DRØMMETYDNING

DRØMMETYDNING

Drømmetydning er en meget vigtig del af psykoanalysen

Drømmetydning er en meget vigtig del af psykoanalysen. Drømmetydning er med til at afkode den drømmendes psyke og derigennem at analysere hans/hendes psykiske problemer.

Drømmene vi alle har, er med til at ”rense” vores psyke om natten, så vi genskaber en frisk og ”renset” psyke når vi starter på en ny dag. Uden drømmene som gør rent i psyken, ville vi få meget svært, eller næsten umuligt, ved at få nye indtryk, dagen efter, da man så ville være fyldt op af gårdsdagens indtryk. Derfor drømmer man om natten for at sætte alle indtryk i et perspektiv, som vi bedre forstår og for at rydde op i psyken.

For en stor dels vedkommende er ens drømme centreret omkring symbolik. Hvad disse symboler betyder, bliver afkodet i en drømmeanalyse og afspejler den psykiske tilstand i en person.

At man drømmer i symbolik er en måde at censurere drømmenes indhold

At man drømmer i symbolik er en måde at censurere drømmenes indhold for at tilsløre deres virkelige betydning. På den måde vækker de fantasier, der frembringes, ikke så stærke følelsesmæssige gensvar, at man vågner af sin drøm. Søvnen fortsætter uforstyrret.

Nogen gange får man dog mareridt og disse er så kraftige, så selv om man drømmer i symbolik, vågner man af drømmen. Disse mareridt går ofte igen og man kan drømme den samme drøm igen og igen og nogen gange vågner man, andre gange gør man ikke.

I drømmetydningen

I drømmetydningen bliver det min opgave, at afdække drømmenes tilslørede betydning og derved gøre drømmenes censur forståelig, sætte ord på symbolik og gøre drømmenes særlige sprog forståeligt.

Ofte husker man kun en del af en drøm. Når man arbejder afdækkes den virkelige betydning bag den tilslørede drøm, som jo altid vil være latent, den jo er tilsløret. Der hører jeg ofte mange sige, ”mine drømme er noget meningsløst virvar, af uforklarlige hændelser”. Dette er ikke korrekt. Alt i drømmene har betydning. Nogen ting har mere værdi end andre, men alle aspekter af en drøm skal med i drømmetydningen.

Jeg sætter ord på og gør drømmene mere forståelige og derved får den enkelte et mere nuanceret billede af sig selv.

Drømmetydning er ikke kun for dem som vil i analyse, men kan bruges af alle. Man kan få en session hos mig kun med drømmetydning. Skriv dine drømme ned og lad os gennemgå disse.

Husk at dine drømme, kun er dine og kan kun tolkes ud fra et samarbejde med dig.

HVORDAN FOREGÅR EN PSYKOANALYSE?

HVORDAN FOREGÅR EN PSYKOANALYSE?

Udgangspunktet er DIG

Psykoanalysen tager udgangspunkt i dig og din aktuelle livssituation. Vi arbejder med dine problemer og problemstillinger. Arbejdet foregår hvor vi sidder i hver sin stol, overfor hinanden.

Arbejdet er gensidigt. Du leverer materialet og jeg hjælper med at ”skille” materialet ad, for at se, hvad det er og hvad det kan bruges til.

Vi arbejder i et analytisk rum, som er baseret på gensidig tillid. Det analytiske rum er et rum hvor du frit kan komme frem med de forestillinger, tanker, ideer, følelser og kan sige alt, uden at det er forkert. Her kan du sige alt og alt bliver mellem os. Det er en tillidssag at gå i terapi og derfor har jeg 100 % diskression.

Jeg arbejder også med drømmetydning. Drømmetydningen blev udviklet til psykoanalysen som er et meget brugbart instrument, for at få kontakt med det ubevidste. Freud udtalte, ”at drømme, er kongevejen til det ubeviste”. At arbejde med drømme er altid spændende og interessant.

Få viden og forståelse om dig selv

Psykoanalysen arbejder hele tiden på, at gøre det ubevidste, bevidst. Dette betyder, eksempelvis, at man får viden og erfaring i hvordan man tackler hverdagsproblemer og hvorfor man gør som man gør. Altså en måde at få viden og forståelse om en selv.

Psykoanalysen kan hjælpe dig til at få større selvindsigt. Et forløb sammen med mig, kan løse op for de blokeringer der findes og derved få bedre selvindsigt og derved få bedre livsværdi. Øget selvindsigt giver større valgfrihed og derved nye handlemuligheder.

Jeg arbejder med alle aldre og med alle problemstillinger. Det er dog ikke muligt at arbejde med klienter der har svære psykoser, da man skal kunne relatere til virkeligheden.

HVORFOR GÅ I TERAPI?

Årsagerne til hvorfor man søger hjælp eller indsigt i sit liv, kan udspringe af en lang række faktorer og begivenheder.

Her er en række af dem:

  • Oplever du lavt selvværd.
  • Er du i livskrise.
  • Føler du angst.
  • Er du ude af balance.
  • Føler du dig stresset.
  • Har du krise i parforholdet.
  • Er du deprimeret.
  • Føler du dig træt og uden livsmod.
  • Har du mistet dit job.
  • Har du problemer i sexlivet.
  • Har der været dødsfald eller alvorlig ulykke i din familie.
  • Har du problemer på arbejdspladsen.
  • Har du i det hele taget svært ved at overskue hverdagen.
  • Har du et misbrug af stoffer eller mad?
  • Eller ønsker du bare mere selvindsigt.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, så kan jeg hjælpe dig med et terapeutisk forløb, hvor vi sammen når til en afklaring af dine problemer, som derved gør dig i stand til at få et større udbytte af dit liv.

PSYKOANALYSEN ER FOR ALLE

PSYKOANALYSEN ER FOR ALLE

Du behøver ikke være i krise eller føle dig syg for at gå i psykoanalyse.

Psykoanalysen er en metode til at komme i kontakt med sider af ens personlighed, som man ikke tidligere har været i kontakt med og kan bidrage til personlig udvikling.

Det kan være du føler, angst, depression, selvusikkerhed, følelse af tomhed, meningsløshed, eller har kropslige reaktioner, som du ikke forstår. Det kan også være at dine relationer til andre mennesker opleves som vanskelige. Måske kan du ikke finde mening og retning i livet, som gør, at du hele tiden mærker uro og som gør at livet føles svært.

Hvordan foregår en psykoanalyse ?

Få bedre forståelse for dig selv

Psykoanalysen kan hjælpe dig til bedre at forstå følelser og reaktioner og dermed give dig bedre mulighed, for at kunne håndtere de ofte meget forskellige reaktioner og påvirkninger der kommer både indefra og fra omgivelserne.

Psykoanalyse kan også være for dig der har haft depression, der har været igennem skilsmisse, eller har været igennem psykiske lidelser. Psykoanalysen giver dig mulighed for at fordybe dig mere i dig selv. At gå på opdagelse i dig selv og på et meget dybere plan, at få forståelse for netop hvorfor du var havnet i den situation som du var og hvorfor du havnede der. Sammen finder vi så løsningen på, hvordan du i fremtiden undgår at komme i situationer som du har svært ved at klare.

Psykoanalysen er en dybdepsykologi der giver dig mulighed for at få en meget større selvindsigt og alle som går i psykoanalyse får det bedre.

Psykoanalysen er for alle aldre og det er aldrig for sent.

INTEGRATIV DYNAMISK PSYKOTERAPI

INTEGRATIV DYNAMISK PSYKOTERAPI

Forskellige psykoterapeutiske skoler bygger ofte på samme grundlæggende virkemidler i terapien.

ID-Psykoterapeuter arbejder ud fra en overordnet syntese af disse virkemidler.

ID-Psykoterapi er baseret på den erfaring, at vores livskvalitet forøges betragteligt, i takt med, at vi genfinder og styrker kontakten til den dybere identitet eller værenskerne, som ligger bag vores umiddelbare selvforståelse og ydre personlighed.

Vores erfaring er, at en vedvarende og mere dybtgående effekt af psykoterapi først opnås, når vi lærer at bryde identifikationen med personlighedens modsætningsfyldte og evigt skiftende forestillinger om sig selv og i højere grad begynder at identificere os med vores essentielle “værens-kerne”.

Hvorfor gå i psykoterapi?

Psykoterapien tilbyder et sikkert rum, et privat og personligt fristed, hvor du kan lægge alle dine følelser og tanker frem til refleksion, så nye indstillinger og tillid til egne muligheder efterhånden kan vokse og livet kan leves mere helt og kreativt.

Selv om du har en god familie og venner, som du kan tale med, er det ofte lettere at tale med én, der står helt udenfor, og som ikke er følelsesmæssigt involveret i dine problemer. Psykoterapi kan være en mulighed, når vi oplever udfordringer i alle livets aspekter.

Nogle udfordringer har aktuel karakter, f.eks. dødsfald, afskedigelse, et stresset job eller sygdom, mens andre skyldes en svær opvækst.
Psykoterapi er også at udforske sig selv – en forandringsmulighed og vejviser til et mere helt og kreativt dynamisk liv.

Etik i konsultationen

Etik i konsultationen handler om at begge parter – klient og terapeut – overholder nogle etiske regler for at samarbejdet kan blive optimalt.
Ved at vælge en organiseret ID-Psykoterapeut, er du sikret:

• at din terapeut har forpligtet sig til at overholde de etiske regler opstillet i ID-Psykoterapeutisk Forening.

• at din psykoterapeut er forpligtet til at overholde tavshedspligt og underlagt gældende lovgivning.

• at du kan kontakte ID-PF’s etiske udvalg, hvis du har spørgsmål om etiske forhold i terapien.

• at din psykoterapeut jævnligt tilbydes faglige kurser og seminarer i etik i den terapeutiske praksis.

ID-PF’s etikudvalg:

Etikudvalget har som overordnet mål at værne om og sikre et højt etisk niveau hos ID-PF´s medlemmer.

Etikudvalgets medlemmer vælges på ID Psykoterapeutisk Forenings årlige generalforsamling.

To væsentlige forhold ved et vellykket psykoterapeutisk forløb:

Du skal føle dig tryg ved din psykoterapeut. Stol her på dine følelser. I et terapeutisk forløb kan du i en periode blive meget afhængig af din psykoterapeuts støtte og nærvær. Derfor er det vigtigt, at du føler dig tryg ved psykoterapeutens kompetence samt ved psykoterapeuten som et menneske, der kan leve op til den tillid, du viser.

En ID-Psykoterapeut har mindst 4 års uddannelse og har selv gennemgået et langt terapeutisk forløb som klient. Derudover har en ID-Psykoterapeut ofte både før og efter sin uddannelse videreuddannet sig på kurser og andre relevante uddannelser.

Du skal ville en forandring i dit liv. Uden et stort mål af vilje til at være ærligt og åbent til stede i terapien, kan forandring ikke ske. Psykoterapeutens opgave er at hjælpe til at skabe rum, hvori forandring kan ske, men arbejdet er du nødt til at gøre.

Teamudvikling

Teamudvikling

Er det tilfældet at virksomheden ønsker at beholde det eksisterende team, er der også mulighed for at optimere teamarbejdet ved hjælp af teamudvikling og derved teambuilding.

Kursusudvælgelse

Mennesker har forskellige læringsstile, og derfor bør vi som individer også mødes med forskellighed i undervisningen. Dette betyder at hvis medarbejderne i en virksomhed, skal lære mest effektivt, skal deres individuelle læringsstil favoriseres. Ved hjælp af en psykologisk test kan medarbejdernes individuelle læringsstil kortlægges, og kurser kan vælges, således at deres læringsstil favoriseres. I mange virksomheder vælges kurserne uden bevist hensynstagen til de ansattes læringsstile.

Klarlægning af styrker og svagheder

I et team kan nogle mennesker blive holdt nede af andre teammedlemmer, og ved dette menes at andre er så ivrige med at bidrage med egne inputs, at de teammedlemmer der f.eks. er Idemand som deres naturlige teamrolle, ikke vil komme til. Klarlægger teammedlemmerne deres styrker, er teammedlemmerne i højere grad bevist om hvem der har erfaring og kompetence til de forskellige dele i projektarbejdet og det kan derfor forventes at teammedlemmerne giver plads til disse mennesker.

Ved klarlægning af teammedlemmernes teamrolleprofiler

Ved klarlægning af teammedlemmernes teamrolleprofiler, kan det også ses på om der mangler nogen teamroller og hvis dette er tilfældet, skal teamet være ekstra opmærksom på dette, ved at gøre en indsats for at udfylde denne rolle. I et team hvor der ikke er en afslutter, vil de have svært ved at få afsluttet projekterne, idet nye projekter ofte er mere interessante. Klarlægger teamet deres teamrolleprofiler kan de se og derved være opmærksom på at de skal gøre en ekstra indsats for at fylde den manglende teamrolle ud.

I et team hvor teammedlemmerne kortlægger deres teamrolleprofiler, kunne man forestille sig, at når de ser en medarbejder der har teamrollen Idemand, at de således fralægger sig ansvaret fuldstændigt ved idefasen. Derved opnås en modsat synergieffekt, i stedet for at være opmærksom på at Idemanden er effektiv, men også skal have inspiration og hjælp.

I et teamarbejde kan der være svagheder

I et teamarbejde kan der være svagheder der følger med teamrollen, som ikke altid kan være nemme for andre teammedlemmer at tolke. Derfor bør svaghederne diskuteres, således at teamet ikke misfortolker signaler i teamarbejdet. F.eks. kan det nævnes at en opstarter kan have et heftigt temperament, og er teamet ikke klar over dette kan det tolkes som om at vedkommende er irriteret på resten af teamet, mens vedkommende i virkeligheden agere pga. teamrollen.

Selv i teamarbejde er samtale og kommunikation essentiel.

Teamsammensætning

Psykologiske tests kan benyttes i forbindelse med et nyt team. Blandt andet Belbin testen er yderst brugbar til sammensætning af et team. Teams i danske virksomheder er ofte sammensat på baggrund af medarbejdernes arbejdsrolle og ikke teamrolle. Skal teamarbejdet fungere effektivt, er det vigtigt at de forskellige faser i et projektarbejde, fra idéfasen til finjusteringsfasen er dækket af medarbejdernes teamroller. Det største problem i forbindelse med teamarbejdet i danske virksomheder, er at projekterne aldrig bliver afsluttet. Sørger en virksomhed for at dets nye team indeholder en afslutter, er der stor chance for at teamarbejdet vil nå sit mål rettidigt.

Det er ikke kun virksomheder der kan drage fordel af at benytte psykologiske tests

Det er ikke kun virksomheder der kan drage fordel af at benytte psykologiske tests. Medarbejderne der indgår i et team, sammensat på baggrund af en psykologisk test, vil opleve at der er plads til at lige præsis dem og de kan derved også få lov til at yde optimalt. Dette er grundet i, at de andre i teamet yder de steder hvor er naturligst stærke, og teammedlemmerne vil således få lov til at yde det som de er bedst til, hvilket skaber øget motivation og tilfredshed hos medarbejderne. Test til teamsammensætning øger derved motivationen hos de ansatte.

Stressforebyggelse

Stressforebyggelse

Stress er et stigende problem

Det er i dag et velkendt faktum, at stress er et stigende problem i danske organisationer. Det underbygges af en omfattende undersøgelse hvor 72 % af testpersonerne angiver, at de oplever stress blandt medarbejderne i høj eller i nogen grad som et voksende problem. Ifølge Bonke er 50 % af alle beskæftigede mænd og 60 % af kvinderne af og til eller meget ofte stressede pga. deres arbejde. Det er derfor en kendsgerning at ledelsen i større organisationer bør udarbejde en politik eller strategi for forebyggelse af stress på arbejdspladsen, men ikke desto mindre er der kun 47 % af danske virksomheder der har fokus på forebyggelse af stress.

Stress er observeret både som positiv og negativ stress

Stress er observeret både som positiv og negativ stress, hvor positiv stress er, når medarbejdere f.eks. yder ekstra præstationer under et stort pres, mens negativ stress har konsekvenser som f.eks. langtidssyge medarbejdere. I dette afsit vil der udelukkende blive omtalt stress som negativ stress. Den negative stress har for det enkelte individ konsekvenser som f.eks. mave-tarm sygdomme, hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, hudsygdomme og psykiske sygdomme som angst og depression.

Stress for det enkelte individ kan derfor medfører langvarig sygdom

Stress for det enkelte individ kan derfor medfører langvarig sygdom som derfor også påvirker organisationen i negativ retning. Ud over at medarbejderne kan blive sygemeldt, er det også almenkendt, at når medarbejdere er stressede øges risikoen for fejl. På baggrund af de betydningsfulde konsekvenser, vurderes det at forebyggelse af stress er en rentabel aktivitet i organisationer. På baggrund af dette vil der i dette afsnit blive set på hvorvidt NEO-PIR kan benyttes til stressforebyggelse.

Retestreliabilitet

Det har ikke været muligt at benytte retestreliabilitet i dette afsnit, idet det kræver adgang til at tage testen to gange, hvilket er økonomisk umedgørligt. Dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre, idet det er en god måde at teste reliabiliteten af en test på. Derfor vil der blive set på hvad man skal være opmærksom på ved brug af retestreliabilitet.

Går der for kort tid mellem testpersonen tager testen første og anden gang kan man risikere, at testpersonen kan huske de svar vedkommende har afgivet, og der fremkommer derved ikke valide resultater som reliabilitetsanalysen kan blive udarbejdet på baggrund af. Derimod går der for lang tid, kan der også risikeres at analyseværktøjet ikke kan benyttes, idet at de personlige træk er ændret, og derved kan det ikke vides om udsvingene mellem første og anden test skyldes en lav reliabilitet eller at testpersonen har forandret sig.

Facevaliditet

I denne analyse skal der overordnet ses på om NEO PI-R umiddelbart virker fornuftig i forhold til anvendelsesperspektivet, forebyggelse af stress.
Overordnet består NEO PI-R af fem brede personlighedstræk, og hver af disse består af seks facetter, som dækker hele et menneskes personlighed. Testen indeholder derfor i alt 30 personlighedstræk og derfor burde der være nogle af personlighedstrækkene der indikere om en testperson har eller er ved at få stress.

To af de brede personlighedstræk der tænkes at have en indikation om en testperson har stress eller ej er; Neuroticisme (bliver også kaldt Emotionelle Reaktioner i erhvervstesten) og Samvittighedsfuldhed. Dette skyldes at Emotionelle Reaktioner måler om en testperson har tendens til f.eks. at bekymre sig eller er tilbøjelig til at føle sig trist, hvilken er vigtigt når stress skal opspores idet at selv bekymringer om stress kan medfører samme konsekvens som stress.

Personlighedstrækket Samvittighedsfuldhed er også vigtigt i forbindelse med stress, idet individets forventninger til sig selv kan skabe stress. Umiddelbart kan NEO PI-R godt benyttes til forebyggelse af stress, da de to ovenstående personlighedstræk kan give en indikation om en person er i risikozonen for at blive stresset.

Indholdsvaliditet

Hvorvidt at NEO PI-R viser et repræsentativ del af fænomenet stress skal der ses nærmere på i dette afsnit og derfor vil stress kort blive skitseret. Stress opstår idet miljøet, f.eks. en organisation, forventer bedre resultater end individet har kapacitet og ressourcer til.

Sagt på anden vis opstår stress idet at forventningerne udefra overstiger kompetencerne hos individet. Idet at omgivelserne har store forventninger til individet, påvirker det derfor også individet til at være præstationsorienteret. Disse to afgørende faktorer, kompetence og præstationsorienteret kan aflæses af NEO PI-R test resultatet.

En tredje faktor som kan afsløre om et individ har eller er i risikozonen for at få stress er Neuroticisme, idet man ved Neuroticisme måler hvor følelsesmæssig ladet et individ er, og score en testperson lavt på denne faktor betyder det at vedkommende er emotionelt stabilt, dermed også er rolig, afslappet og i stand til at håndtere belastede situationer, uden at blive oprevet eller usikker. Det omvendte er derfor gældende, hvis en testperson score højt på Neuroticisme. Idet selv tanken om stress kan være lige så farlig som stress kan Neuroticisme være en faktor til at måle stress.

Grundet den ovenstående analyse udgør dele af NEO PI-R et repræsentativt udvalg af fænomenet stress.

Kriterievaliditet

Denne validitetstype refererer til om det testresultat stemmer overens med de ydre forhold man ønsker at måle. I forbindelse med udarbejdelse af dette afsnit har det ikke været muligt at vurdere kriterievaliditeten for NEO PI-R med anvendelsesperspektivet stress forebyggelse. Ikke desto mindre vil der blive redegjort for hvordan det skulle blive gjort i praksis.

Først skal der ses på samtidig kriterievaliditet, hvor der tages stilling til om hvorvidt testresultatet stemmer overens med de reelle forhold hos testpersonen. I praksis kunne det gøres ved først at spørge i en afdeling hvem der har den psykiske sygdom stress, og samtidig skal alle medarbejdere i afdelingen blive testet i NEO PI-R. I denne sammenhæng ville det skabe en god kriterievaliditet hvis de NEO PI-R resultater der vurderet til at have stress eller risiko for at have stress også har det. Viser det sig omvendt at testresultatet fra de medarbejdere der ikke har stress, peger på at de har stress, er testen ikke valid.

Ud over samtidig kriterievaliditet findes der også fremtidig kriterievaliditet, som adskiller sig fra samtidig kriterievaliditet, idet at der sammenlignes med fremtidigt data. Derfor kunne man kontakte de testpersoner om testresultatet angiver er i risikozonen for at få stress, og forhører sig om de også har tendens til at få stress, eller har konstant stress. Viser det sig at testpersonerne har stress, er testen valid.

Selvom at det ikke har været muligt at udarbejde en empirisk undersøgelse af kriterievaliditeten af NEO PI-R til stress forebyggelse, er det jf. ovenstående analyse ligetil, og derfor burde det undersøges, i tilfælde af at dette skal benyttes i praksis.

Begrebsvaliditet

Som førnævnt opstår stress idet, at omgivelserne stiller større krav til individets ressourcer og kapacitet, end individet reelt har tilgængelig. Som følge af det burde NEO PI-R kunne måle både individets ressourcer og kapaciteter, samtidig med at kunne måle kravene fra omgivelserne. NEO PI-R kan ikke måle kravet fra omgivelserne, hvilket derfor er en stor mangel, hvis testen skal benyttes til at forebygge stress.

Derimod er det også almenkendt blandt mennesker med lidt psykologisk kendskab at mennesker også har risiko for at få stress, hvis de ikke når vedkommendes egne ambitioner. Netop menneskers egne ambitioner afspejler det facet under samvittighedsfuldhed der hedder præstationsorientering i NEO PI-R.

På baggrund af ovenstående analyse af er begrebsvaliditeten i NEO PI-R til forebyggelse af stress ikke tilfredsstillende idet at testen ikke kan måle presset fra miljøet, men på den anden side kan man også i høj grad få stress af ikke at kunne opfylde egne ambitioner.

Konklusion

NEO PI-R kan umiddelbart godt benyttes til stress forebyggelse idet den psykometriske kvalitet, herunder reliabilitet og validitet er analyseret med henblik på formålet, og vurderes til acceptabel. Først og fremmest har det ikke været muligt i praksis at undersøge retestreliabilitet, men grundtanken er at testen tages igen efter et givent tidsinterval for således at se om test resultatet viser det samme.

Ud over reliabilitet er NEO PI-R valid til stress, idet at NEO PI-R vurderes til at være facevalid, fordi at to af de overordnede brede personlighedstræk som NEO PI-R måler kan indikere om en testperson har stress. De to brede personlighedstræk er samvittighedsfuldhed og Neuroticisme. NEO PI-R til stress også blevet analyseret for indholdsvaliditet, hvor tre facetter i testresultatet er vigtige indikatorer til hvorvidt en testperson er i risikozonen for at blive stresset og disse tre facetter er kompetence, præstationsorienteret og Neuroticisme.

Det var ikke muligt at analysere kriterievaliditeten i NEO PI-R, men det kan nemt testes idet mennesker med stress kan tage testen og se om testresultatet også afspejler virkeligheden. Det sidste validitetsværktøj som NEO PI-R bliver analyseret for er begrebsvaliditet, hvor det konstateres at de vigtigste begreber inden for hvordan stress opstår, er inkluderet i testresultatet, selvom presset fra miljøet ikke kan måles. Det konkluderes, selvom at testen ikke kan måle presset fra miljøet, at den er valid.

Summa summarum

Summa summarum vurderes det, at den psykometriske kvalitet af NEO PI-R til stress forebyggelse er acceptabel. Organisationer som allerede benytter NEO PI-R kan derfor i forbindelse med at medarbejderne allerede har taget testen se på om de score; lav følelse af kompetence, høj præstationsorienteret og høj Neuroticisme. Forekommer de førnævnte tendenser i testresultatet er der risiko for stress. Derudover er det vigtigt som testbruger at udvælge sin test med omhu, at der ikke træffes beslutninger udelukkende på en test og at testen kun benyttes til det som den er udarbejdet til.

Vi vurderer af samtaleterapi er vejen ud af stort set alle psykologiske traumer.

Kritisk perspektiv til psykologiske tests

Kritisk perspektiv til psykologiske tests

I dette afsnit vil der blive gjort rede for hvad man som organisation der anvender psykologiske tests, bør være særlig opmærksom på.

Det er vigtigt at en psykologisk test……

Det er vigtigt at en psykologisk test kun benyttes til det som den er udarbejdet til . Benytter en organisation ikke en test som er udarbejdet til det specifikke anvendelsesperspektiv, er der risiko for at testresultaterne ikke kan bruges og i værste fald at der tages beslutninger på baggrund af forkerte informationer. Dette kan medføre store omkostninger for virksomheden, og derfor bør tests kun benyttes til det som de er udarbejdet til. Som organisation bør man derfor først undersøge hvilke tests der findes på markedet inden for det område organisationen ønsker at teste, og derefter være sikker på at den psykometriske kvalitet er i orden.

Derudover…..

Derudover må der ikke tages beslutninger på baggrund af en enkelt test, idet der ved enhver test er risiko for at testtageren misforstår elementer i testen. Derfor er det vigtigt at testresultatet kun danner udgangspunkt for en videre dialog. Benytter organisationer derfor NEO PI-R til forebyggelse af stress, er det vigtigt at der ikke bliver sat en række aktiviteter i værk, uden at der er dialog med testpersonen.

Rekrutterings virksomheder sender psykologiske tests ud

Mange rekrutterings virksomheder sender psykologiske tests ud til alle jobansøgere uanset hvilken jobfunktion de leder efter. Undertegnede har selv oplevet at været til jobsamtale om et job som indtastningsmedarbejder, og selv til et sådant job blev undertegnede og andre ansøgere bedt om at udfylde en personlighedstest. Men som testbruger bør man vurdere om det som testen måler, er relevant for det job som ansøgeren ansøger til. I den før nævnte situation kunne det bedre retfærdiggøres, hvis ansøgerne blev testet i en færdighedstest, altså f.eks. hvor hurtigt man var i stand til at taste informationer ind på en computer.

Testteori

Testteori

I dette afsnit vil der blive beskrevet de to typer af testteori, henholdsvis Klassisk og Moderne testteori.

Klassisk testteori

I klassisk testteori er man af den opfattelse, at ved enhver test findes tilfældige fejl (Random error), sande score (True score) samt den observerede score (observed score). Grundsætningen ser derfor således ud :

X (observerede score) = t (sande score) + e (tilfældige fejl)

Som det ses af den ovenstående sætning gælder det derfor om i klassisk testteori at forsøge at fjerne alle de tilfældige fejl, således at den observerede score bliver det sande resultat. Ifølge Carmines & Zeller medfører det en høj reliabilitet i tests, hvis de tilfældige fejl der opstår ikke er systematiske. I klassisk testteori benyttes blandt andet retestreliabilitet for at sikre pålideligheden af en test, idet man ved retestreliabilitet får testpersoner til at tage testen igen, for at se om der er forskel mellem testresultaterne.

Moderne testteori

Moderne testteori er primært bestående af Item-Response Teori modeller, hvilket er matematiske formler der benyttes til tests, for at optimere den psykometriske kvalitet. Dermed er Item-Response Teori er en betegnelse for alle de modeller som hører under Item-Response Teorien kategorien, og ikke en model i sig selv. I Item-Response Teorien analyseres hvert enkelt item i en test for at finde frem til hvor der opstår fejl i det enkelte afsnit eller spørgsmål og karakteristika for fejlene, således at de kan rettes op på. Derudover fokuseres der på de latente træk i de enkelte items.

Sammenligning mellem klassisk- og moderne testteori

Der er store ligheder mellem klassisk- og moderne testteori, idet at de begge er værktøjer til at forbedre den psykometriske kvalitet i en test. De kan både benyttes hver for sig, men det mest valide er at benytte både moderne og klassisk testteori i testning og udvikling af en test.

Forskellen mellem klassisk- og moderne testteori er, at mens der i den klassiske testteori ikke fokuseres på de enkelte items i en test, er moderne testteori baseret på at finde frem til de enkelte items som skaber bias i en test.

Dette betyder at analyseres og udarbejdes en test på baggrund af den klassiske testteoris metoder viser resultatet blot hvorvidt hele testen er valid og pålidelig, men resultatet viser intet om hvorvidt det er hele testen der ikke er god, eller om det blot er enkelte items i testen. Derfor er moderne testteori, Item-Respons Theory, blevet populært, idet man ved analyse af test kan finde frem til præcis de items som medfører at testen ikke valid og pålidelig. Ved at se på det enkelte item kan det også vurderes om hvorvidt en testperson forsøger at snyde i testen, idet der i et sådan tilfælde vil forekomme store udsving.

En af ulemperne ved moderne testteori er at det kræver kendskab til komplicerede matematiske modeller, mens at den klassiske test teori er nemmere at benytte, uden større kendskab.

Læs mere om det gode ved samtaleterapi her.

De mest anvendte psykologiske tests

De mest anvendte psykologiske tests

Hvad er de mest anvendte psykologiske tests ?

Belbin Testen

Dr. Belbin udviklede efter over 9 års observation, analyse og vurdering, Belbin testen. Testen opdeler teamroller i 9 kategorier:

  • Idémand
  • Analysator
  • Specialist
  • Opstarter
  • Organisator
  • Afslutter
  • Koordinator
  • Kontaktskaber
  • Formidler

Repræsentere teamet disse 9 roller, vil teamarbejdet være mere effektivt.

Hvor stort skal teamet være?

Normalt dækker et menneske tre teamroller, hvilket betyder at et team kan bestå af 3 personer, hvis dette ønskes. Grænsen for hvor stort et team højst bør være er ca. 6, overstiger teamet dette påvirker det effektiviteten negativt, f.eks. idet flere skal til orde.
360 graders vurdering

Det helt unikke ved Belbin testen i forhold til andre psykologiske tests, er at virksomheder kan vælge at lave en 360 graders vurdering, hvilket betyder at udover medarbejderens egen selvopfattelse, vil 3 andre medarbejderes opfattelse af medarbejderen også påvirke testresultatet.

Medarbejderne kan ofte have en anden opfattelse end medarbejderen selv, og det sker ofte at medarbejderen ikke altid er klar over sin egen adfærd. En 360 graders vurdering giver det bedste billede af medarbejderen, indenfor teamsammensætning.

Generelt er testen meget valid og er den mest brugte psykologiske test i erhvervslivet, til teamsammensætning

NEO PI-R

Den psykologiske test NEO PI-R blev introduceret i Danmark i 2003 og lige siden har interessen for personlighedstesten været stigende og i dag benytter over 400 virksomheder testen. NEO PI-R er brugbar i forbindelse med rekruttering, leder- og medarbejderudvikling, teamudvikling samt coaching og udviklingssamtaler.

Peter Hartmann, Cand. Psych, ph.d, har skrevet speciale om NEO PI-R og udtaler ”Fordelen ved testen er, at den er utroligt veldokumenteret og bygger på en lang forskningsmæssig tradition. Så kvalitetsmæssigt er den i top.”
NEO PI-R skaber et hurtigt overblik over testpersonen, samtidig med at det også er muligt at gå i dybden med 30 forskellige facetter.

Testen udgør fem forskellige personligshedsdimentioner:

• Udadvendthed,
• Følelsesmæssig stabilitet,
• Omgængelighed,
• Åbenhed
• Samvittigfuldshed

Hver dimension indeholder 6 facetter, som giver mulighed for få meget detaljerede informationer om testpersonen.

Myers-Briggs Type Indicator

Den psykologiske test Myers-Briggs Type Indicator (MBTI), har siden den blev udviklet, bidraget til at mange tusinde mennesker verden over har fået øget indsigt og forståelse for både deres egen og andre menneskers adfærd. Myers-Briggs Type Indicator er et værktøj der består af:

Hvor retter og henter du energi?
Ekstrovert eller introvert?
Henter du din energi fra den indre eller ydre verden?

Hvordan orienterer du dig?
Helhedsorientret eller detaljeorienteret?
Opfatter helheder eller deltaljer (enkeltheder, konkret)?

Hvordan træffer du beslutninger?
Følelsesorienteder eller Logisk?
Beslutter du igennem fornemmelser (udfra følelser) eller logisk (udfra fakta)?

Hvordan forholder du dig til omgivelserne?
Er du fremadrettet og planlæggende (styrende, dømmende) eller spontant tilstede i nuet (agerede)?
Er din opmærksomhed rettet mod nuet eller fremtiden?

Ud fra testen bliver testpersonen målt ud fra 16 forskellige standard personprofiler, hver med styrker og svagheder. Dette betyder at testtageren ikke bliver sat i boks, men derimod sammenlignet, og på den måde målt hvor meget de ligner de forskellige personprofiler.

Myers-Briggs Type Indicator er især god inden for teamudvikling og medarbejderudvikling, idet styrker og svagheder bliver kortlagt. I forbndelse med teamarbejde kan andre teammedlemmer blive gjort opmærksom på de andres svagheder, således at hvis disse svagheder opstår i teamarbejdet, er teammedlemmerne klar over hvorfor de bliver irriteret.

DISC

DISC testen er en personlighedstest, der er egnet til rekruttering og medarbejderudvikling. DISC benytter idag i mange virksomheder, rundt omkring i verden. Ved besvarelse af DISC testen måles der på adfærd.

Læs mere om effekten af samtaleterapi her.

Psykoterapien

Psykoterapien

Psykoterapi

Føler du………

Tomhed
Forladthed
Ensomhed
Mindreværd
Angst

. Har du problemer med………

At leve her og nu
Mellemmenneskelig kontakt
Konfliktløsning
At sætte grænser
At stå ved dig selv
At fastholde dine synspunkter
Tvangsmæssig adfærd og tanker

Terapien appellerer til klientens ansvarlighed for eget for liv. Integrerer fortid og fremtid med nutiden, så livet leves her og nu. Målet er at føle sig mere levende og nærværende. Der arbejdes med kontakt, dvs mødet mellem mennesker. At være til stede og opmærksom.Gennem omsorg, indlevelse og konfrontation styres mod selvstøtte. Følelser og kropsfornemmelser er adgangen til en større selvforståelse og beslutninger om ændringer af reaktionsmønstre.

Din krop påvirker dine følelser, dine følelser påvirker dine tanker, dine tanker påvirker dine følelser, dine følelser påvirker din krop!!

Afspændingsbehandling

Afspændingsbehandling giver dig mulighed for at mærke din krop og kroppens signaler tydeligere. Det betyder, at du bedre kan gennemskue uhensigtmæssige vaner og ændre dem. du kan herved opnå en bedre spændingsbalance og en bedre kropsholdning. Du vil opleve en sammenhæng mellem krop og psyke.

Du modtager tryk ( ofte blide tryk ) og stræk i musklerne, du er opmærksom på, hvordan du mærker og oplever behandlingen. Denne proces foregår i tæt sammenspil mellem dig og afspændingspædagogen.

SELVVÆRD

Han har et godt liv. Bor et et dejligt sted, er gift og har børn. Hans job er nogen gange rutinepræget, men også spændende og udviklende. Set udefra har han et velfungerende, måske ligefrem misundelsesværdigt liv. Alligevel har han ofte en følelse af ubehag: ” Jeg har det ikke godt, jeg føler mig utilstrækkelig, er ikke glad for mig selv. Jeg føler mig ofte trist og smådeprimeret. Det svinger meget, f.eks. bliver jeg glad, når jeg går en tur ved vandet eller i skoven, men er trist, når jeg har været til et arrangement på min søns skole eller i min datters børnehave.

Det handler om min selvfølelse. Den er ikke god. Jeg forventer ikke at være glad hele tiden, men jeg vil gerne af med min dårlige selvfølelse. Blive mindre trist. Jeg siger til mig selv, at jeg ikke har noget at være trist over, at jeg har et godt liv og er god nok som jeg er, men det virker ikke. Ubehaget og tristheden kommer alligevel. Det er også svært at snakke med nogen om det. Jeg synes, det er pinligt. Tænk at skulle indrømme, at jeg har mindreværdskomplekser!!”

MINDREVÆRDSFØLELSE:

” For mig er livet en stille kamp for ikke at blive overvældet af mindreværdsfølelse og sorg. Følelserne er der hele tiden, nedenunder mit smilende ydre og min glæde over kæresten og børnene. Der er ting i mit liv som bekymrer mig, gør mig utryg og forringer min livskvalitet, men det er mindreværdet og sorgen, der trænger sig på og gennemsyrer hele mit liv og min måde at forholde mig til mit arbejde, mine venner, min familie og lokalsamfundet på.

Hvor kommer det fra?

Selvom jeg får mit drømmejob, får min kæreste til at ændre sig, osv. osv. bliver jeg så lykkeligere? Nej, der er noget, jeg mangler: den basale tro på, at jeg har ret til at være her, at jeg er ok, at jeg er god til det, jeg laver, og at nogle mennesker holder af mig. Som det er, føler jeg en barriere mellem andre mennesker og mig selv.

Jeg føler mig svag, ydmyg og søgende, søgende eller rettere higende efter nærvær. Efter nærvær, der heler mine sår og får mig til at føle mig værdsat. Jeg søger den dybe kontakt, og samtidig er jeg bange for at blotte mig, vise min sårbarhed, for tænk hvis den anden foragter mig for det, så vil jeg igen føle mig mindreværdig. Jeg føler mig ensom, fordi jeg ikke tør dele mine tanker og følelser med andre.

Hvad fanden er det, der er foregået i mit barndomshjem, som jeg ikke kan huske?

Som fik mig til at frygte andres foragt og afvisning? Som får mig til stadig at føle mig som et lille barn, der krummer mig sammen for ikke at fylde noget og for samtidig at beskytte sig? Gør det mig lykkeligere at finde ud af det, får det min mindreværdsfølelse til at forsvinde? Det gør mig lykkeligere at turde vise mit indre, at udtale mine tanker overfor en person, jeg har tillid til ikke fordømmer mig.”

Ensomhed

” Jeg er ikke alene, jeg har mand og børn. Jeg arbejder med mennesker på forskellig vis, så jeg har daglig kontakt med mennesker. Men jeg føler mig ensom, det er en indre ensomhed. Jeg er alene med mine tanker, følelser og med min dyberegående faglighed. Jeg savner nogle at dele med. Savner en en gensidig forståelse på et dybere plan.

Min mand, mine børn og mine venner opfylder ikke dette behov hos mig. Jeg forventer det heller ikke. Jeg tror, der skal noget andet til. Men det svært for mig. Jeg har modstand mod at fortælle nogen om det, hvad de vil tænke, vil de forstå det, måske kender andre til det ? ( min mand siger, at han savner ´en, som han kan snakke dybtgående med om hans ideer ).

Måske stikker det dybere- jeg savner en tvilling = en der forstår mig 100%. Det findes jo ikke! Selv en mor forstår jo ikke sit spædbarn 100 %, selvom hun skal tolke alle barnets signaler så godt som muligt. Men jeg længes efter …….., Ja, jeg ved det ikke rigtigt, men jeg vil gerne finde ud af det. “

Behandlingsmuligheder

Hvis du eller nogen du kender oplever en eller flere af følgende, er det måske en god ide at kontakte en psykolog.

  •       Vanskeligheder i at omgås med andre
  •       Irritabilitet
  •       Tab af interesse for aktiviteter
  •       Angst/panik/nervøsitet
  •       Utilfredshed med arbejde
  •       Problemer med familien eller venner
  •       Ensomhed
  •       Utilstrækkelighedsfølelser
  •       Koncentrationsbesvær
  •       Sorg som følge af et betydeligt tab
  •       Besvær med tilpasning
  •       Ubeslutsomhed
  •       Arbejdsblokade
  •       Besvær med at komme over et traume
  •       Stress
  •       Kroniske smerter

Hvad kan vi tilbyde?

  •       Psykologsamtale, rådgivning, psykoterapi og behandling
  •       Gruppeterapi
  •       Coaching

Vores arbejdsmetoder

Vi arbejder ud fra forskellige terapeutiske tilgange, bl.a. eksistentiel terapi, psykodynamisk terapi, kognitiv terapi og mindfulness. Den terapeutiske tilgang udvælges til at passe bedst til dit behov/problematik og ønske.