m. efter samtykke fra klienten, og alt opbevares, så fuld tavshedspligt sikres til enhver tid.
    • Jeg har ikke intim privat eller større forretningsmæssig omgang med en klient.
    • Jeg henviser til anden behandling/behandler, hvis jeg føler, at jeg ikke er kompetent til at arbejde med de udviklingsønsker eller opgaver, klienten har.
    • Jeg har gennemgået en personlig udviklingsproces og således også den nødvendige emotionelle udvikling.
    • Jeg har til enhver tid ansvar for at vedligeholde og udvikle mit eget faglige niveau, som sker ved supervision, efteruddannelse og en relevant personlig udvikling.
    • Jeg har som mål at gøre mig selv overflødig hurtigst muligt.
  • Jeg afslutter ethvert klientforhold på en forsvarlig måde.

Spiritismen

Hvad drejer spiritismen sig om ?

Spiritismen er en samling af principper og love, meddelt af Højt udviklede Ånder, nedskrevet i Allan Kardecs Værker: Åndernes Bog, Mediernes Bog, Evangeliet ifølge Spiritismen, Himmelen og Helvede og Genesis, disse bøger danner grundlaget for den spiritistiske lære.

“Spiritismen er videnskaben som omhandler Åndernes natur, oprindelse og skæbne, samt deres samvirke med den legemlige verden.”

(Allan Kardec, “Hvad er Spiritismen”, Forord.)

“Spiritismen virkeliggør det Jesus sagde: “Og jeg vil bede Faderen og han skal give jer en anden talsmand, for at han skal være hos jer for evigheden, sandhedens Ånd, som verden ikke kan få, for den ser ham ikke og kender ham ikke. I kender ham, for han bliver hos jer og skal være i jer.” (Johannes 14:16-17) “Spiritismen giver indsigt, så at mennesket får viden om hvor det kommer fra, hvor det skal hen og hvorfor det befinder sig på jorden; den minder mennesket om de sande principper om Guds lov og trøster igennem tro og håb.”

(Allan Kardec, “Evangeliet ifølge Spiritismen”, kap. VI-4)

Hvad tydeliggør spiritismen ?

Den tydeliggør nye og grundigere begreber om Gud, om Universet, om Menneskene, om Ånder og om Lovene som regulerer livet.

Spiritismen tydeliggør også hvad vi er, hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen, hensigten med vor eksistens på jorden og årsagen til smerte og lidelse.

Hvad indebærer spiritismen ?

Ved at bringe nye begreber om mennesket og alt som omgiver det, berører Spiritismen alle felter i den menneskelige kundskab, aktivitet og adfærd. Den åbner en ny epoke for Menneskehedens fornyelse.

Spiritismen kan og bør studeres, analyseres og udøves i alle livets grundlæggende aspekter: videnskabelige, filosofiske, religiøse, etiske, moralske, pædagogiske og samfundsmæssige.

Hvad er grundlæggende i læren om spiritismen ?

Gud er den højeste intelligens, første årsag til alt. Gud er evig, uforanderlig, immateriel, unik, almægtig, fuldstændig retfærdig og god.

Universet, som er Guds skabelse, indbefatter alle rationelle og irrationelle væsener, med eller uden sjæl, fysiske eller ikke fysiske.

I tillæg til den fysiske verden hvor de inkarnerede ånder bor (mennesker), eksisterer den åndelige verden, boligen for diskarnerede ånder.

I Universet findes andre beboede verdener med væsener på forskellige udviklingsniveauer: Mindre, lige så meget eller mere udviklede end menneskene.

Alle love i universet er guddommelige, fordi Gud har skabt dem. De omfatter både de fysiske og de moralske love.

Mennesket er en ånd som er inkarneret i en fysisk krop. Perispriten er et slags semi-materielt hylster som forbinder ånd og legeme.

Ånderne er skabelsens intelligente væsener. De danner den åndelige verden som altid har eksisteret og som overlever alt.

Ånderne er skabt enkle og uvidende. De udvikler sig intellektuelt og moralsk, og går fra lavere til højere grader i det åndelige hierarki, indtil de opnår en fuldstændig grad af renhed hvor de nyder en konstant lykke.

Ånderne beholder sin individualitet før, under og efter hver inkarnation.

Ånderne reinkarnerer så mange gange det er nødvendigt for deres udvikling.

Ånderne udvikler sig altid. I sine mange fysiske tilværelser kan de af og til stå stille, men de går aldrig tilbage i deres udvikling. Farten i den moralske og intellektuelle udvikling står i forhold til de anstrengelser ånden gør for at opnå fuldkommenhed.

Ånderne hører til forskellige niveauer, afhængig af hvilken grad af fuldkommenhed de har nået. Rene ånder, som har nået en høj grad af fuldkommenhed. Gode ånder, som har et fremherskende ønske om det gode. Ufuldkomne ånder, præget af uvidenhed og med en tilbøjelighed til onde og slette lidenskaber.

Forbindelserne mellem ånderne og menneskene er konstant og har altid eksisteret. De gode ånder opmuntrer os til det gode, støtter os i livets prøvelser og hjælper os at bære dem med mod og tålmodighed. De ufuldkomne leder os til onde handlinger.

Jesus er vejleder og forbillede for hele menneskeheden, og læren som han underviste i og som han praktiserede er guddommelig lov.

Den kristne moral, som nedskrevet i Evangeliet, er vejen for en sikker udvikling for alle mennesker. Praktisering af denne moral er løsningen på alle menneskelige problemer, og målet menneskeheden bør stræbe efter.

Mennesket har fri vilje til at handle og svarer for følgerne af sine handlinger.

Menneskets fremtidige liv bringer lidelser eller glæder alt efter om deres handlinger har været i harmoni eller ej med den guddommelige lov.

Bønnen er udtryk for tilbedelse af Gud og er i pagt med universets lov. Behovet for bøn er medfødt, ligesom idéen om Skaberens eksistens er medfødt.

Bønnen forbedrer mennesket. De som beder med iver og tillid får mere styrke mod fristelser, og Gud sender gode ånder for at hjælpe dem. Denne hjælp bliver aldrig nægtet når der bedes med oprigtighed.

Spiritistisk praksis

Al spiritistisk praksis er gratis, i overensstemmelse med Evangeliets moralske principper: ”Giv frit, det du frit har modtaget.”

Spiritismens praksis skal være enkel, uden nogen ydre tilbedelse, sammenstemmende med det kristne princip om, at Gud bør dyrkes i ånd og sandhed.

Spiritismen har ingen præstestand. I spiritistisk praksis bruges hverken alter, billeder, tilbedelse af billeder, sakramenter, skriftemål, syndsforladelse, processioner, ornamenter, alkoholiske eller hallucinogene midler , røgelse, tobak, talismaner, amuletter, horoskop, spådom, pyramider, krystaller, kompasser eller andre objekter.

Spiritismen påtvinger ingen sine principper. Er man interesseret i at lære den at kende, bør man studere og undersøge den nærmere, før man eventuelt accepterer den.

Mediumiteten, den evne som muliggør åndenes kommunikation med menneskene, er medfødt hos mange personer, uanset religion eller livssyn.

Praktisering af mediumistiske evner bør være baseret på den spiritistiske lære og den kristne moral.

Spiritismen respekterer alle religioner og livsanskuelser, værdsætter alle bestræbelser på at udøve det gode og arbejder for fred og fælleskab mellem alle nationer, uanset race, hudfarve, nationalitet, tro, kulturel eller social status. Den erkender også at “et virkelig godt menneske er det som i højere grad følger retfærdighedens, kærlighedens og barmhjertighedens lov.” (The Gospel according to Spiritism, kapitel 17, 3. item)

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser

Hvad er en personlighedsforstyrrelse ?

Personlighedsforstyrrelse er ikke i sig selv en diagnose, men derimod den overordnede betegnelse for en række underdiagnoser med fælles træk. Diagnoserne er hver for sig udtryk for forskellige måder at forholde sig til omverdenen på.

At have en personlighedsforstyrrelse

At have en personlighedsforstyrrelse betyder at man befinder sig i et mellemrum imellem det at være velfungerende og det at være psykisk syg. Man har altså ikke en egentlig sindslidelse som f.eks. skizofreni, men man er derimod i et slags grænseområde imellem det normale og det at være sindslidende.

De enkelte underdiagnoser  indkapsler de symptomer og problemstillinger man oplever i hverdagen. Ofte optræder flere personlighedsforstyrrelser sammen, og det er sjældnere at man kun har en type.

De enkelte personlighedsforstyrreleses typer

De enkelte personlighedsforstyrreleses typer er meget forskellige. Er man f.eks. ængstelig-undvigende (også kaldet evasiv) så vil man typisk have problemer i sociale sammenhænge. Man føler angst ved tanken om at skulle være sammen med andre, måske især mennesker man ikke kender, forsamlinger eller potentielle kærester.

En anden underdiagnose er f.eks. borderline. Har man borderline vil man have en tendens til store følelsesmæssige udsving. Man opfatter ofte verden som sort/hvid, altså at ting enten er 100% positive eller negative. Ofte vil man skifte imellem disse opfattelser. Ens relationer til andre mennesker er ofte ustabile. Du kan læse mere om de enkelte underdiagnoser ved at vælge dem i menuen i venstre side

Fælles træk ved personlighedsforstyrrelser

Der er en række fællestræk ved alle personlighedsforstyrrelser. For alles vedkommende gælder det at man har svært ved at etablere og opretholde stabile ligeværdige relationer med andre mennesker. Det være sig f.eks. i forhold til at have et social liv generelt, altså venner, familie, kollegaer, kæreste osv.

Mange (ikke alle) med personlighedsforstyrrelser har udviklet forskellige, sommetider uheldige, måder at tackle den ofte store psykiske smerte på. Det ses f.eks. ofte at personer med personlighedsforstyrrelser lider af forskellige misbrugsproblemer.

Først og fremmest er det et voldsomt psykisk problem for den enkelte at have en personlighedsforstyrrelse, men samfundet som helhed vil også have stor gavn af at den enkelte får en bedre tilværelse og udvikler sine ressourcer.

Vi vil arbejde for at fremme forståelsen for personlighedsforstyrrelser i den brede offentlighed og hos myndighederne.

Det er ikke nødvendigvis sikkert at man selv er klar over at man har problemer, eller har viden om at man selv er årsagen til ens problemer. Personlighedsforstyrrelser er udtryk for problemer med den måde man opfatter og fortolker verden på.

Hvis vi vender tilbage til ængstelig-undvigende personlighedsforstyrrelse som eksempel, så kunne en person med denne diagnose have en grundlæggende opfattelse af at det at være sammen med andre mennesker med stor sandsynlighed vil føre til at man dummer sig og bliver til grin. Denne grundholdning vil sidde meget dybt og udløser angst for situationen. Angsten vil opleves så voldsom at personen forsøger at undgå at komme i den. Med andre ord forsøger personen at undgå sociale situationer. Dette er altså et eksempel på en problematisk grundholdning, og sådanne misfortolkninger findes i mange forskellige varianter i forhold til hver enkelt diagnose.

Behandling af Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser forsøges ofte behandlet med medicin, hvilket kan være en god idé for en periode. Nogle må forblive medicineret hele deres liv, men mange vil med tiden kunne undgå medicinsk behandling hvis de bliver psykoterapeutisk behandlet. Psykoterapi er samtalebehandling.

En af de behandlingsformer der har vist sig meget effektfuld ved personlighedsforstyrrelser er kognitiv adfærdsterapi. Det er en behandlingsform hvor klienten i samarbejde med terapeuten kigger på de grundholdninger og kerneantagelser der udløser de problemer man har. Der findes mange forskellige psykoterapeutiske retninger og det kan være meget individuelt hvad der virker for den enkelte.

Skizofreni

Hvad er skizofreni?

Man støder på ordet skizofreni i tide og utide. En del forbinder ordet med sindssyge og farlige mennesker, som er uden sans og samling. Uanset, hvordan man dog opfatter ordet på sindslidelsen, kan man stå ved siden af en skizofren person helt uden at vide det.

De fleste skizofrene er således på ingen måder til fare for sig selv eller for andre. Det udelukker dog ikke, at skizofreni er en alvorlig sindslidelse, som skal behandles. Hvad er skizofreni i grunden egentlig?

Stemmer og hallucinationer

I gamle dage gik skizofreni under betegnelsen ungdomssløvsind. Denne betegnelse blev senere erstattet af det sammensatte ord skizofreni, som er græsk og betyder spaltet sind.

I Danmark findes der ca. 15-20.000 mennesker, som lider af skizofreni. Der er ingen forskel på kønnene, men sindslidelsen opstår tidligst hos mænd. Skizofreni er en alvorlig sindslidelse, som kendetegnes ved en bestemt række symptomer.

De mest almindelige og fremkommende symptomer er: hallucinationer, vrangforestillinger, energiløshed, visuel og verbal indlæring, social tilbagetrækning, begrebsdannelse samt evnen til at fastholde og bearbejde information. Der findes dog ikke kun en form for skizofreni.

I Danmark arbejder man således ud fra fire hovedtyper, som hver har deres symptomer og kendetegn. Simpel skizofreni er kendetegnet ved ikke at have symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Hebefren skizofreni er meget skiftende og kendetegnes ved bizar opførsel og følelsesudtryk.

Kataton skizofreni kendetegnes ved bevægelsesforstyrrelser og positioner. Paranoid skizofreni er den hyppigst forekomne type, hvor den sindslidende hører stemmer, hallucinerer og udviser forfølgelsesvanvid. På verdensplan findes der ca. 45 millioner mennesker, som lider af skizofreni.

Kan skizofreni behandles?

Det er ikke med garanteret sikkerhed, at man kan udpege årsagen til skizofreni, men meget tyder på, at genetiske og miljømæssige faktorer er de mest sandsynlige årsager. Derfor er der en stor sandsynlighed og chance for at nedarve sindslidelsen.

Man er blevet bedre til at behandle skizofreni, blandt andet ved hjælp af antipsykotiske præparater. På den måde kan man helt fjerne symptomerne hos visse af de sindslidende, men sociale foranstaltninger spiller også ind, og væresteder, botilbud, terapi og kontaktpersoner er alle vigtige faktorer i behandlingen af skizofreni.

Antallet af skizofrene, der bliver kureret ligger på ca. en tredjedel af det samlede antal syge. En anden tredjedel oplever forbedring, og mange af disse kan fungere relativt normalt. Den sidste tredjedel kan derimod ikke behandles og vil lide af skizofreni hele livet.

Fakta

1. Skizofreni er den græske betegnelse for de danske ord: ”spaltet” og ”sind”.

2. Skizofreni kendetegnes ved en række symptomer, hvoraf hallucinationer og forfølgelsesvanvid er de mest kendte.

3. Lige mange mænd og kvinder får skizofreni. Dog får mænd diagnosen tidligere.

4. En tredjedel af skizofrene kureres fuldstændigt.