Hele barnets udvikling

Hele barnets udvikling

Begrebsdefinitioner:

  • –  sproglig udvikling: udvikling af sprog, som er et system af tegn som anvendes til at udtrykke begreber, følelser, tanker o.l. vha. tale- og skriftsprog, billedsprog, blindeskrift, dans, drama, kropssprog, kemiens og matematikkens formelsprog, tegnsprog mv.
  • –  Motorisk udvikling: udvikling af legemsbevægelser som at gribe, krybe, gå osv. El. af bevægelser, som muliggør indlæring af at cykle, løbe på skøjter, skrive på tastatur osv.
  • –  Psykisk udvikling: udvikling fra undfangelse til alderdom.
  • –  Leg: Aktivitet der er tilfredsstillende i sig selv, dvs. aktivitet for aktivitetens egen skyld; hartalrige funktioner i barnets udvikling: udvikler fantasi og færdigheder, fremmer socialationsprocessen bla. Via efterligninger (identifikation) og gennem indsigt i handlingsforløb, understøtter dannelse af læremotivationer.

    Barnet en helhed:

    Barnet kan imidlertid blive overforvaltet, dvs. det f.eks. styres for autoritært- eller det kan blive underforvaltet, dvs. det ikke får mulighed for et forpligtende og indfølende samspil. Herved vil et eller flere områder overudvikles eller overkompenseres, og det bliver næsten altid på bekostning af andre områder. Er barnet f.eks. angst for at miste kærlighed, dvs. at det ikke oplever den tryghed fra den voksne, som er nødvendig, så vil dets erobringslyst på andre områder blive ringe eller gå helt i stå, dvs. at den kropslige kunnen og erkendelsen ikke udvikles normalt.

    Psykisk udvikling:

    Mennesket har en hjerne, som via perceptionen, dvs. sansepåvirkningerne og bearbejdningen heraf, og så at sige i samarbejde med selvreguleringen og selvbestemmelsen, bliver sædet for dets bevidsthed, sprog, styring af læringsprocesserne, koordinering af krop og organer mv., altså den psykiske mulighed for at være medstyrende i udviklingen af sig selv og af sine omgivelser. I bevidstheden, som består af både en egentlig bevidst del og en mere ubevidst del, registreres alle oplevelser og erfaringer af enhver art, dvs. såvel sansemæssig, bevægelsesmæssigt, kropslig, sproglig, intellektuel, følelsesmæssig som motivmæssig art. Dette er grundlaget for den psykiske udvikling og dermed for personlighedsdannelsen.

    Hvis barnets selvregulerende udspil til omgivelserne mødes af mangel på indfølende omsorg, respekt, forståelse eller muligheder mv., vil dets selvregulering delvis eller helt sættes ud af sin naturlige funktion, hvorved dets udvikling vil lide skade. Barnet kan f.eks. miste motivationen for f.eks. at rejse sig op, hvor mange nye erfaringer og megen ny læring kan opnås. Den fysiske krop vil altid afspejle den psykiske tilstand. Ændres den psykiske tilstand, giver det sig fysiske udslag og omvendt.

    Den Sansemotoriske udvikling:

    Skema over hvor et barn bør være i grovmotorikken i 12-15 måneders alderen:

    1: Står alene.
    2: Sætter sig på gulvet med et bump fra stående stilling.
    3: Går alene. Bredsporet, frontalt (=uden rotation) og med let bøjede knæ og hofter.
    4: Rejser sig fra rygliggende gennem bugliggende og firstående til stående. Uden støtte.
    5: Står på knæene uden støtte af hænderne.

    Barnet oplever alt gennem sine sanser. Udviklingen af bevidste nuancerede bevægelser forudsætter et samspil mellem storhjernen og de enkelte muskelgrupper. Et samspil, der er helt afhængig af, at nervesystemet har opnået en vis modenhed for at impulserne kan sendes fra hjernen og ud i kroppen (motoriske nervebaner) og fra kroppen og ind til hjernen (sensoriske nervebaner). Foruden disse fysiske faktorer er den sansemotoriske udvikling også afhængig af samspilsbestemte faktorer.

    Motivation= nysgerrighed er drivkræften, som får barnet til at opsøge sanseindtryk og bruge de bevægelser, som er nødvendige for dette, f.eks. dreje hovedet efter lyd, række ud efter det, det ser. For barnet håndterer og handler med alt, hvad der kommer indenfor dets rækkevidde. Herved opnår det en opøvelse og en finjustering af de sansemotoriske færdigheder, f.eks. at kunne hælde uden at spilde, at kunne putte en nøgle i et nøglehul. Samtidig fører handlinger til nye sanseindtryk. Hver gang barnet kan sætte en sansepåvirkning i relation til en tidligere sanseoplevelse og kan reagere relevant i forhold til, opstår der en ny erfaring, en læring. Denne læring fører til ny motivation, så en ny handling, nye sanseindtryk, ny læring.

    Den sansemotoriske udvikling er helt dominerende i barnets første år, og derfor afgørende for barnets hele udvikling. Styringen af de finere muskler i strube, tunge og læber er forudsætningen for, at de nuancerede lyde, som talen består af, kan formes. Krydsmønsteret er centralt for menneskets bevægemåde og hele funktionsmåde. Dette ses bl.a. i barnets krybe- og kravlebevægelser, samt senere i gangmønsteret. Krydsmønsteret har betydning for hele kroppens energiforsyning og dermed for helbredstilstande, for taleudvikling og andre former for indlæring.

    Barnet må undersøge alt. Det må handle. F.eks. lukke døre op og i, selv spise, hælde mm. Det har stor betydning for personlighedsudviklingen, da man er noget, når man kan noget.

    Sproglig udvikling:

    Især i de første tre år udvikler sproget sig rimelig hastigt fra pludrelyde til sproglyde, fra etordssætninger til normale enkle sætninger. De udvikler også evnen til præcist at meddele deres meninger, opfattelser og give nuancerede udtryk for deres følelser og deres krav.
    I kommunikation bruges sproglige midler til at nå målet at få andre til at forstå ens hensigt. Derfor betragtes de enkelte ytringer i kommunikation som talehandlinger.

    Der er tre grundtyper af talehandlinger: regulative, informative og ekspressive talehandlinger.
    De tre typers forformer udvikler sig i løbet af det første leveår til tegn, dvs. de er meget lig det udviklede sprog. Hovedrysten, som tegn på nægtelse (regulativt), pegning fra en udstrækning af armen til en stadig mere sikker, objektrettet og fælles opmærsomhedsskabende bevægelse (informativt), og smil, latter og smeteudbrud (ekspressivt).

    Den sproglige og kommunikative udvikling, må for barnets vedkommende betragtes som førende til det mål, at barnet med de sproglige midler, det tilegner sig i de forskellige kommunikationssituationer, bliver i stand til kritisk at undersøge, tilegne sig og indvinde viden, retfærdigt at regulere andre og lade sig regulere, og kunne acceptere andres følelser og selv dækkende give udtryk for følelser. Det selvforvaltende barn. Vil barnet få store psykiske problemer, resultere det ofte i at den sproglige udvikling går i stå.

    Leg og udvikling:

    Leg er en laden-som-om-proces, en væren i nu’et- der indfrier noget af fortiden og har betydning for fremtiden. I spædbarnsalderen er barnets leg præget af funktionslegen. Hermed menes at barnet er optaget af eksperimenterende at undersøge sin krop og de ganske nære genstande for at kunne forstå sig selv og sig selv i forhold til omverdenen.

    I vuggestuealderen er legen præget af genstandslege, dvs. af den nysgerrighed barnet har over for alle de genstande, der omgiver det i omverdenen. Barnet leger med tingene for at mestre dem, for at opdage hvad de kan og ikke kan, hvad de kan bruges til eller hvad de ikke kan bruges til. Barnets formål hermed er især selv at kunne mestre noget. De begynder også i denne alder at lave parallel-lege. Dvs. de inspirerer hinanden ved at udvikle samme leg, men ved siden af hinanden. Igennem leg udvikler barnet sig kropsligt, socialt, sine følelser, sin intellekt, sprog, fantasi og kreativitet. Det hele barn udvikles.

    Legens formål er at barnet igennem legen kan skabe modelsituationer af vigtige emner eller dele af dets liv, som det kan forholde sig frit eksperimenterende og planlæggende i forhold til. De emner kan barnet så nå til en forståelse af ved at gentage og bearbejde dem. Igennem laden-som-om-processen i rollelegene kan barnet bearbejde vigtige problemområder til forståelse, såsom sit eget legeme, sin kønsidentitet og kønsrolle, lære at bruge genstande, lære arbejdsroller, sociale sammenhænge mv. herved har legen betydning nu og for dets senere voksen-tilværelse.

    Barnet kan også gennem leg bearbejde de ulystbetonede og måske angstskabende oplevelser, det nødvendigvis vil få, og herved afreagere og få afløb for sine indestængte følelser og frustrationer. Legen er et middel til at bearbejde alle de indtryk, problemer og modsætninger mv., som barnet vil møde. Barnet kan gentage legene, variere dem, udvide dem med flere detaljer osv., og herved opbygge færdigheder og forståelse af sig selv og af sin omverden.

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme?

Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme? – Selvrealisering, valgfrihed og ytringsfrihed udgør alle en del af senmodernitetens velfærdssamfund. Alligevel stiger behovet for anerkendelse, der meldes om flere sygemeldte med et urealistisk højt stressniveau og depression.

Hvad er overflade og hvad er realitet? Er vi styret af kulturelle idealer eller biologiske drifter? Er idealet om kærlighed i den senmoderne kultur et narcissistisk projekt?

For at nå til en vurdering af spørgsmålet “Er det senmoderne parforhold præget af narcissisme”, vil jeg indledningsvis redegøre for begrebet “narcissisme”. Som forklaringsmodel vil jeg kort inddrage “Narkissos-myten” som grundlag for begrebet, Sigmund Freuds psykodynamiske teorier om de narcissistiske udviklings processer, samt Jürg Willis psykodynamiske “kollusionsteori” til uddybelse af den narcissistiske kollusion og de fallisk-ekshibitionistiske narcissistiske tendenser.
Redegørelsen vil ligge op til analyse gennemgangen af en selvvalgt case, hvor teorierne fra forrige afsnit benyttes. Efterfølgende vil problemformuleringen blive diskuteret med udgangspunkt i Anthony Giddens’ socialpsykologiske teorier. Den selvvalgte case og de senmoderne forhold anno 2010 vil blive inddraget.
Afslutningsvis vil min personlige konklusion blive inddraget.

Narkissos-myten:

Begrebet ”narcissisme” stammer oprindeligt fra psykoanalysens grundlægger: Sigmund Freud.
Myten om Narkissos ligger til grund for Freuds udlægning om narcissisme og det selvelskende individ. Ovids fortolkning af Narkissos-myten omhandler kort fortalt den græske karakter ”Narkissos”, der bliver født ind i et miljø omringet af kærlighed til ham. Hans ungdomsår præges af et blændende ydre, men ensomt og uempatiske indre. Nymfen ”Ekko”, hvis eneste evne var at gentage og bekræfte andre må ligeledes se sig skuffet i sine forsøg på at tilnærme sig ham.
Guden ”Nemesis” straffer Narkissos’ afvisning af Ekko ved at lade ham blive forelsket i sin egen refleksion. Resultatet bliver en uvirkelig selvkærlighed ved mødet sit spejlbillede. Erkendelsen af at personen i spejlet blot er narkissos selv skabes en dyb splittelse over skelnen mellem virkelighed og fantasi. Narkissos’ eneste udvej bliver at begå selvmord.

Den narcissistiske udvikling jf. Freud:

Freud tolkede Narkissos’ spejling som kærlighed til selvet. Han udvidede sin teori om de psykoseksuelle udviklingsfaser med 2 sideløbende fase: Den primære og sekundære narcissistiske udvikling.

Den primære narcissistiske udvikling (0-6 måneder gammel, almengældende udviklingstilstand): Lystprincippet: Libido er vendt mod barnets selv. Der er et generelt behov for omsorg og ansvarsovertagen. Omsorgspersonen, typisk moderen, bliver barnet kilde til tilfredsstillelse.
Lystprincippets hersken viser sig i barnets intuitive adfærd, hvor selvfølelsen er altdominerende. Freud beskriver barnets selvfølelse som hypersensitiv med en grandios selvfølelse: ”jeg er den vigtigste i verden”. Fostertilstandens paradisiske omgivelser skaber en længsel hos barnet. Den oceanske følelse hvor barnet og moderen tilsammen udgjorde en symbiotisk tilstand bliver idealet for barnet. Den absolutte behovstilfredsstillelse (barnets) kendetegner den omnipotente sammensmeltning. Gennem den primære udvikling reguleres libido til afslutningsvis at kunne rettes mod objektrelationer. Barnets udvikling afhænger dermed af omsorgspersonen. Mangel på omsorg kan resultere i en grundlæggende mindreværdsfølelse af barnets personlighedsstruktur. Overstimulering kan medføre en integreret selvforståelse som omnipotent der følger den videre udvikling. Konsekvenserne af frustration i den primære narcissistiske udvikling er, ifølge Freud, en svært desillusioneret virkelighedsopfattelse af psykotisk-karakter.

Parforhold, hvis grundkonflikt er baseret på en fiksering i den primære narcissistiske udvikling, har svært ved at mærke grænsen i forholdet. Her hersker lystprincippets længsler hvor grænsen mellem den symbiotiske sammensmeltning med partneren er i konflikt med angsten for intetheden ved at miste sin fri seksualitet.

gennemgang af den primære narcissisme har efterladt spor af uopfyldte behov.
Det fortsatte behov for omsorgstilfredsstillelse målretter derfor libido mod omgivende objekter og gør dem til

”selvobjekter”

Selvet opstiller således et forsvar mod ubehag og angst: Jeget målretter libido Ham/hende vil jeg kaste bruge til at få opfyldt mit behov Ved tilfredsstillelse vender libido tilbage til selvet.
Trods selvobjekternes tilfredsstillelse skaber barnets ustabile selvfølelse en afhængighed af selvobjekternes refleksion. De grandiose idealer, har til formål at genvinde omsorgen fra den tidligere udvikling (Jeg blev ikke anerkendt før jeg måske er ikke god nok hvis jeg bliver ligeså god som mor, er jeg god nok).

I den sekundære narcissisme har barnet etableret en grundlæggende personlighedsstruktur. Evnen til at skelne mellem omgivelserne og selvet er intakt. Men angsten for ikke at få opmærksomhed skaber en ustabil selvfølelse hos barnet. Manglende tilfredsstillelse i den sekundære narcissistiske udvikling gør at barnet integrerer en grundlæggende ustabil selvværdsfølelse fremover og vil typisk blive kategoriseret som ”fallisk-ekshibitionistisk” narcissist.

Anerkendelse og accept af barnets naturlige jeg er vigtigt for udviklingen af forestillinger og idealer. Afhængigt af mængden af frustration vil splittelsen mellem realisme og fantasi udvikle sig derefter. Konsekvensen er her ikke nødvendigvis af psykotisk karakter, men ses ofte i en mere kompleks objektrelation som voksen. Narcissisten med en fiksering i den sekundære narcissistiske udvikling, har et højtudviklet og urealistisk idealjeg. Ved at de-personificerer (gøre dem til produkter) de opsøgte individer kan han uden moralske kvaler være ekshibitionistisk i sociale relationer. Den fallisk-ekshibitionistiske narcissist opsøger generelt kedelige og unuancerede omgangskredse. Hans grandiositet kommer til udtryk ved selvhævende på andres folks bekostning. Gennem spejling får han bekræftet sin illusion om den sig selv som grandios: ”Hvis andre siger/synes jeg er fantastisk, så er det jo realiteten”.

Forelskelsen:

På det ubevidste plan dannes der en tiltrækning tilsvarende ”krage-søger-mage”-princippet. Til sammenligning kan man trække paralleller mellem den voksne kollusion og den sekundære narcissistiske udviklings brug af selvobjekter: En forløsning af den indre konflikt synes mulig ved at rette libido mod et omgivende objekt mod en partner.
I konfliktperioden (tiden alene) integrerer individet sin grundkonflikt. Når mødet med ”kærlighedsobjektet” (partneren) indtræffer skabes kollusionen.

Via den projektive identifikation omorganiserer (fortrænger) man sin grundkonflikt, der giver plads til håb og en midlertidig følelse af euforisk lykke, også kaldt forelskelse”. Ved accept af de overførte projiceringer, og tilsvarende respons, dannes der en ”gensidig projektiv identifikation”. Det bevidste selv og det ubevidste selv forenes og grundkonflikten syntes løst.

På det bevidste plan forklarer man kollusionen med at ”modsætninger tiltrækkes”. Begge parter har muligvis en identisk grundkonflikt, men adskiller sig rent personlighedsmæssigt. Grundlaget for rollepolariseringen findes i typen af forsvarsmekanisme, som individet har tilegnet sig i modspil til grundkonfliktens angst. Udfaldet er enten den progressive-(voksen/forførende) eller regressive- (barnlig/modstand)rolle. Rollepolarisering er en fast komponent hos alle rollemønstre. Grundtemaet i rollemønsterets modsætningsrelation afhænger af den fælles grundkonflikt.

Parforholdet:

Idealerne og forestillingerne til parforholdet dannes i barndommen og sker som et oprør mod forældrenes forhold. Jürg Willi beskriver hvordan barnets observation af forældrenes overfladiske kærlighedsforhold er med til at grundlægge de oprørske idealer, ambitioner og afvigelser der omhandler dets eget parforhold på sigt. Selvom intentionerne strider i den modsatte retning, ender barnet oftest ubevidst i en gentagelsestvang af forældrenes mønster. Søskendekonstellationer har ligeledes indflydelse på barnets udvikling af den familiedynamiske struktur. Når barnet er blevet voksen og fundet en partner med fælles grundkonflikt, omorganiseret grundkonflikten og dermed skabt grundlag for forelskelsen, skal parret stå dets prøve ved konfliktens indtræf. Som bekendt er der med forestillinger og idealer også skuffelser og erkendelser.

I og med grundkonflikten blot er blevet omorganiseret, eksisterer den stadig i en fortrængt tilstand i selvet. Når frustrationen over den manglende konfliktforløsning melder sig, vil partneren blive skydeskive for skuffelsen over ikke at være ”redningsmanden”. Idealisering af partneren bliver nu til en devaluering da den fortrængte grundkonflikt vender tilbage til overfladen.

I håb om parforholdets overlevelse, skal der være åbenhed og accept. Ved accept af egne fejl, såvel som partnerens, vil bearbejdelsen af den fælles grundkonflikt for alvor begynde. Åbenheden omkring den sårbare kerne i selvet og i forholdet, belønner tillid med varighed. Containment-begrebet blev indført af D. Winnicott i 1969 og beskriver parforholdets tolerance niveau. Hvis partnerne kan containe hinandens grundkonflikter og dermed tilbagetrækning af projiceringerne og realjeg, vil parforholdet have en bæredygtig fremtid foran sig.

Den Orale kollusion

Mangel på behovstilfredsstillelse af de orale behov skaber en fiksering i den orale fase (0-1 år). De orale behov udgør primært kærlighed og omsorg. Den progressive (plejeren) identificerer og indtager moderrollen og drager fordringsløs omsorg for partneren. Den regressive (barnet) suger kærligheden til sig og gør sig afhængig af partnerens omsorg.

Den anal-sadistiske kollusion:

Magt, kontrol, selvstændiggørelse og afhængig er omdrejningspunktet i den anal-sadistiske kollusion. Grundkonfliktens fiksering i den anale fase (1-3 år), viser sig i angsten for ensomheden og ønsket om selvstændighed. Idealet er at ”tilhøre” hinanden, hvilket afspejler sig i den regressive partners fortrængte angst for initiativ og selvstændiggørelse. Den progressive partner fornægter sin angst for at binde sig ved projiceringen af separationsangsten. Anal-sadistiske kollusioner har typisk kønspolariseringer, med kvinden som den regressive repræsentant og manden som den progressive.

Den fallisk-ødipale kollusion:

Omdrejningspunktet i den fallisk-ødipale kollusion er polariseringen imellem mand og kvinde. Den erogene udviklingszone i den genitiale fase (3-6 år) er barnets kønsområder. Frustration og fiksering i denne fase, skaber grundkonflikten om ikke at være mand/kvinde nok. Kastrationsangsten hos manden og penismisundelsen hos kvinden er konsekvenserne af et frustrations-præget ødipuskompleks.

Rollepolariseringen med den progressive mand og regressive kvinde skal ses ud fra et biologisk perspektiv, hvor den aktive mand er aggressiv og initiativrig, mens den passive kvinde er uselvstændig og konfliktsky. Willis rorschach-undersøgelser på par i terapi, viste en tendens til en maskulin kontrol af emotionalitet og forholdelse til det konkrete/reelle, samt en feminin tendens til manglende initiativ, overblik og emotionel selvforagtelse. Sociologer og generel forskning kritiserer denne teori for mangel på kulturelle kønsrolle forbehold.

Den narcissistiske kollusion:

Opgavens hovedtema er det narcissistiske parforhold og dermed også den narcissistiske kollusion jf. Willi. Grundkonflikten binder sig til narcissistens følelse af mindreværd og angst for nærvær og sårbarhed. Længslen efter fostertilstandens sammensmeltede og paradisiske tilstand findes stadig som voksen. Idealet i det narcissistiske parforholds er derfor en lignende tilstand: at blive ét med hinanden og kun leve efter lystprincippet.
Den narcissistiske rollepolarisering kan sammenlignes med rollemønsteret mellem Narkissos og Ekko. En progressiv og ekshibitionistisk mand (Narkissos) som bliver tiltrukket af den afvigende, selvudslettende kvinde (Ekko)
Den regressive partner udgør komplementær-narcissisten som bekræfter den progressives grandiose selvopfattelse.

Spillet i det narcissistiske forhold vil altid foregå på den progressive narcissists præmisser. Eftersom komplementær-narcissisten projicerer sine egne idealer over i partneren, dannes der en forestilling om en egentlig selvrealisering via ham. Da de udgør en symbiotisk enhed er grænsen mellem ”hvad jeg gør og hvad du gør”. Begge idealiserer den oprindelige tilstand, hvor lystprincippet dikterede. De bliver hinandens selvobjekt. De uvirkelige forestillinger der udgør grundlaget for et narcissistisk forhold, er dermed også det der senere splitter det.

Typiske modsætningsrelationer i en narcissistisk kollusion kunne eks. være:

  • Grandiositet/tomhedsfornemmelse
  • Megalomani/mindreværdskompleks
  • Pralende/ydmyg
  • Ekshibitionistisk/selvudslettende
  • Manisk/Depressiv

Anthony Giddens teori om det rene parforhold:

Parforholdet dannes ud fra individets behov. Konklusionen er forestående hos både Jürg Willi og Anthony Giddens analyser. Dog er Anthony Giddens teoretiske udspil stillet op som en konstrueret samtidsdiagnose om senmodernitetens ”rene parforhold”.
Set ud fra et historisk perspektiv, var grundlaget for tidligere sammenkomster mellem mand og kvinde ofte baseret på økonomi og praktiske forhold. Men med det selvrealiserende og selvreflekterende individ er de gamle forholdsfundamenter også smidt ud.

Med undtagelse af den multikulturelle integration af mellemøstlige fænomener som ”arrangerede ægteskaber”, er partnervalget i dag en selvvalgt sag.
Det rene forhold gør kærligheden til et fundament for sammenkomst. Man selv vælger definitionen på kærlighed: Kulturens idealer eller ud fra den intuitive følelse.

Vekselvirkningen imellem nærhed og distance er af afgørende betydning for det rene forhold. Den narcissistiske kollusion bliver kategoriseret som en ”sam-afhængige tilstand”. Parternes afhængighed af hinanden hviler på deres egne behov for tryghed og selvforståelse via partneren. Anna fra ovenstående case danner denne symbiotiske relation til Svend. Grundlaget for hendes selvudviklingsproces startede for alvor da hendes behov for omsorg og selvtillid blev opfyldt med Svend. Hendes afhængighed af ham illustrerer hvordan behovet for omsorg og selvforståelse overskygger alle hendes andre behov. Svends kyniske respons ved Annas opgør med det seksuelle misbrug, antyder en seksuelle afhængighed hvor Anna blev hans måde at få opfyldt sit behov på. Intimitet har været et fysisk element i deres relation. Psykisk blev de blot hinandens måde at opfylde et behov på.

Den senmoderne kultur, opfordrer via selvhjælpsbøger og livsstilsprogrammer i dag til at dyrke
Den lystbetonede følelsespejling i forholdet negligeres til fordel for den refleksive fremgang. Massekommunikationens personlige indflydelse udnytter den grundlæggende forvirring og usikkerhed der hersker blandt de identitetsforvirrede personer til afsendernes eget, ofte kommercielle, formål.

Hvis individet ikke reflekterer og bearbejder sine selvrealiseringshændelser, opstår usikkerheden og skaber en splittelse af den realistiske idealisering af parforholdet.
Det seksuelle element bliver til et refleksivt vurderingsspørgsmål. Mediernes fokus på det private sexliv sår konstant tvivl hos individets eget parforhold: ”Er det et skidt forhold hvis vi ikke dyrker sex nok”.
Den svage selvtillid og personlige kerne, får individerne til at sluge kulturens idealer til sig med illusionen om at der opstår en forløsende sammenhæng mellem selvforståelsen og den idealiserede selvoplevelse.

Parforhold er i dag et komplekst og relativt område. Det grundlæggende ”optimale” forhold med tillid og fortrolighed, kræver en fornuftig balancegang mellem den symbiotiske enhedstilstand og den adskilte, individuelle tilstand. Den intime og følsomme sfære er oftest det man længes mest efter, men samtidigt frygter allermest. De traditionelle kønspolariseringer i et forhold er brudt op og grænserne mellem kønnene udviskes så småt. De fælles forpligteler heller ikke hører til i den individualiserede kultur.

Vurdering:

Tendensen tegner et tydeligt billede af det senmoderne parforhold som præget af narcissistiske træk.
Individets Idealer overføres til parforholdet. Desto større idealer, desto større krav, desto mere skrøbeligt og overfladisk bliver forholdet. Med mediernes påvirkning bliver det nemt at adoptere ideal forholdet og undertrykke angsten for konfrontation med sine kerneproblematikker. Partnerens funktion ses mere som et selvobjekt til eget behov, end som en ubevidst tiltrækning over en fælles ubevidst grundproblematik.
Jürg Willi, Anthony Giddens og Anna (casen) er enige i en konklusion der peger i retningen af åben og ærlig kommunikation som den vigtigste del af et parforhold. Forholdet skal kunne rumme hinanden og være åbent, men det er individets opgave at bearbejde de personlige problemstillinger. Så før narcissisten frustrerende følelse af kæresten som omklamrende og krævende, bør han kigge sig selv en ekstra gang i spejlet med et andet sæt briller.

Børn og stress

Børn og stress – Hvad er stress?

Der findes 2 former for stress, det man kalder positiv stress og negativ stress. For voksne kan stress tit komme som periode stress, i tilfælde af en deadline på arbejdet. De ved der kommer en deadline snart og de skal skynde sig til med at blive færdige med det emne de behandler, efter deadline kommer der en periode uden pres på hvor de har mulighed for at ”slappe af”.

Børn og stress – For børn kan samme periode stress opstå, f.eks. ved dagene op til en eksamen hvor de skal være sikker på at de har læst alt op og er klar til at gå op til eksamen og forsvare rapporter de har skrevet. For yngre børn er det svære at overkomme stress problemet da de meget ofte er underlagt betingelser som deres forældre stiller.

Se video om psykolog der taler om børn og stress her:

Positiv stress:

Ofte bliver stress betegnet som en negativ ting, men faktisk er det vigtigt kroppen kan blive stresset, da det betyder at kroppen kan yde mere end som så, i ekstrem presset situationer. Hvis man kommer ud for meget vanskelige situationer så som terror angrebet d. 11 september 2001, jordskælv, flodbølger mm.

Ved sådanne situationer frigives der forskellige hormoner i kroppen der gør det muligt for kroppen at yde et større fysisk arbejde. I disse situationer udelukker man unødvendige tanker fra hjernen, og derved kan man bruge alt koncentrationen på at yde ekstra. Derudover bliver hjernen i stand til at kunne klare store informations mængder hurtigt og man kan nemmere forholde sig til hvad det er man bliver nød til at gøre for at komme vider i den pågældende situation.

Situationer som flodbølger mm. Påvirker også blodets cirkulation hvilket resultere i immunforsvaret fungere bedre og eventuelle sår man har påtaget sig under ulykken læges lagt hurtigere end normalt, dette vare ved helt om til 3-5 dage efter en egentlige ulykke fandt sted.

Negativ stress:

Negativ stress er en påvirkning over længere tid, f.eks. hvis et barn kommer ud fra en ulykke, eller en sygdom der er vedvarende, kan belastningen for barnet være så stor at barnets ressourcer ikke kan dække det behov der stilles, hvilket med det samme sætter gang i barnets stressreaktioner, det er meget forskelligt for hvordan børn reagere, nogen for stressreaktioner langt hurtigere end andre, dette gælder også voksne.

Dette skyldes blandt andet, barnets medfødte robusthed, nogen fødes med stor robusthed og gå-på-mod, og kan takle mange af sådanne problemer mens andre er mere sarte, og måske har brug for mere omsorg og opbakning, fra dets omgivelser, hjemmet, skolen og sports aktiviteter.

Hvordan mærkes stressen på kroppen:

Ved positiv stress skærpes:

  • Opmærksomheden
  • Koncentrationen
  • Hukommelsen

Ved negativ stress ses:

  • Opmærksomhedsproblemer
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesproblemer

Symptomer:

Alle børn oplever i løbet af deres barndom at have perioder hvor de ikke rigtigt trives optimalt og hvor de i perioder kan reagere mere følsomt overfor de udfordringer i de møder i hverdagen, eks. i skolen, når familien får et barn mere eller man måske skal flytte. Hvis det blot er i en kort periode er der ikke grund til den store bekymring, ofte går det over af sig selv når barnet oplever at de voksne støtter og viser omsorg.

Hvis det barnet kæmper med derimod fylder meget følelelsmæssigt ( eks. i casen hvor Amalie kommer i klemme imellem sine forældre) og der ikke er nogle voksne personer der kan støtte og hjælpe, kan symptomerne på belastningen blive langvarige og langt mere alvorlige.

Ofte er nogle af de første symptomer på at der er noget barnet slås med i hverdagen, at det ændre adfærd og får store humørsvingninger.
Mange børn oplever også at have svært ved at koncentrere sig, i skolen og syntes at blive mere glemsomme i det hele taget. Overskuddet til at være sammen med andre bliver også påvirket og barnet begynder at trække sig socialt. Børn kan på samme måde som voksne opleve at føle sig meget triste og udkørte, og magter derved ikke det de plejer at kunne.

De typiske symptomer på adfærdsændringer for børn med stress kan være følgende:

  • ·  Ændret adfærd
  • ·  Tristhed
  • ·  Irritabel/opfarende
  • ·  Opmærksomhedskrævende
  • ·  Indre og ydre uro
  • ·  Manglende koncentration
  • ·  Manglende overblik / glemsomhed
  • ·  Trækker sig socialt
  • ·  Overansvarlige børn
  • ·  Tvangstanker eller handlinger

Desværre er der mange af disse børn der efterfølgende får fysiske symptomer, som yderligere belaster deres trivsel og udvikling i hverdagen. De fysiske symptomer veksler ofte i karakter og styrke. Det er også muligt at visse symptomer kan optræder samtidigt eller afløse hinanden. Barnet vil ofte gøre opmærksom på tilbagevendende smerter, såsom hoved og mavepine mange gange om dagen, specielt på tidspunkter hvor barnet oplever at der stilles krav til det.

Her er der vigtigt som forældre at forholde sig til problemet og forsøge at finde årsagen til hvad det er der piner barnet da disse smerter som regel er meget pinefulde. Ud over smerter i hoved og mave kan de fysiske symptomer også være at barnets søvn og spisemønster kan ændre sig, eks. kan børn have de samme problemer med at falde i søvn som voksne.

De fysiske stresssymptomer hos et barn kan være:

  • ·  Manglende fysisk energi og overskud
  • ·  Mavepine
  • ·  Hovedpine
  • ·  Afføringsproblemer
  • ·  Ændret spisemønster / søvnmønster
  • ·  Ledsmerter
  • ·  Kvalme
  • ·  Nervøse trækninger
  • ·  Forværring i kroniske sygdomme
  • ·  Nedsat immunforsvar

    Årsag:

    Der kan være mange årsager til at børn får stress. Disse årsager kan komme både fra hjemmet og fra skolen.
    Årsagerne i hjemmet kan være at forældrene har for store forventninger til barnet. Dette kan børnene nemlig meget let mærke, og vil prøve på at leve op til forventningerne. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan barnet føle sig utilstrækkelig, og det kan føre til stress. En ældre storebror at leve op til kan også være en svær ting, da barnet let kan komme til at tro at det har en masse det skal leve op til. Den årsag som man dog ser mest til, er hvis forældrene bliver skilt, og være er det hvis forældrene ikke er på talefod sammen, efter skilsmissen. Barnet kan meget let komme til at tro at det her skylden for skilsmissen, og vil komme til at tage problemet på sine egne skuldre, ved at gå og tænke over hvordan det kan køre det godt igen. Det er også meget stressende når man skal til at bo to steder.

    I skolen er det primært lektierne der kan stresse, og især hvis man først er kommet bagud, da man så skal lave dobbelt så meget, for at komme op og være med igen. Det kan også give barnet problemer hvis der er problemer med vennerne, enten at barnet bliver mobbet, eller generelt har problemer med at få venner.

Evt. konsekvenser af stress hos børn?

Konsekvenserne fra langvarig stress kan både have fysiske og psykiske store omkostninger for børn.
De fysiske konsekvenser har en af pionererne inden for forskningen i børn og stress svensk læge ”Peter Währborg” undersøgt grundigt igennem de sidste mange år. Stresshormonet cortisol som bliver meget forhøjet ved langvarig stressbelastning og som bliver i kroppen hvis barnet ikke får hjælp til at stresse af og få hjælp til problemerne, kan forårsage alvorlige sygdomme hos børn senere hen, citat: ” Mønstret til livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2 og overvægt er grundlagt tidligt i livet. Og i dag ved vi, at voksne, der som børn har levet med negativt stress, har en øget risiko for at udvikle disse livsstilssygdomme. Hos 20% af svenske børn finder vi en forhøjet forekomst at stresshormonet cortisol samt fysiske symptomer der kan være stressrelaterede, siger ”Peter Währborg” i Kristeligt Dagblad d.22/4-2006. (Børn og stress)

På det følelsesmæssige område, er konsekvenserne også store bla. at barnet reagere ved at ændre adfærd, og med et manglende følelsesmæssigt overskud. Det kan betyde noget i forhold til barnets sociale kontakter til kammerater. Ensomhed og følelsen af ikke at være god nok, er noget af det der stresser børn allermest. Hvis der bliver stillet krav fraomgivelsernes side som det føler det ikke kan leve op til eller hvis det selv stiller for store forventninger til egen kunnen kan konsekvenserne blive at barnet føler sig utilstrækkelig og mislykket.

Dette resultere i et meget nedtrykt barn, hvis selvværd påvirkes negativt
Hvis man ser på Amalie fra casen, kom hun til at skulle påtage sig et ansvar for forældrene og deres uvenskab som hun slet ikke var gammel nok til og det pressede hende Det måtte være de voksne ,der skulle snakke problemet igennem sammen, og finde ud af hvad der skulle gøres for at Amalies situation ikke blev værre.

Hvis (de)forældrene ikke havde gjort noget kunne det være gået meget værre for Amalie, hun kunne bla. være blevet depressiv eller måske være holdt op med at spise.

Hvad kan man gøre for at forebygge stress?

Der er flere måder man som forældre kan forebygge stress hos børn på. Først og fremmest ved at stille krav og forventninger som passer til barnets udviklingsniveau og alder. Man skal dog huske at være opmærksom på at børn vil gøre meget for at kunne samarbejde med de voksne, hvilket kan resultere i at børnene til tider bliver belastet af de forventninger og krav de møder og som de endnu ikke følelsesmæssigt er klar til at leve op til.

Hvis forventningerne er for store til barnet bliver det svært og i stedet for at det bliver en udfordring der kan hjælpe barnet til at opleve at det kan noget, kan det blive en belastning der over en periode vil fremprovokere negativ stress. Dette kan påvirke barnets følelse af at slå til, der igen kan påvirke barnets selvværd og troen på sig selv.

Børn har brug for at vide at de har voksne at betro sig til, og hente hjælp hos, så de kan føle at de kan overkomme de problemer og udfordringer de kan møde i hverdagen. Barnet har brug for de voksne til at skabe tryghed og sikkerhed i barndommen.
Børn er som udgangspunkt meget loyale, hvilket betyder at de tit bliver ensomme og alene med de følelser og bekymringer der presser dem, specielt som i Amalies situation hvor konfliktniveauet er meget højt, mellem forældrene. Det er de følelser der knytter sig til situationen med forældrenes problemer der stresser og belaster hende.

Børn har brug for at de voksne tager ansvaret for situationerne og lader være med at involvere børnene i konflikter og problemer som hører de voksnes liv til. Det betyder ikke at børn ikke skal involveres og høres, men det skal tilpasses deres udvikling for at være meningsfyldt og brugbart for barnet. (Børn og stress)

Lyt til det barnet siger er svært også når det måske handler om noget man selv er en del af Vær opmærksom på de børn og voksne barnet er sammen med i skolen, klubben mm. Måske de har lagt mærke til noget man selv ikke har set.
Vær opmærksom på familiens eget liv, er de voksne stresset, kan de have en tendens til at de overser de små signaler og symptomer der viser sig hos barnet, når det får det svært.

Stol på det du ser og oplever med dit barn, ens intuition slår sjældent fejl.

5 gode råd til at forebygge stress blandt børn

  1. Stol på dine egne observationer og intuition som voksen omkring dit barn.
  2. du kan som forældre gøre en forskel og hjælpe dit barn, uanset alder, også teenagebørn har brug for forældrenes nærhed.
  3. husk at lytte til barnets egen opfattelse af sin dag, og anerkend barnets reaktioner, selv uhensigtsmæssige, handlinger er ikke tilfældige og umotiverede, barnet har en grund til at handle som det gør
  4. viser et barn tegn på begyndende mikstrivsel, så inddrag andre forældre, bedsteforældre, lærere og pædagoger, brug barnets netværk som ressource, der kan være med til at finde løsningen på problemet
  5. bevar den positive forventning til dit barn. Det vil sige: hold fokus på de situationer, hvor barnet fungerer godt, undgå at svælge i det der hvor det hele tiden går galt. (Børn og stress)

Samtaleterapi er altid et godt sted at starte ved stress

Forandring og konsekvens Psykopati og psykopater

 Emnebegrundelse

Vi har valgt at arbejde med psykopati fordi at det er et meget spændende emne som vi gerne vil lære noget mere om. Ordet “psykopat” bliver nemlig ofte brugt som et skældsord, når nogen gør noget der er ude af kontrol eller lign. men hvad er psykopati egentligt?

Vi vil gerne finde ud af om der er forskellige slags psykopati og om der er forskel på hvor i verdenen du befinder dig. Vi vil også gerne finde ud af hvordan psykopati opstår, hvordan det bliver opdaget og behandlet, om det kan blive værre og hvilke konsekvenser det har for samfundet.

Hvorfor bekymrer man sig om psykopater og hvorfor er de farlige? Hvad gør en psykopat anderledes end et “normalt” menneske og ved de selv at de har psykopati? Kan psykopati faktisk hjælpe mennesker i særlige situationer?

Problemformulering

Vi vil redegøre for hvad psykopati er og hvad der kendetegner psykopater. Vi vil analysere hvordan psykopati opdages, hvilken interaktion psykopater har med samfundet og hvilke konsekvenser det kan lede til. Vi vil perspektivere hvordan vi vil oplyse samfundet til at omgås psykopater

Redegøre: Hvad er psykopati og hvad kendetegner psykopater?
Analysere: Hvilken interaktion har psykopater med samfundet og hvilke konsekvenser kan deres interaktion lede til?
Perspektivere: Hvordan oplyser vi samfundet om hvordan de skal omgå, hjælpe og beskytte sig mod psykopater?

Problemstilling

 hvad er en psykopat/psykopati?

  •   en psykopat er en person med personlighedsbrist
  •   Hvad er en personlighedsbrist

    En personlighedsbrist er noget der er specielt ved en person noget der mangler. men ved psykopati er det en kæmpe personlighedsbrist

 Hvordan og hvorfor opstår det?
der er forskellige meninger omkring hvordan psykopati opstår.

 1 ) nogen mener at det ligger i generne, at man har arvet det fra ens forældre, at man har det lige fra fødslen.

 2 ) andre mener at det kommer igennem en hjerneskade, at noget er gået galt ved fødslen. Det forklarer hvordan normale og velfungerende familier kan fostre psykopater.

 3 ) at man får det igennem miljø, bl.a. at de er blevet misbrugt og slået af deres forældre.

 4 ) Gadens parlament – psykopatien er et resultat af, at barnet overlades til sig selv og andre børn gennem opvæksten. I en gruppe hvor børn bestemmer over børn, vil de primitive idealer herske, og den stærkeste vil overleve.

Hvis at du har psykopati pga. Arv eller hjerneskade er det en fejl i hjernen dvs. at det ikke er meningen. Men hvis at det er pga. miljø eller “gadens parlament” er det faktisk hjernen der selv skaber psykopatien. Dette er en metode hjernen bruger til at overleve

 Er det så psykopatens egen skyld at personen er en psykopat? nej. Det er enten en genetisk fejl, miljø eller et automatisk overlevelsesinstinkt

 Kan det blive værre?
 jo værre en psykopat bliver behandlet, jo værre behandler de andre

 Er og hvorfor psykopater farlige for samfundet?

 psykopater kan være farlige for samfundet. de kan lave psykiske og fysiske overgreb på folk. de kan manipulere dig til at gøre ting du aldrig kunne drømme om

 Det er svært at se om folk er psykopater. Det er aldrig helt sort

 Hvad er forskellen på en psykopat og et “normalt” menneske?

 psykopater kan godt forstå andres følelser, men kan ikke leve sig ind i det. Derfor er psykopater meget dårlige forældre

 Hvad er symptomerne for psykopati?

  •   Mangel på følelser (medfølelse og skyldfølelse)
  •   Aggressivitet
  •   Selvglad og selvovervurderende

 Hvad er kendetegnene for en psykopat? charmerende, egoistisk, kan ikke føle for andre, let ved at lyve, hensynsløs

For at opfylde kriterierne for at have en dyssocial personlighedsforstyrrelse skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier:

Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd der er anderledes end hvad der accepteres for samfundet. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:

  •   Ens erkendelser eller holdninger
  •   Ens følelser
  •   Ens kontrol over egne behov og impulser
  •   Ens forhold til andre mennesker

    Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:

 Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret,

utilpasset og uhensigtsmæssig

  •   Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
  •   Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens ungdom eller barndom
  •   Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden

    psykisk sygdom

 Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk

sygdom, f.eks. en hjerneskade.

For at opfylde kriterierne for en dyssocial personlighedsforstyrrelse skal man desuden have mindst tre af følgende personlighedstræk. Man skal:

  •   Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser
  •   Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
  •   Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker
  •   Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav

    aggressionstærskel

  •   Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
  •   Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at give andre

    skylden for sine egne negative sider

 Ved psykopater at de har psykopati?

 de ved godt at de er anderledes, men vil ikke helt acceptere det.

 kan man behandle psykopati og hvordan?

 ja, men psykopaten skal selv sige ja til det. Derefter skal der være straf og belønninger for godt og ondt. psykopaten kan godt lære hvad der er rigtigt og forkert

 er der forskel på hvor i verden du er psykopat
 der er flere psykopater i rigere lande, men man ved ikke rigtigt hvorfor

Fakta om psykopatiske chefer

  • Charmerende
  • Interessant
  • Narcissistisk
  • Manipulerende
  • Kontrollerende
  • Hadefuld, hævnlysten og aggressiv Uansvarlig

Hvad kan man gøre, hvis man har en psykopatisk chef? Dokumentér alle uoverensstemmelser
Undgå at blive et offer
Lad dig ikke udnytte

Undgå åbne kampe
Arbejd for at forlade arbejdspladsen
Undgå at lave fejl
Forvent ikke støtte fra nogen i organisationen

Kreativ produkt: hvem er psykopaten?

Introduktion

  1. Dispotion
  2. Emnebegrundelse
  3. Problemformulering
  4. Fakta
  5. Hvad er en psykopat/psykopati?
  6. Hvordan og hvorfor opstår psykopati?
  7. Hvordan finder man ud af om en person er en psykopat?
  8. Ved psykopaten selv at personen har psykopati?
  9. Kan psykopati behandles og helbredes?
  10. Kan psykopati forværres?
  11. Hvad er symptomerne for psykopati?
  12. Hvad er kendetegnende for en psykopat? 14. Er psykopater farlige for samfundet?
  13. Kreativt produkt
  14. Konklusion: Hvad skal det bruges til?
  15. Spørgsmål

Frygt og angst

Frygt og angst

Hvordan reagerer et menneske under frygt/angst?

Hvorfor reagerer et menneske som det gør, påvirket af frygt/angst?

Hvordan reagerer mennesket på frygt og angst som en gruppe?

  • Angstlidelser

    Angst er en følelsestilstand, som hører sammen med friheden. Vi føler angst når vi i den grad har den frihed som vi har. Angsten kan derfor både være god og dårlig, da vi i situationer, hvor vi føler angst, kan presse os selv til ting vi ellers ikke ville være i stand til vha. adrenalinen i kroppen. Angsten kan være rigtig ubehagelig, hvis den er så stærk at den påvirker vores liv i hverdagen.

    Angsten ledsager eller overlapper oftest depressionen, hvor angsten er en ubehagelig følelse rettet mod fremtiden, hvor derimod depressioner er rettet mod fortiden.

    Angsten har følgende komponenter

    1. Den følelsesmæssige komponent
    2. Den kognitive komponent
    3. Kropslige forandringer
    4. Adfærd

    Hvordan reagerer mennesket på frygt og angst som en gruppe?

    Folk forbinder ofte frygt og angst som en og samme ting, men vi vil gøre klart at frygten har en genstand, mens angsten er genstandsløs. Vi kan alle have en frygt for en eller anden ting f.eks. slanger, edderkopper osv., men angsten er meget svært at placere på en genstand, man kan hellere sige at det er angsten for en hændelse der kan opstå i det næste sekund, altså fornemmelse for fare.

    Angstsymptomer

    Tilstedeværelse af et bestemt antal symptomer skaber angstlidelser.

    A. Pludselig angst eller panikanfald

    1. Hjertebanken eller hurtig puls
    2. Sveden
    3. Rysten
    4. Mundtørhed
    1. Kvælningsfornemmelser
    2. Trykken eller smerte i brystet

    B. Vedvarende ængstelige forventninger eller bekymringer

    15. Muskelspænding eller -smerte

    16. Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af

    17. Psykisk anspændthedsfølelses

    18. Følelse af synkebesvær

    20. Koncentrationsbesvær

    21. Irritabilitet

    1. Kvalme eller uro i maven
    2. Svimmelhed eller ørhed

    10. Uvirkelighedsfølelse

    12. Dødsangst

    13. Varme- eller kuldefornemmelser i kroppen

    14. Dødheds- eller sovende/”prikkende” fornemmelser i dele af kroppen

    22. Indsovningsbesvær

    Kønsforskelle

    Efter en undersøgelse i USA, så har man observeret at dobbelt så mange kvinde end mænd lider af angst. Dette kan være fordi at kvinderne vender deres problemer indad, mens mændene er meget bedre til at gribe til handling. Opdragelsen af han- og hunkøn er også ofte meget forskellige og kan derfor have en indflydelse. Arv og miljø spiller en vigtig rolle i dette sammenhæng. Folk med alkoholproblemer har ofte en angst, som de prøver at dække over, ved at bruge alkoholen som medicinering.

    Årsager til angstlidelser

    Årsagerne til angstlidelser er opdelt eller kombineret af følgende tre punkter:  Indlæring

    •   Omsorgssvigt, eller overbeskyttelse
    • Kognitiv teori

      Kognitiv teori lægger vægt på hvilken tanker et menneske særlig gør sig omkring visse begivenheder. Det er ikke selve situationen, men mere den særlig fortolkningen af situationen som farlig. En af de mest udbredte kognitive angstteorier kaldes en vurderingsteori, fordi kognitive vurderinger antages at spille den helt centrale rolle for angsten opstående. Der kan skelnes med to forskellige hovedtyper af kognitive vurderinger.

      •   Sekundær vurdering omhandler, hvad man kan gøre for at undgå den pågældende trussel.Den kognitive angstteori, som har haft indflydelse inden for klinisk psykologi, er udviklet af den amerikanske psykiater Aaron T. Beck. Hans teori vægter på fejlfortolkning eller kognitive forvrængninger som en central årsag til angstlidelser. Unormal angst opstår, hvis et menneske overvurderer ens egne muligheder for selv at kunne klare situationen.  Traumatiske oplevelser i barndommen

        Panikangst (angst for angsten)

        Udløsningsfaktoren kan være at man har fået øget opmærksomhed da man som mindre blev syg, eller at forældrene var bekymrede over deres eget eller andres helbred under sygdom. Mobning kan også have sin del af skylden, eller hvor forældrene har været forbillede men forældrene har gået meget op i hvad andre tænker om dem.

        Stress

        Under stressede faser i livet vil det være muligt at udvikle angst, i forbindelse med at blive voksen, en uddannelse på en skole osv., hvor mobning, små drillerier og høje forventninger har fyldt og præget ens liv.

        Evolutionære trusler

        Nedarve evolutionære trusler, ligger i vores instinkter, at frygte det vi ved vi skal være bange for, dette gælder for eksempel: dyr, mørke, det at være alene, højder, vand m.m. ting som kan være farligt, især for de små. Det at være bange for kritik kan også være en god ting i vores udvikling, da man med kritik indordner sig ”flokken”. Forberedte angstprogrammer er en del af vores biologiske udrustning, som stammer fra et relativt tidligt tidspunkt i vores udviklingshistorie.

        Angstens biologi

        Angst er en medfødt forsvarsmekanisme. Den er opstået tidligt i vores evolution, hos mennesket er den udviklet sig til at være en kompliceret psyko-biologisk reaktion. Formålet er at advare og fremtidig fare, og at få kroppen til at bekæmpe eller undgå den.

        De tre angstformer

        1. Den første er en aktiv kamp-/flugtadfærd ved helt tætte og akutte trusler, det kan f.eks. være smerte, kvælning eller et angribende rovdyr. Vores reaktion på disse trusler vil enten være at kæmpe eller flygte. Symptomer der for denne største del skyldes det autonome/uvilkårlige nervesystem, symptomernes funktion er at forberede organismen på en lynhurtig måde og med bedst effekt at kunne klare faren.

        2. Den anden er en passiv såkaldt, anspændt adfærdsmæssigt hæmmet tilstand, som ved de mere fjerne og indirekte tegn på trusler, eller hvis der er tale om nye og ukendte omgivelser, får os til at forholde os helt stille og rolige, vi spænder i musklerne og holder alle sanser åbne for at opfange faresignaler.

        3. Den tredje er en ængstelig undersøgelsesadfærd, som opstår i områder hvor vi tidligere har været udsat for en trussel, den opstår fordi vi skal afgøre om der stadig er en trussel.

        Angst og hjernemekanismer

        De tre angstformer knytter sig til forskellige hjernesnit, disse er opstået i forskellige tidspunkter i evolutionskæden.

        Hjernen har ifølge McLeans model 3 hovedfaser

        1. Krybdyrhjernen, dens funktioner svarer nogenlunde til hjernestammer med dens biologiske reflekser, det er herunder at kamp/flugt angsten stammer fra.
        2. Den gamle pattedyrhjerne, dens funktion er vores simple indlæring, og svarer til de subkortiale kerner i storhjernen. Det er her anspændte adfærdsmæssigt hæmmet angst kommer fra.

        3. Den nye pattedyrhjerne, som også kalder kulturhjernen, svarer til neocortex, og varetager de mere avancerede kognitive funktioner. Den nervøse undersøgelsesadfærds angst, som kræver en højere kognitiv aktivitet pga. vores forestillinger om mulige trusler, hører til her.

        Psykoanalyse

        Angst spiller en stor rolle i psykoanalysens teori. Freud omtalte i 1917 angst som et ”knudepunkt”, men i 1926 opfattede Freud angsten som et primært signal, hvilket viser hen til ubehagelige, traumatiske oplevelser.

        Ubevidste farekilder stammende fra det’et eller over jeg’et.

        Freud forstillede sig en typisk rækkefølge af angstformer i barndommen, bl.a. separations- eller adskillelsesangst, som optræder omkring 8 måneders alderen, kastrationsangst hos drenge i ødipalfasen omkring tre- til femårsalderen og den efterfølgende samvittighedsangst i forbindelse med overjeg-dannelsen.

        Psykoanalysen omhandler forholdet mellem angst og forsvarsmekanismer, samt det forhold, at traumatiske barndomsoplevelser kan gøre mennesker sårbare overfor udviklingen af psykiske lidelser, herunder angsttilstande.

        Angst for ydre, bevidste genstande eller begivenheder (realangst) og (neurotisk) angst for indre

        Eksistentialisme

        Eksistentialismen opstod først i mellemkrigstiden, hvilket gjorder at en af dens forgangsmænd, Søren Kierkegaard, skrev en bog om angst i 1844. I denne bog skriver han at angstens genstand, er intet konkret. Kierkegaard sammenlignede angsten ved svimlen foran en afgrund, der på samme tid drager og afskrækker.

        Angsten knytter sig til frihedens muligheder, hvilket vil sige at man selv vælger i synteser mellem legemlige og åndelige behov. Andre filosoffer som Heidegger og Sartra har videreudviklet Kierkegaards teori. De mener at angst og frihed hører sammen. ”Hvis vi prøver at undslippe angsten ved at gå i dagligdagens trivialiteter, fører det til selvbedrag og et forfladiget liv”. Angsten er en påmindelse til den enkelte person om at påtage sig sit autentiske projekt i forhold til livets muligheder.

        Adfærds- eller indlæringsteori

        Angstteori inden for den adfærdsteoretiske tradition er Mowrers såkaldte tofaktorteori, som går ud på at, angstens fysiologiske og oplevelsesmæssige aspekter indlæres ved klassisk betingning. Men hvorimod angstens adfærdsmæssige aspekter indlæres ved operant betingning.

        Klassisk betingning af angst tager man udgangspunkt i ubetinget stimulus eller påvirkningen for angst fx smerter, hvilket udløser en ubetinget, altså medfødt angstreaktion.

        Mowers tofaktorteori ” Operant betingning” vedrører det forhold til dyr eller mennesker vil indlære adfærd, der tjener til at undgår kontakten med både ubetinget og stimuli for angst. Primær vurdering drejer sig om, hvorvidt en given situation indebærer en trussel mod menneskets velbefindende i form af mulige fysiske eller psykiske skader

        Behandlingsmetoder til angstlidelser

        De bedste resultater er ikke opnået med psykoanalytisk psykoterapi, men de er opnået med kognitiv og adfærdsmæssige metoder.

        Adfærdsterapi

        Personer der lider af fobier og tvangshandlinger kan behandles med den adfærdsterapeutisk metode eksponering, dvs. man udsætter personen for de genstande eller de situationer som personen frygter uden grund. Ved man udsætter personen for en gentagen eksponering af ufarlige situationer svækkes angsten langsomt, og personen finder ud af at det faktisk ikke er så farligt. En eksponeringsøvelse kan være meget ubehagelig, men nødvendigt hvis man vil slippe for sine forbiere.

        Kognitiv terapi

        Et centralt led i kognitiv behandling er at opspore, undersøge og realitetskorrigere negative tankemønstre. Man arbejder også med kerneantagelser også kaldet selvskemaer eller bare skemaer, dvs. med personernes grundlæggende selvbillede og antagelser om andre, som er en central del af den pågældendes identitet. I nogle tilfælde spiller disse kerneantagelser en meget vigtig rolle i opretholdelsen af angsttilstanden.

        Længerevarende psykoterapi

        Personer der har oplevet en kraftig grad af svigt eller mangel på omsorg i barndommen, kan have behovet for længerevarende psykoterapi. Hvor man gennemarbejder problemer med livslang negativ selvfølelse og mangel på tillid til andre mennesker. Denne terapi kan foregå ud fra forskellige teoretiske retningslinjer, almindelige psykoanalytiske principper såsom udforskning og gennemarbejdning af barndommen.

        Medicin

        Angst kan dæmpes med medicin, den klassiske er de såkaldte benzoidiazepiner f.eks. Stesolid, Tafil eller Alopax. De giver en hurtig angstdæmpende virkning uden bivirkninger, men når man stopper med at tage medicinen vender angsten som regel tilbage. Pillerne benzoidiazepiner kan virke sløvende og på længere sigt kan man blive afhængig og af visse personer føre til et misbrug. Så pillerne bør anvendes med omhug og kun til kortvarige behandlinger af angst. Derefter har vi antidepressiv også kaldet lykkebiller f.eks. Cipramil, Fontex eller Zoloft, de er ikke vanedannende på samme måde som benzoidiazepiner. De kan til gengæld være svære at holde op med at tage, fordi når man stopper med at tage lykkepillerne vender angsten tilbage. Ved svære tilfælde af angst er det en god ide at bruge psykoterapi og medicin.

        Selvhjælpsstrategier

        Det er vigtigt at man snakker med sine pårørende, familie og venner om sine angstlidelser. Man kan også prøve sammen med en pårørende, at udsætte sig selv for den frygtende situation. Man bør blive i situationen ind til angsten begynder at dale, flygter man fra situationen så skal man hurtigst muligt prøve at vende tilbage.

        Præsentation af egen psykologisk undersøgelse

        Vores undersøgelse omfatter om man bliver angst ved at gå på en kirkegård, efter mørkets frembrud. Vi har lavet undersøgelsen på to måder:

        Hvordan vi reagere på angst som en gruppe

        Hvordan vi reagere på angst som et enkelt individ

        Vi har før undersøgelsen gik i gang, filmet vores forventninger hver især for forsøget. I filmen ses det at vi har delte meninger, at nogle af os ville blive bange, men at en stor del af gruppen ikke umiddelbart mente de ville blive påvirket, hverken som en gruppe, eller som et enkelt individ. Da vi nogle dage efter så kom ud på kirkegården vist det sig at der kun var to som blev påvirket af angst. Stina følte meget stort ubehag ved at være på kirkegården, og ville helst væk – hvilket er meget karakteristisk for symptomerne for angst. Lisbeth havde ikke angst ved at gå på kirkegården, dog da en gren hev fat i hendes hår, var det hendes angst for flagremuse som trådte i kraft. Kenneth, Julia og Mia følte ikke noget synderligt ved at befinde sig på kirkegården.